Hvad tænker du, når jeg siger “HjerneRO”?
Måske tænker du på det her:
Eller måske tænker du på det her:
Hvis du er som min far, tænker du på det her:
Men ovenstående er langt fra det jeg tænker på, når jeg hører ordet HjerneRO. For alle kan have ro i hovedet, når de dyrker mindfulness, læser en bog eller spiser chips foran fjernsynet. Det er ikke svært.
Straks sværere bliver det at have HjerneRO midt i livets kaos. Men det er samtidigt også der du har mest brug for det. Så for mig er HjerneRO det her:
Det er evnen til at skabe ro i hovedet – uanset hvor meget kaos, pres og usikkerhed der er omkring dig.
Stoikerne kaldte det Apatheia.
Buddhisterne kaldte det Upekkha.
De gamle grækere kaldte det Euthymia.
Jeg kalder det HjerneRO.
Mennesker med HjerneRO trives, har overskud og leverer resultater.
5 tankemønstre, der giver mental uro
Den primære årsag til at mennesker ikke har HjerneRO er, at de (over)tænker for meget. Det er ofte ét eller flere af disse 5 tankemønstre, det drejer sig om:
1. Tankelæseren
De lader sig påvirke af, hvad andre måske tænker, føler eller siger:
- ”Synes min chef jeg er dum?”
- “Kan hun overhovedet lide mig?”
- “Han synes sikkert ikke mit arbejde er godt nok”
2. Spåkonen
De bekymrer sig om, hvad der kan gå galt.
- ”Hvad nu hvis jeg ikke når mine opgaver”
- ”Hvad nu hvis jeg laver en stor fejl?”
- ”Hvad nu hvis jeg bliver fyret?”
3. Den indre kritiker
De kritiserer og dømmer sig selv.
- ”Det kunne jeg heller ikke finde ud af”
- ”De andre er bedre end mig”
- ”Jeg lærer det aldrig”
4. Overtænkeren
De spekulerer over alt mellem himmel og jord.
- ”Er det den bedste måde at løse opgaven på?”
- ”Har jeg valgt det forkerte job?”
- ”Er det godt at købe hus nu?”
5. Grubleren
De spekulerer for meget på de ting, der er sket.
- “Hvorfor sagde jeg det til mødet?“
- “Hvis bare det aldrig var sket!“
- “Hvorfor begik jeg den fejl?“
Når bekymringerne tager overhånd
Når de ovenstående tankemønstre løber løbsk kan det resultere i indre uro, men det leder ofte også til, at vi spreder dårlig energi i teamet på arbejdspladsen eller derhjemme i privaten. Det vi kalder for busy snapping, som enten sker gennem negativt kropssprog eller negativt sprog generelt. Ofte skyldes det, at vi mangler ro i hovedet, og det mentale pres kan gøre, at vi flyver op i en spids. For at løse det har vi udviklet et mini-kursus designet til ledere, hvor man lærer hvorfor busy snapping opstår, og hvordan man fjerner det.
Hvis du er leder kan du hente mini-kurset via knappen herunder. Hvis du er medarbejder, og ønsker at blive fri for busy snapping i dit team, anbefaler vi dig at sende indlægget her til din leder, så I kan blive fri for dårlig stemning i teamet en gang for alle.