Log indKøb adgang nu

Jeg har stress

Jeg føler mig stresset. Kender du følelsen? Eller er du i tvivl, om dine symptomer nu også er stress? Eller er du sikker på, det er stress, men mangler en vej ud? I denne artikel får du alt behøver, hvis du føler dig stresset.
1. september 2022
4 minutters læsetid
Jeg har stress
Indholdsfortegnelse

Jeg føler mig stresset. Kender du følelsen? Eller er du i tvivl, om dine symptomer nu også er stress? Eller er du sikker på, det er stress, men mangler en vej ud? I denne artikel får du alt behøver, hvis du føler dig stresset.

Hvad vil det sige at gå ned med stress?

Mange bruger udtrykket, “at gå ned med stress”. Det sker, når vi rammes så hårdt at vi ikke kan overskue mere, og derfor bliver sygemeldte – typisk efter en længere periode med tiltagende træthed, uforklarlige smerter eller generel uro. De første tegn på stress vil dog ofte være søvnløse nætter, svigtende hukommelse og koncentrationsbesvær. Du føler dig energiløs, irritabel, grådlabil og du kan opleve at din lyst til at være social mindskes. Symptomerne opstår fordi hjernen ikke får restitueret nok. Det er ikke anderledes end at du også ville blive træt i armene, hvis du tog armbøjninger konstant. Hjernen har naturligvis også brug for pause fra tid til anden.

Vi holder ikke altid pause på sofaen

Mange tror, at afslapning på sofaen mindsker vores stresssymptomer, men ofte sker det stik modsatte. Bekymringer kan nemlig stresse hjernen mindst ligeså meget som arbejdet kan. Så hvis du ligger på sofaen med hovedet fyldt af bekymringer om “Bliver jeg nogensinde stressfri?”, “Er det her farligt?”, “Burde jeg sygemelde mig?”, så får din hjerne aldrig lov til at restituere, og bekymringerne skaber derfor flere stresssymptomer.

Prøv dette

Prøv at bedømme dit stressniveau lige nu fra 0-10. Hvad er det? 2? 3? Prøv så at sætte et stopur til 10 minutter. I de 10 minutter skal du bekymre dig om noget ubehageligt – F.eks. om du nogensinde bliver fri for stress, eller får tilbagefald. Bedøm derefter dit stressniveau igen. Hvad er det nu? 3? 4? 5? Prøv så at forestille dig hvad der ville ske, hvis du brugte flere timer dagligt på at bekymre dig om dine symptomer, om dine arbejdsopgaver eller alle de ting der kan gå galt. Bekymringer er en overset årsag til stress.

Jeg har stress, hvad gør jeg?

Hvis du er hårdt ramt af stress, bør du kontakte din læge, som vil undersøge om, der er behov for en sygemelding. Men uanset om du er sygemeldt med stress, eller blot føler dig stresset — Så bliver du mindre stresset af at skrue ned for dine bekymringer. Bekymringer tvinger nemlig din hjerne til at være på overarbejde konstant. Derfor kan et dagligt bekymringsvindue gøre dig mindre stresset.

Stress kan dog også opstå, fordi du arbejder for mange timer. Det ser vi typisk hos advokater, iværksættere eller konsulenter der arbejder 60+ timer i ugen. Men hvis du arbejder indenfor normal området, er det mere sandsynligt at bekymringerne er årsagen til at du føler dig stresset. For mange er det en overraskende årsag, men det skyldes at hjernen ikke kan kende forskel på, om det du tænker på, er virkeligt eller ej. Så når du bekymrer dig, sætter hjernen gang i en stressrespons der er ligeså ægte, som hvis du stod i den situation du bekymrede dig om.

Jeg føler mig stresset

Du føler dig stresset, når du skynder dig ud af kontoret for at nå og hente børn og handle ind inden aftensmad og sengetid. Du føler dig også stresset, når du i flere uger har kørt i overgear. Men du kan også føle dig stresset, når du ligger på sofaen foran fjerneren og tænker på alle de ting, der føles overvældende og som bekymrer dig lige nu. Men selvom noget føles stressende, betyder det ikke, at du har stress. De fleste føler sig stressede flere gange om ugen, men det er først når de langvarige stresssymptomer melder sig på banen, at vi har stress.

Jeg vil ikke være stresset mere

Mange stressramte får at vide, at de skal mærke efter og undgå alt, der stresser dem. Desværre forstærker disse råd ofte frygten for stress, og frygt leder til flere bekymringer. Vi har tidligere troet, at psyken var som en rygsæk hvor alle udfordringerne hobede sig op. Vi troede derfor, at vi skulle “tømme rygsækken” ved at tale om eller på anden måde bearbejde livets stress. Det har dog vist sig at være forkert, og nu ved vi at psyken er som en mental si, der selv kan bearbejde den stress, du møder, hvis du giver den ro til det. Bekymringer gør det imidlertid umuligt for sien at tømme sig selv, fordi de tvinger hjernen til at være på overarbejde. Det er derfor ikke en god idé at bede en stressramt om at mærke efter, da det giver anledning til flere bekymringer om egne stresssymptomer.

Hvis du konstant bekymrer dig om dine symptomer, stresser du hjernen, og det eneste du får ud af dét, er flere stresssymptomer. Det er en ond spiral, som mange stressramte bliver fanget i, og som gør det svært ikke at få tilbagefald. Men hvis du lærer at slippe bekymringerne, får hjernen plads til at bearbejde stressen, så du kan komme ovenpå igen.

En vej ud af stressen

Hvor lang tid bruger du på at bekymre dig dagligt? Bekymringer om du kan nå alle dine opgaver, om du laver en stor fejl, eller om dine stresssymptomer. Hvis svaret er mere end 30 minutter, kan bekymringerne være årsagen til at du føler dig stresset.

Du behøver ikke at tale med en psykolog for at lære at bekymre dig mindre. Du kan lære det på 4 uger hjemme fra din stue. Det er det vores HjerneRO forløb handler om. Forløbet varer 4 uger, og hver uge får du ét simpelt redskab som lærer dig at slippe bekymringerne. HjerneRO er udviklet af psykologer, og testet af læger, der selv har været stressede. Klik på knappen, og se introduktionsvideoen, så du kan blive klogere på om forløbet er noget for dig.