Log ind
Prøv gratis
19. juni 2021

Bekymringer: sådan stopper du dem

Hvad er bekymringer?

Bekymringer opstår, når vores tanker om fremtiden gør os angste, nervøse, forurolige eller på anden måde giver dig ubehag. 

Bekymringer får os til at tænke: 

“Hvad nu hvis jeg bliver rød i hovedet, når jeg skal holde tale?”

“Hvad nu hvis jeg dumper min eksamen?”

“Mon min partner går fra mig?”

“Hvad nu hvis mit barn bliver syg?”

Hvorfor bekymrer vi os?

Mennesker har en fantastisk evne til mentalt at forestille sig fremtidige scenarier.

At tænke ud i fremtiden betyder, at vi kan forudse og dermed løse udfordringer og potentielle problemer. Bekymringer gør os dermed i stand til at undgå ubehagelige situationer.

Rent evolutionært har det været et smart trick, som har gjort os i stand til at overleve længere på savannen.

Hvor mange bekymringer bliver til noget?

Siden livet på savannen har vores livsomstændigheder dog ændret sig markant. I dag er der potentielle farer, som vi kan bekymre os om alle vegne. Sure chefer, eksaminer, møder, deadlines etc.

Det giver os mulighed for at tænke over alt muligt, men overordnet set kan vi opdele bekymringerne i to kategorier.

  1. Bekymringer der omhandler reelle ting, du ved kommer til at ske.

    Det kunne være mødet du skal til i morgen, eller en konflikt du ved du skal tage med din partner senere.
  2. Bekymringerne der omhandler hypotetiske scenarier, der måske kommer til at ske.

    Det kunne være tanken om at køre galt, blive fyret eller om dine nærmeste bliver syge.

Når bekymringerne tager overhånd

Har du nogensinde spurgt dig selv:

“Hvor mange af mine bekymringer bliver til noget?”

Hvis du oplever, at mange af dine tanker ikke bliver til noget alligevel, så har dine bekymringer taget overhånd. 

Er dine bekymringer produktive eller uproduktive?

Udfordringen med bekymringer er, at der er en hårfin grænse mellem om de er produktive eller uproduktive. De produktive er dem der rent faktisk løser fremtidige problemer, mens de er uproduktive ikke gør andet end at suge overskuddet ud af dig.

Min erfaring som psykolog er at de fleste, der bekymre sig meget, har meget produktive bekymringer.

Når vores tanker er produktive, får de os til at føle os trygge og velforberedte, fordi vi har løst en udfordring i fremtiden. De uproduktive tanker efterlader os desværre kun med endnu mere ængstelse, frygt og ubehag.

Hvordan stopper man bekymringer?

Dét eneste der hjælper på lang sigt er, at lære at dyrke dem mindre. Du vander heller ikke ukrudtet i din have, vel? 

På samme måde skal vi heller ikke ‘vande’ vores bekymringer, hvis vi gerne vil have færre af dem.  

Udfordringen er, at dine bekymringer både kan være produktive og uproduktive, så hvordan tackler du bekymringerne når nogle (få!) hjælper dig med at undgå problemer? 

Sådan slipper du bekymringer:

Måden du håndterer dette dilemma på, er ved at indføre et dagligt bekymringsvindue.

Et bekymringsvindue er et dagligt tidsrum, hvor du kan bekymre dig om alt mellem himmel og jord. 

Resten af dagen skal du så træne dig selv i at give slip på dine bekymringer. Her er øvelse nøgleordet, fordi det tager tid at vende sig af med at bekymre sig konstant.

Det kan være en fordel også at indføre en bekymringsjournal

Det er ikke en god idé at forsøge at rationalisere, og tale sig selv til fornuft. Det vil nemlig ofte resulterer i endnu flere tanker, endnu flere spørgsmål og ultimativt endnu flere bekymringer. Det er langt mere effektivt at lære at slippe tankerne, inden de når at udvikle sig til mere.

Spilleregler for bekymringsvinduet

Et bekymringsvindue en simpel og effektiv strategi, når du vil slippe dine bekymringer. 

MEN selvom det er et simpelt redskab, bør du følge nogle få spilleregler:

  1. Sørg for at du max bruger 30 minutter dagligt på bekymringsvinduet. Du må gerne bruge mindre tid, men det er vigtigt, at du har en øvre grænse, og her er 30 minutter rigeligt.
  2. Have et fast dagligt tidspunkt. Når du skal indføre en ny vane, som denne er det en stor fordel at opbygge en rutine med et fast tidspunkt. Det vil gøre den nye vane genkendelig for din hjerne, og derved gøre det nemmere at opbygge vanen.
  3. Lad vær med at forsøge at huske eller at skrive dine bekymringer ned. Hvis du gør det, svarer det til at dyrke dine bekymringer, og dermed forsvinder den positive effekt af bekymringsvinduet. De vigtigste bekymringer skal alligevel nok dukke op i bekymringervinduet. 

Husk, at det er vores tanker der skaber vores følelser. Når det for alvor går op for dig, begynder du helt automatisk at tage dem lidt mindre seriøst.

Vil du gerne have flere gratis tips og tricks til at slippe bekymringerne?
Så er du meget velkommen til at følge vores instagram, eller tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Relaterede artikler

phonecrosschevron-down linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram