Er du ramt af stress og overvejer du om sygemelding er det rigtige for dig? Så læs med når vi guider dig til hvordan du bliver sygemeldt, hvilke regler du skal huske, og om det overhovedet gør dig stressfri.

Sygemelding ved stress

Hvis du er hårdt ramt af stress, bør du overveje at blive sygemeldt, indtil du er ovenpå igen. Du skal dog være opmærksom på, at stresssymptomerne ofte kommer tilbage efter din sygemelding, hvis du ikke har arbejdet med rodproblemet bag din stress. Hvis du har alvorlige stresssymptomer, anbefaler vi, at du søger hjælp hos din læge, som vil vurdere om, du bør sygemeldes.

Hvordan bliver jeg sygemeldt med stress?

Hvis du er alvorligt ramt af stress, bør du kontakte din læge. Lægen vurderer, om du bør sygemeldes ud fra dine symptomer. Du kan enten blive fuldt eller delvist sygemeldt.

Hvordan sygemelder jeg mig til min arbejdsgiver?

Hvis din læge anbefaler, at du bliver sygemeldt, skal du kontakte din arbejdsplads og melde dig syg. I de fleste tilfælde kan du gøre det over telefon, men der kan være andre konkrete aftaler for din arbejdsplads, som typisk er beskrevet i din ansættelseskontrakt, overenskomst eller i personalehånden. Når du skal fortælle din leder om din situation, behøver du ikke fortælle mere end, at din læge har anbefalet dig at blive sygemeldt i en periode. Nogle arbejdsgivere vil kræve en lægeerklæring, som din læge kan udstede til dig.

For at sikre en god dialog med din arbejdsgiver kan det være en god ide, at fortælle hvor længe din læge forventer, at du er sygemeldt, og herefter aftale et fast tidspunkt hvor du og din leder kan tales ved igen.

Nyt job efter stress

Mange stressramte overvejer, om de bør skifte job efter deres stress sygemelding. Det kan være en fin idé at skifte job, hvis du ikke længere kan lide at være på din arbejdsplads eller at arbejdet ikke føles meningsfuldt. Du bør dog være opmærksom på, at din stress ikke nødvendigvis forsvinder, når du skifter job. Bekymringer er nemlig ofte den bagvedliggende årsag til stress, og et nyt job kan give anledning til de samme eller flere bekymringer som i dit tidligere job. Så hvis dit nuværende job føles meningsfuldt, og du grundlæggende er glad for det, kan det være en god idé at holde fast i det og arbejde henimod at få det til at fungere, uden at du bliver stresset.

Regler under sygemelding

Når du bliver sygemeldt med stress, er det en god ide at orientere dig om reglerne, så du ved hvad, der gælder i din situation. Det kan virke uoverskueligt, når man rammes af stress, men det giver ro at vide, at man har styr på de krav, der stilles under en sygemelding.

3 ting du kan være opmærksom på

• Sygesamtaler: Indenfor de første 4 uger indkalder din leder dig til en sygesamtale, hvor du har pligt til at deltage. Du har mulighed for at have en bisidder med, og du kan også spørge, om samtalen kan foregå over telefon.
• Digital post: Du vil løbende modtage information via E-boks om regler og frister i forbindelse med din sygemelding. Det er derfor vigtigt at tjekke din digitale post løbende.
• Mulighedserklæring: Din arbejdsgiver kan bede om en mulighedserklæring, hvor I sammen taler om, hvad du ikke er i stand til at arbejde med, og hvad du er i stand til arbejde med.

Kan en sygemelding gøre mig stressfri?

Hvis du er ramt af stress, kan det være en god idé at blive sygemeldt. Din hjerne har brug for en pause, og en sygemelding kan hjælpe dig med at få slappet af. Dog ser vi ofte, at sygemeldinger med stress ikke løser det bagvedliggende problem, der skabte stressen i første omgang. Derfor oplever flere at få tilbagefald efter deres sygemelding.

Hvad gør mig stresset?

Der kan være flere årsager til, at du føler dig stresset. Mange tror, at stress udelukkende skyldes udfordringer på jobbet eller i privaten. Højt arbejdspres eller livskriser som skilsmisse eller konflikter. Alle disse livsomstændigheder er naturligvis med til at stresse hjernen, men ofte forsvinder stressen ikke af at fjerne disse udfordringer. Gamle udfordringer bliver altid erstattet af nye – sådan er det at være menneske. Det er også vigtigt huske, at stress er med til at gøre livet meningsfuldt. Vi stresser ikke over ting, der ikke er vigtige for os. Så hvis du ønsker et meningsfuldt liv, vil stress altid høre med. Forestil dig et liv uden stress fra dine børn, din partner, dit job eller dine hobbyer. Stress gør livet meningsfuldt, men selv meningsfuld stress kan ende i en stress sygemeldning, hvis ikke den bagvedliggende årsag håndteres.

Hvad er den bagvedliggende årsag til stress?

Selvom vores livsudfordringer kan give os stress, er det ofte vores bekymringer, der vedligeholder stressen. Livsudfordringerne er gnisten, der starter bålet, men bekymringerne er benzinen, du hælder på. Det er derfor, at mange ikke får det bedre, når de er sygemeldte med stress. De får nemlig mere tid til at bekymre sig. For nogle kan det gøre stressen værre, fordi de konstant bekymrer sig om deres symptomer, hvad deres kollegaer tænker, om de nogensinde bliver raske, eller om de kan få deres gamle job igen. Bekymringerne er benzinen, som gør stressbålet større.

Bekymringer stresser hjernen

Din hjerne kan ikke kende forskel på om, det du tænker på, er virkeligt eller ej. Så når du tænker på, om du kan nå alle dine opgaver, om du gør det godt nok, eller om du bliver fyret, så tror hjernen, at du er i den situation, du tænker på. Den sætter derfor gang i en stressrespons, der er ligeså ægte, som hvis du stod i den situation, du tænkte på. Det er også derfor, at du kan få et shock, når du ser en gyserfilm, selvom du ikke er i fare. Bekymringer er derfor ofte den bagvedliggende årsag til stress, fordi hjernen aldrig får lov at slappe af.

Dine bekymringer kan ikke sygemeldes

En sygemelding med stress betyder kun, at du tager en pause fra dine udfordringer. Men en sygemelding kan ikke hjælpe dig med at trykke pause på dine bekymringer, og mange oplever, at de får flere bekymringer, når de bliver sygemeldte. Vi har længe troet, at psyken var som en rygsæk, hvor alle udfordringerne hobede sig op. Det har dog vist sig at være forkert. Psyken er nærmere som en mental si, der selv kan bearbejde den stress, du møder, hvis bare du giver den ro til det. Men hvis du bekymrer dig flere timer dagligt, så får sien aldrig lov at tømme sig selv. Derfor er det vigtigt, at du lærer at skrue ned for bekymringerne, så du kan få overskuddet tilbage.

Hvordan bliver jeg stressfri igen?

De fleste udvikler stress, fordi de har bekymret sig flere timer dagligt i en længere periode. Derfor er den bedste løsning at lære at skrue ned for den samlede tid, du bruger på at bekymre dig. Du skal lære, hvilke tankemønstre der stresser din hjerne, og hvordan du kan slippe dem. Når du lærer dét, får sien plads til at tømme sig selv, og dit overskud vender tilbage. Du vil formentligt også have behov for en genoptræningsperiode, hvor du gradvist eksponerer dig selv for stress igen, indtil du er tilbage på fuld kraft. Det er præcis det samme som, at du også skal genoptræne efter en fysisk skade. Du vil stadig opleve kroppens naturlige stressreaktion, når du udsættes for pres, men det betyder på ingen måde, at du er ved at blive stresset igen.

HjerneRO er vejen til en bekymringsfri hjerne

Hvis du kan genkende, at bekymringerne fylder meget i dit hoved, så er HjerneRO forløbet noget for dig. Forløbet varer kun 4 uger og lærer dig at slippe de bekymringer, der stresser din hjerne, så du kan få overskuddet tilbage. Du kan se de 5 første videoer af forløbet nedenfor, og bliv klogere på om det er noget for dig.