Disse tanker forhindrer dig i at komme i mål med nye vaner
Holder dine tanker dig tilbage fra at opbygge nye vaner? Hvis der er noget der kan gøre det svært at (...)
Stress er ikke en sygdom, men derimod kroppens naturlige reaktion på at blive udfordret eller presset.
Stress kan eksempelvis være en umiddelbar reaktion på, at du står i en udfordrende situation, hvor det er vigtigt for dig at præstere.
Det kunne for eksempel være et vigtigt møde med chefen, eller hvis en nær relation omkring dig kommer slemt til skade.
Denne form for stress er helt naturlig og ufarlig. Faktisk er den en fordel, fordi den netop hjælper dig med at overkomme dét, du står overfor. Ydermere er hjernen designet til selv at give slip på denne stress, når vi ikke længere er i den udfordrende situation.
Stress kan derimod også blive en vedvarende tilstand, der resulterer i sygemelding.
Denne form for stress opstår, når vi dyrker vores bekymringer og grublerier.
Det kunne for eksempel være:
“Hvad nu hvis, jeg får et hjertestop pga. stress?”
“Hvad nu hvis ikke jeg når alle opgaver inden kl. 16, hvor jeg skal hente mine børn?”
“Hvad nu hvis ikke, jeg har overskud til at træne senere? Er det så overhovedet sundt for mig at træne?”
Det typiske er, at der opstår mange flere bekymringer end blot et par stykker. Samtidig kører flere af disse typisk i ring og trigger hinanden:
“Hvis ikke jeg når alle mine opgaver inden 16, bliver min chef sur og kunderne bliver skuffet”
“Så får jeg sikkert skæld ud af min chef, og måske bliver jeg fyret”
“Hvis jeg bliver fyret, kan jeg så få et job, når nu jeg er så gammel?”
“Hvis også bare jeg havde taget en anden uddannelse”
Når man oplever en uendelig tankestrøm af bekymringer, så er det umuligt for hjernen at give slip på stressen igen. Det resulterer i, at man vedligeholder stressen, i stedet for at give hjernen lov til selv at bearbejde den.
Hjernen har nemlig svært ved at kende forskel på, om det du tænker på er virkelighed eller ej. Dine bekymringer sætter derfor gang i præcis den samme stressrespons, som du ville få hvis dine bekymringer rent faktisk skete lige nu. På den måde vedligeholder bekymringerne stressresponsen.
Når stress rammer, sender din hjerne et signal til kroppens nervesystem, om at den skal mobilisere alle ressourcer til at præstere sit bedste.
Herefter stopper kroppen alle ikke-akutte opgaver. Det gælder for eksempel din fordøjelse.
Derimod vil andre dele af kroppen få flere ressourcer. For eksempel kommer der ekstra meget blod ud i ben og arme, så din krop er ekstra klar til at flygte eller kæmpe.
Alle disse processer der sættes igang, skærper også dine sanser. Det gør dig bedre i stand til at opfange signaler omkring dig endnu hurtigere end normalt.
Samtidig kan du opleve, at du ikke lægger mærke til de ‘mindre vigtige’ signaler. Som for eksempel behovet for toiletbesøg eller sult.
Den bedste måde at håndtere stress på er ved, at give kroppen plads til at regulere sig selv. Det er dét kroppen gennem tusindvis af år, evolutionært er udviklet til at gøre.
Denne måde at håndtere stress på bryder med den klassiske forståelse, hvor det konstant har handlet om at fjerne stressende situationer fra vores hverdag.
Den nyeste forskning viser imidlertid, at vores kroppe sagtens kan klare stress, hvis vi tillader kroppen at være stresset, når vi oplever udfordrende situationer, men samtidigt giver psyken plads til at regulere sig selv, når vi er ude af den udfordrende situation.
Måden du gør det på, er ved at lære at give slip på dine bekymringer. Det er nemlig bekymringerne, der skaber den langvarige stress.
Alle kan rammes af stress, og det er helt normalt at være stresset flere gange om ugen. Af og til endda flere gange om dagen.
Det er nemlig helt normalt at opleve stress, da vi alle som mennesker har udviklet evnen til at være stressede nu og da, og det er kroppens naturlige måde at håndtere udfordrende situationer på.
Det er forskelligt, hvad der gør os stresset, men jo mere du udsættes for bestemte situationer, hvor du føler stress, jo mindre stresset vil disse situationer gøre dig over tid.
Hvis du eksempelvis ikke er vant til at holde tale, så vil det formentlig gøre dig stresset i situationen, fordi din krop skal præstere noget ekstraordinært.
Hvis du derimod holder tale ofte, vil det føles mere roligt at holde tale, fordi din krop har øvet sig på det. Hjernen bliver altså helt automatisk dygtigere og dygtigere til at håndtere de ting der stresser dig.
Der findes en masse forskellige stresstests, men problemet med disse er, at de ofte blot øger dit stressniveau, fordi du bliver bedt om, at være opmærksom på dine stresssymptomer. Denne øgede opmærksomhed på- og frygt for stress resulterer paradoksalt nok i mere stress, alene fordi det giver anledning til endnu flere bekymringer.
Derfor er det ikke en fordel at forsøge at finde et tal på, hvor meget stress du oplever.
I stedet skal du accepterer, at din krop ikke er mere stresset end, at den er designet til at håndere det.
Hvorvidt du får tallet 5 eller 17 på en stressscore er ikke brugbart, når du skal lære at håndtere den stress der helt naturligt er i livet.
Den nyeste forskning viser, at stress i sig selv ikke er farligt. Det er derimod kombinationen af stress, og troen på at stress er farligt.
Denne viden bryder med vores typiske forståelse af stress som værende farlig. Derfor kan du med fordel se denne forklarende video, hvor vores psykolog Mads forklarer dig hvorfor stress i sig selv ikke er farligt.
Det gør dig i stand til at håndtere lignende vanskelige og stressende situationer i fremtiden, fordi din krop ikke længere finder situationen så stressende som tidligere.
I virkeligheden minder denne mekanisme om fysisk træning. Når du løber en tur eller løfter vægter, så stresser du din krop og nedbryder den. Det sender et signal til kroppen om, at den hellere må gøre sig selv lidt stærkere, så den kan klare udfordringen i fremtiden.
Det er det, der gør dig i stand til at løbe hurtigere eller løfte tungere vægte over tid. Omvendt set vil du blive svagere, hvis du stopper med at bruge din krop, og undgå alt der stresser den.
Samme princip gør sig gældende for psyken. Derfor skal du ikke forsøge, at undgå stressende situationer, men ligesom med fysisk træning skal du give kroppen plads til at bearbejde udfordringen og restituere efterfølgende. Det gør du ved at stoppe med at dyrke dine bekymringer, når du er ude af den stressende situation. Hvis ikke du lærer dette, vil dine grublerier ganske enkelt vedligeholde stressen i stedet for at bearbejde den, og ultimativt forhindre dig i at blive mentalt stærk.
Hvis ikke du slipper bekymringer, vil din krop vedligeholde et højt stressniveau i for lang tid, hvilket er uhensigtsmæssigt. I denne video giver vores psykolog, Martin dig et simpelt værktøj til at minimere hvor meget tid du bruger på at bekymre dig, så din hjerne kan få lov til at give slip på stressen i stedet for at vedligeholde den.
Når du lærer at bekymre dig mindre, vil din hjerne helt automatisk få lov til at selvregulere og bearbejde dagens (naturlige) stress - det behøver den slet ikke din hjælp til. Det eneste du skal gøre er, at give den lov til det - ved at give slip på bekymringerne.
Det vil helt naturligt resultere i at du:
Alle kan lære, at bekymre sig mindre. Alle. Det kræver kun to ting:
1. Du lære at blive opmærksom på, når du bekymrer dig.
2. Du lære at give slip på bekymringerne, inden de udvikler sig til flere.
Derfor har vi udviklet et gratis i nyhedsbrev til dig der gerne vil føle dig mindre stresset i hverdagen. Her sender vi dig viden og redskaber, der er lette at anvende i en travl hverdag direkte til din indbakke.
Tilmeld dig via knappen herunder.
Holder dine tanker dig tilbage fra at opbygge nye vaner? Hvis der er noget der kan gøre det svært at (...)
Hvad er tankemylder? Tankemylder opstår, når en enkelt uskyldig tanke får lov til at udvikle sig til flere tanker. Eksempelvis (...)
De bedste ledere tager sig af deres teams mentale sundhed - og deres egen. I dagens indlæg gennemgår vi vigtigheden (...)
