Hvad er tanker?

Tanker er alle de indre dialoger, billeder og fantasier du har i dit hoved. Din hjerne producerer tusindvis af tanker hver eneste dag. Nogle af disse tanker er positive, mens andre er negative. Begge dele er helt okay, og fuldstændigt normalt.

Vores tanker spiller en væsentlig rolle, når det kommer til vores følelser. Når vi tænker på noget positivt skaber det positive følelser, og når vi tænker på noget negativt, skaber det negative følelser. Et godt eksempel på tanker der giver negative følelser kunne være hvad-nu-hvis tanker. Fx “hvad nu hvis jeg bliver fyret?”.

Udfordringen med den slags tanker er, at de helt naturligt vil skabe en ubehagelig følelse i din krop, hvilket får dig til at tro, at tanken er vigtig. Når du tror at tanken er vigtig, får du typisk lyst til at dyrke den endnu mere. Det kunne eksempelvis være ved at analysere på den, eller vurdere dens sandsynlighed.

Men når du analyserer dine tanker, skaber det paradoksalt nok endnu flere lignende tanker, som skaber endnu flere ubehagelige følelser. Det bliver hurtigt en skrue uden ende, hvor man forsøger at bekæmpe sine tanker med endnu flere tanker. Den slags overtænkning koster en masse energi og overskud.

Triggertanker

Hjernen producerer, som nævnt, helt naturligt tusindvis af tanker hver eneste dag. Vi kan ganske enkelt ikke styre hvilke tanker der opstår – til gengæld kan vi sagtens lære at styre hvilke vi dvæler ved og hvilke vi giver slip på.

Indenfor psykologiens verden taler man ofte om “triggertanker”.
En triggertanke er en tanke, der sætter gang i en hel kaskade af flere tanker, som hurtigt udvikler sig til unødvendige grublerier, overtænkning og bekymringer, som suger livet ud af ethvert menneske.

Et eksempel på en triggertanke kunne være: “Hvad nu hvis de spørger om det her til min eksamen/møde/præsentation?”

Sådan en tanke vil helt naturligt skabe et ubehag i kroppen, lige når den opstår. Det skyldes at hjernen ikke kan kende forskel på, om man rent faktisk befinder sig i situationen, eller om man kun tænker på den. Hjernen vil derfor sætte gang i en stressrespons (hvilket er ganske ufarligt), som føles lidt ubehagelig lige når det sker.

Det er dette ubehag, der får tanken til at føles vigtig, selvom den ikke nødvendigvis er det. Denne følelse får dig typisk til at reagere – eksempelvis ved at bekymre dig yderligere, eller overforberede dig alt for meget uden grund. Resultatet er, at du stresser dig selv unødvendigt – alene fordi du dyrker triggertanken.

Hvorfor opstår triggertanker?

Alle har triggertanker, selvom de ofte er forskellige fra person til person. Det betyder også, at det er forskellige ting der udløser triggertanken. En triggertanke kan eksempelvis være et minde, en tale, et ord eller sågar en handling du selv laver. Blandt de hyppigste kan nævnes:

• Tanker om fremtiden
• Tanker om fortiden
• Hvad andre tænker
• Arbejdsopgaver
• Egne følelser
• Skuffelse
• Kritik

Mange får triggertanker om hvad andre mon tænker om dem. Et eksempel kunne være:

“Hvad mente han egentligt med det?”

Hvis man reagerer på denne triggertanke, og dvæler ved den, kan den lynhurtigt sætte gang i endnu flere tanker såsom “han er sikkert sur på mig” , “kan han ikke lide mig?”, “burde jeg sige noget andet næste gang?”.

Disse triggertanker vil skabe en masse følelser, som typisk leder til endnu flere tanker, som igen skaber endnu flere ubehagelige følelser. Det er en skrue uden ende, som resulterer i mere og mere overtænkning.

Tanker og stress

Problemet med konstant at reagere på sine triggertanker er, at du kan ende med at bruge mere tid på at tænke end du gør på at leve. Det kan i værste fald resultere i at du udvikler det vi kalder for HjerneKAOS.

Hvis du går og grubler, spekulerer og bekymrer dig hele tiden, vedligeholder du et højt stressniveau. Hjernen tror nemlig at dine bekymringer foregår i virkeligheden, og derfor bliver den sat på overarbejde.

Derfor er det en rigtig god ide at lære at give slip på triggertankerne, inden de når at udvikle sig til flere unødvendige bekymringer. Det betyder dog ikke, at man skal forsøge at undertrykke tankerne – det gør ofte bare det hele værre. Det betyder i stedet, at man skal lære ikke at reagere på tankerne, når de opstår, men i stedet blot lade dem passere frit gennem sindet.

Sådan slipper du overtænkningen

Du kan sagtens lære at give slip på dine tanker, inden de når at udvikle sig til unødvendige bekymringer og overtænkning. Du er nemlig ikke dine tanker – tanker bliver produceret helt automatisk. Det du skal lære er at distancere dig selv fra tankerne, så du ikke dvæler ved dem.

Når du lærer at dine tanker bare er tanker, begynder du stille og roligt at opdage at du ikke behøver at reagere på dem. Når du lærer ikke at reagere på dem, vil du helt naturligt bruge mindre tid på at dyrke dine egne bekymringer og grublerier, hvilket resulterer i mindre stress og mere overskud. Alt sammen fordi din hjerne får lov til at slappe af i stedet for konstant at overtænke.

For at lære at give slip, så er det nødvendigt med de rigtige redskaber. Se eventuelt denne korte video, hvor vores psykolog Mads, giver dig en øvelse, der helt konkret kan hjælpe dig med at overtænke mindre:

Det kræver selvfølgelig både øvelse og tålmodighed at give slip på overtænkningen –  præcis ligesom at det også kræver tålmodighed for et barn at lære at cykle uden støttehjul. Alt er svært i begyndelsen, men jo mere man øver sig, jo lettere bliver det. Det er en vigtig pointe at huske, når du starter din egen rejse hen imod færre bekymringer og mindre stress.

Slip overtænkningen i teamet

Overtænkning stresser din hjerne og stjæler dit overskud. Når hovedet er proppet med tanker, er det svært at finde overskuddet til at være den kollega, ven eller forælder, du gerne vil være. Rigtig ofte ender det derfor også med, at lunten er kortere og vi skaber dårlig energi omkring os. Det kan ske, når vi taler om, hvor travlt der er, og at vi slet ikke kan nå det. Andre gange flyver vi op i en spids over de mindste ting, fordi tankerne suger alt vores overskud. Vi kalder det for busy snapping, som er vores tendens til at sprede dårlig stemning gennem negativt sprog eller kropssprog. Det kan heldigvis løses, når vi som team lærer hvordan vi kan håndtere overtænkningen, og så vi hjælpes ad med at skabe overskud.

For at løse det har vi udviklet et mini-kursus designet til ledere, hvor man lærer hvorfor busy snapping opstår, og hvordan man fjerner det. Hvis du er leder kan du hente mini-kurset via knappen herunder. Hvis du er medarbejder, og ønsker at blive fri for busy snapping i dit team, anbefaler vi dig at sende indlægget her til din leder, så I kan blive fri for dårlig stemning i teamet en gang for alle.