Log ind
Prøv gratis
6. maj 2021

Bekymringer: Sådan takler du dem (uden at gå til psykolog)

Hvad er bekymringer?

Bekymringer er i bund og grund bare tanker. Forskellen på bekymringer og andre tanker er, at vores bekymringer ofte giver anledning til ubehag. De skaber med andre ord ubehagelige følelser i kroppen.

Der er desuden en stærk sammenhæng mellem hjerneaktivitet og mængden af bekymrende tanker. Særligt området der kaldes Amygdala er associeret med bekymringer. Det vil sige, at når der er høj aktivitet i Amygdala, følger bekymringerne ofte med.

Hvor mange bekymringer bliver til noget?

99% af vores bekymringer sker ikke i virkeligheden. Men selvom vi egentlig godt ved det, kan det bare være svært at sige det til os selv, lige når bekymringerne opstår.

Vores bekymringer er ofte blot et resultat af en triggertanke, som får lov til at udvikle sig til flere bekymrende tanker. Eksempler på triggertanker kunne være:

”Hvad nu HVIS jeg bliver fyret..”

”Hvad nu HVIS jeg bliver syg..

Disse tanker kaldes for triggertanker fordi de "trigger" (sætter gang i) en hel kaskade af flere tanker. Triggertanken føles nemlig ofte virkelig, lige når den opstår og skaber desuden også en midlertidig følelse af ubehag i kroppen. Denne ubehag giver os lyst til at reagere på den, og analysere på den i stedet for blot at lade den passere frit. Problemet med det er, at vi så aktivt vedligeholder bekymringerne i stedet for at give slip på dem.

Hvordan takler jeg mine bekymringer?

Èn af de strategier der virkelig kan hjælpe dig med at takle dine bekymringer, er at føre en bekymringsjournal. Dvs et fast tidspunkt hver dag, hvor du giver dig selv lov til at bekymre dig om alt mellem himmel og jord, og sågar skrive alle disse bekymringer ned på et stykke papir.

Det virker måske en smule mærkeligt sådan at skulle skrive sine bekymringer ned på den måde. Det er jo trods alt bekymringerne, som vi prøver at slippe af med…

Men det giver faktisk rigtig god mening, når man tænker over det.

Tit er det nemlig sådan, at når vi siger vores bekymringer højt, så mister de deres troværdighed. Du har måske prøvet at bekymre dig om et eller andet, som virker meget sandsynligt oppe i dit hoved, men i det øjeblik du fortæller din partner eller en ven om det, så kan du selv høre, at det faktisk ikke lyder super sandsynligt alligevel..

En bekymringsjournal virker faktisk lidt på samme måde.

Sådan stopper du bekymringerne

Det du helt lavpraktisk skal gøre er:

1. Bestem dig for et fast dagligt tidspunkt, hvor du vil føre bekymringsjournal (fx hver dag kl 17)

2. Skriv alle dine bekymringer ned på et stykke papir.

3. Afgræns det dog til max 10 minutter (fx hver dag fra kl 17-17.10)

I de 10 minutter giver du så dig selv lov til at skrive alle de bekymringer ned du måtte have i dit liv. Både de store og de små – få dem alle sammen ned på papir.

Et eksempel kunne være:

”Jeg bekymrer mig om, hvad mine kollegaer tænker om mig”
”Det skaber en frygt for, at jeg bliver fyret”
”Hvis jeg bliver fyret, tjener jeg ingen penge”
”Hvis jeg ikke tjener penge, kan jeg ikke forsørge mine børn”
”Hvis jeg ikke kan forsørge min børn, er jeg en dårlig mor/far”
”Hvis jeg er en dårlig mor/far, får mine børn en dårlig opvækst..”

Og sådan bliver du ved. Skriv alle dine bekymringer ned, uanset hvad de måtte være.

Når de 10 minutter er gået, så smider du papiret ud og vender tilbage til virkeligheden igen. Gem ikke papiret til en anden god gang.

Hvis du oplever, at dine bekymringer har taget overhånd, og du har brug for at berolige dig selv, kan det desuden hjælpe at tage kontrol over din vejrtrækning. I denne video giver vores psykolog, Mads dig en simpel øvelse der vil hjælpe dig med at berolige dig selv, når du har behov for det.  Det kan eksempelvis være behjælpeligt, når du skal afslutte din bekymringsjournal.

Derfor virker en bekymringsjournal

1) Den synliggør, at 99% af dine bekymringer aldrig kommer til at ske.

Når du får dine bekymringer ned på et stykke papir, går det pludselig op for dig at mange af dem er ret usandsynlige. Præcis ligesom når du fortæller en ven om dem. Det vil gøre det nemmere at slippe bekymringerne på sigt.

2) Den hjælper dig med at afgrænse, hvor lang tid du bruger på at bekymre dig

Bekymringer i sig selv er ikke spor farlige. De bliver kun et problem, når de fylder for meget i din hverdag, og forhindrer dig i at leve det liv du ønsker.

Når du ved, at du hver dag har et fast tidspunkt, hvor du fører bekymringsjournal i 10 minutter, bliver det pludselig markant lettere for dig at slippe dine bekymringer i hverdagen. Du ved jo netop, at du har indlagt tid til at bekymre dig senere på dagen.

Vil du have flere gratis tips og tricks?

Så tilmeld dig vores (gratis) nyhedsbrev, hvor vi én gang i ugen sender dig vores bedste strategier til at slippe dagligdagens bekymringer.

Relaterede artikler

phonecrosschevron-down linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram