Log indKøb adgang nu

Stress – læs om stresssymptomer hos Mindcamp

Stress har fået et dårligt ry De fleste forbinder ordet “stress” med negative ting, såsom sygemeldinger, stresssymptomer, og frygt. Men stress er i sig selv en ufarlig, normal og sund respons, der har sikret...
29. juli 2022
5 minutters læsetid
Indholdsfortegnelse

Stress har fået et dårligt ry

De fleste forbinder ordet “stress” med negative ting, såsom sygemeldinger, stresssymptomer, og frygt. Men stress er i sig selv en ufarlig, normal og sund respons, der har sikret menneskehedens overlevelse i årtusinder. Det var stress der gav urmennesket energien til at overkomme trusler fra rovdyr, sult og andre farer. Uden stress var menneskeheden aldrig kommet til hvor den er idag. I denne artikel får du en opdateret forståelse for hvornår stress er sundt, og hvornår det ikke er, samt hvordan du undgår at stress bliver et problem for dig.

Hvad sker der i kroppen, når man er stresset?

Forestil dig, at du har en stram deadline på jobbet, som du er usikker på, om du kan nå. Sådan en situation vil helt naturligt sætte gang i en stressrespons, der skal hjælpe dig med at komme i mål. Din hjerne får din krop til at udskille adrenalin, som får dit hjerte til at pumpe kraftigere, din puls til at stige og din vejrtrækning til at blive hurtigere. Altsammen så din krop får mere energi, ilt og styrke til at håndtere den udfordring du står overfor. Mange tolker disse stresssymptomer som noget negativt, fordi de føles ubehagelige. Men selvom symptomerne føles ubehagelige, er de der for at hjælpe dig med at klare det, du står overfor. Det er derfor ikke en fordel at forsøge at fjerne stress, dulme ubehaget eller bekæmpe kroppens naturlige reaktion på stress. For selve reaktionen er i sig selv ikke spor farlig, selvom den er ubehagelig.

Stress kan måles i blodet

Din krop udskiller ikke kun adrenalin, når du er stresset. Den udskiller bl.a også kortisol og dehydroepiandrosterone (DHEA) som kan måles i blodet. Mange har hørt at kortisol er et farligt stresshormon man skal undgå, men sådan forholder det sig ikke. Du har nemlig brug for både kortisol og DHEA og man kan derfor ikke sige, at det ene er bedre end det andet. Kortisolen hjælper bl.a med at omdanne sukker og fedt til energi, så din hjerne kan yde mere. DHEA er et såkaldt neurosteroid, der styrker din hjerne efter stressfulde oplevelser, så den bliver stærkere i fremtiden. Det interessante er, at forholdet mellem disse stoffer (kaldet vækstindekset) kan forudsige hvor modstandsdygtig du er overfor stress. Jo mere DHEA din hjerne udskiller i forhold til kortisol, jo mere modstandsdygtig er du overfor stress. Hos soldater giver højere DHEA niveauer eksempelvis bedre fokus, bedre præstation og forhindrer PTSD efter traumatiske oplevelser.

Dine tanker påvirker dit stressniveau

Det du tænker om stress, påvirker hvor meget DHEA din krop udskiller i forhold til kortisol. Det viste Alia Crum i en undersøgelse, hvor hun delte soldater op i 2 grupper. Den ene gruppe fik undervisning i at stress var farligt, mens den anden fik undervisning i at stress var sundt. Undersøgelsen viste, at den gruppe, som havde lært at stress var sundt, havde markant højere DHEA niveauer, end den gruppe som havde lært, at stress var farligt. Men det er ikke kun soldater, der har gavn af at tænke anderledes på stress. I en anden undersøgelse delte Crum nemlig 164 bankfolk ind i 3 grupper. Den ene gruppe fik undervisning i, at stress var farligt. Den anden gruppe fik undervisning i, at stress var sundt, mens den sidste gruppe var en kontrolgruppe, der ikke modtog undervisning. Studiet viste, at den gruppe der fik undervisning i, at stress var sundt, havde markant færre helbredsproblemer, sov bedre, og var mere produktive, end før de modtog undervisningen. Studiet foregik endda midt i finanskrisen i 2008, hvor mange risikerede at blive fyret og dermed oplevede øget stress.

Dine overbevisninger om stress kan altså ændre din biologiske reaktion på stress og dermed gøre dig mere modstandsdygtig overfor den. Men hvis du forbinder stress med noget negativt, bliver du mindre modstandsdygtig overfor stress. Prøv derfor at spørge dig selv, om du forbinder stress med noget positivt eller negativt.

De første tegn på, at du er stresset

Selvom stress i sig selv ikke er farligt, er for meget stress ikke sundt – også selvom du har et positivt syn på stress. De første tegn på for meget stress, er typisk træthed, svigtende hukommelse og koncentration. Mange oplever også søvnbesvær, irritabilitet og mindre lyst til at være social. Hvis du fortsætter uden at ændre noget, vil du få flere alvorlige symptomer på stress. Her er 5 tegn på, at du har været stresset for længe.

1. Du tager på

Når du er stresset, stiger din lyst til fedt, sukker og salt. Du spiser derfor flere kalorietætte madvarer, og kan tage på over tid.

2. Du har hovedpine

Hovedpine kan opstå af mange ting, men det kan også være tegn på stress som følge af muskelspændinger.

3. Du har maveproblemer

Mange stressede oplever, at de får problemer med fordøjelsen, oplever diarré eller uregelmæssigheder i deres toiletbesøg.

4. Du har søvnproblemer

Du har svært ved at falde i søvn, fordi tankerne kører rundt og kroppen ikke kan slappe af. Du vågner i løbet af natten, og bekymringerne holder dig vågen, til det bliver morgen.

5. Du ændrer adfærd

Du får mindre lyst til at være sammen med andre, du er mere irritabel, du bliver hurtigt følelsesmæssigt påvirket og din lunte er kortere end normalt.

Den oversete årsag til, at mange får stress

Stress er et symptom på, at din hjerne har været på overarbejde for længe. Det kan typisk ske på 2 måder: 1) Du arbejder for meget, eller 2) Du bekymrer dig for meget.

1. Du arbejder for meget.

Nogle mennesker arbejder så meget, at deres hjerne aldrig får slappet af. Det ses typisk hos iværksættere, der arbejder 60+ timer i ugen. Hvis du kan genkende det, bør du overveje at skrue ned for arbejdstimerne, og finde et bæredygtigt niveau.

2. Du bekymrer dig for meget.

Langt de fleste er stressede, fordi de bekymrer sig for meget. Hjernen kan nemlig ikke kende forskel på, om det du tænker på er virkeligt eller fantasi. Så hvis du konstant bekymrer dig om du er dygtig nok, om du når dine deadlines, eller om du bliver fyret, så tror hjernen, at du er i den situation, du tænker på. Den sætter derfor gang i en stressrespons. Problemet med det er, at din hjerne så arbejder på højtryk konstant – også når du holder fri. Men når du lærer at slippe bekymringsvanen vil du få energien, og overskuddet tilbage.

Skaermbillede 2022 07 27 kl. 15.59.45 1
Bekymringer stresser din hjerne. For mange er det årsagen til at de er stressede.

Slip bekymringerne, og få mentalt overskud.

Bekymringer stresser din hjerne og stjæler dit overskud. Når hovedet er proppet med bekymringer, er det svært at finde overskuddet til at være den kollega, ven eller forælder, du gerne vil være. Men når du endelig lærer at slippe bekymringerne, vender overskuddet og energien tilbage. Vores psykologer har lavet et gratis webinar til dig, der vil lære at slippe bekymringerne. I Webinaret får du en simpel strategi til at slippe bekymringerne på 2 minutter.