Log indKøb adgang nu

Bekymringer: sådan stopper du dem

Hvad er bekymringer, og hvorfor bekymrer vi os? Bekymringer opstår, når tanker om fremtiden gør os angste, nervøse, forurolige eller på anden måde giver anledning til ubehag. Eksempler på bekymringstanker kunne være:   “Hvad nu...
19. juni 2021
4 minutters læsetid
Sådan stopper man bekymringer
Indholdsfortegnelse

Hvad er bekymringer, og hvorfor bekymrer vi os?

Bekymringer opstår, når tanker om fremtiden gør os angste, nervøse, forurolige eller på anden måde giver anledning til ubehag. Eksempler på bekymringstanker kunne være:  

“Hvad nu hvis jeg bliver rød i hovedet, når jeg skal holde tale?”

“Hvad nu hvis jeg dumper min eksamen?”

“Mon min partner går fra mig?”

“Hvad nu hvis mit barn bliver syg?”

Mennesker har som den eneste dyrerace en fantastisk evne til mentalt at forestille sig fremtidige scenarier, for på den måde at imødekomme potentielle udfordringer. Det er denne evne til at tænke ud i fremtiden, der har løst udfordringer for hele menneskeheden, og bidraget til fantastisk ny teknologi.

Rent evolutionært har bekymringer været et smart trick, som har gjort os i stand til at overleve længere på savannen, og udvikle ny teknologi.

Når bekymringerne tager overhånd

Selvom vores evne til at bekymre os kan være en fordel, så kommer den med en høj følelsesmæssig pris, hvis den tager overhånd. For hvis vi hele tiden tænker på fremtiden, og hvad-nu-hvis scenarier, begynder vi at leve et liv i frygt, nervøsitet og ubehag.

Udfordringen med vores bekymringer er, at der er en hårfin grænse mellem om de er produktive eller uproduktive. De produktive er dem der rent faktisk løser fremtidige problemer, mens de er uproduktive ikke gør andet end at suge overskuddet ud af dig.

Min erfaring som psykolog er, at de fleste der bekymrer sig meget, ofte kæmper med mange uproduktive bekymringer. Disse bekymringer efterlader dem desværre kun med endnu mere angst, frygt og ubehag.

I vores moderne samfund, er det ikke særligt svært at finde noget at bekymre sig om hver eneste dag. Sure chefer, eksaminer, møder, mails, deadlines etc. Men hvis du oplever, at mange af dine bekymringer alligevel ikke engang bliver til noget, så er det et godt tegn på at dine bekymringer har taget overhånd.

Hvordan stopper man bekymringer?

Det eneste der hjælper på lang sigt er, at lære at dyrke dine bekymringer mindre. Du vander heller ikke ukrudtet i din have, vel?
På samme måde skal vi heller ikke ‘vande’ vores bekymringer, hvis vi gerne vil have færre af dem.

Det er desuden væsentligt at pointere, at bekymringer ikke er automatiske. Man er heller ikke født som den “bekymrende” type. Begge dele er blot sejlivede myter uden noget evidensgrundland.

Bekymringer er i stedet bare “dårlige” vaner. Vi har ganske enkelt for vane at bekymre os – typisk fordi vi har set andre gøre det. Eksempelvis er det meget normalt at man har lært at bekymre sig ved at iagttage sine forældre gøre det som barn.

Derfor er den eneste langtidsholdbare løsning, at dyrke dine bekymringer mindre. Det er ikke en god idé at forsøge at rationalisere, og tale dig selv til fornuft. Det vil nemlig ofte bare resulterer i endnu flere tanker, endnu flere spørgsmål og ultimativt endnu flere bekymringer. Det er langt mere effektivt at lære at slippe tankerne, inden de når at udvikle sig til mere.

Sådan slipper du bekymringerne

En af de bedste måder til at mindske bekymringer er, at bruge det vi kalder for et bekymringsvindueEt bekymringsvindue er et dagligt tidsrum, hvor du kan bekymre dig om alt mellem himmel og jord. På den måde bliver det meget lettere at give slip på dine bekymringer, når det ikke er tid til at bekymre dig – du ved jo at der er tid til det senere.

Dit bekymringsvindue kunne eksempelvis være hver dag fra kl 17-17.30. I denne periode, må du bekymre dig om lige det du har lyst til. Resten af dagen skal du så træne dig selv i at give slip på dine bekymringer. Her er øvelse nøgleordet, fordi det tager tid at vende dig selv af med at bekymre dig så meget.

Se denne video, hvor vores psykolog, Martin forklarer dig hvordan du får mest muligt ud af bekymringsvinduet.

Det kan desuden også være en fordel også at indføre en bekymringsjournal

Bekymringer holder liv i følelserne

Bekymringer stresser din hjerne og stjæler dit overskud. Når hovedet er proppet med bekymringer, er det svært at finde overskuddet til at være den kollega, ven eller forælder, du gerne vil være. Men når du endelig lærer at slippe bekymringerne, vender overskuddet og energien tilbage.

Vores HjerneRO forløb er udviklet af psykologer, og lærer dig at slippe bekymringerne på kun 4 uger. Se vores introduktionsvideo og find ud af om forløbet er noget for dig.