Mental sundhed
Hun havde endelig fået lov at starte op på arbejde igen. Bare et par timer om formiddagen. Men allerede på vej hjem i bilen ringede hun. Hun var bange. Ikke for noget konkret, men for hvordan hun ville få det, når hun kom hjem. "Hvad nu hvis det slår ned igen? Hvad nu hvis jeg bliver overmandet af stress?" sagde hun. Ironisk nok havde hun det faktisk bedst, når hun var på arbejde – fordi hun der ikke havde tid til at mærke efter. Det var i stilheden og roen, at tankerne begyndte at løbe løbsk. Bekymringerne om, om stressen kom tilbage, blev i sig selv en ny kilde til stress.
Det her mønster er mere almindeligt, end vi tror. Når vi hele tiden holder øje med, hvordan vi har det, og frygter, at noget er galt, risikerer vi at gøre det værre.
Hvorfor mærker vi egentlig så meget efter?
Det giver mening. Når vi har det svært, er det naturligt, at vi vil forstå det, få kontrol over det og komme ud af det. Vi tror, at hvis vi holder nok øje med vores sindstilstand, kan vi nå at reagere i tide. Men problemet er, at vi ikke nøjes med at mærke efter. Vi begynder også at bekymre os om det, vi mærker.
Og så stiger stressen paradoksalt nok.
Det svarer lidt til at gå rundt hele dagen og spørge sig selv: "Klør det et sted?" Hvis man bliver ved med at tjekke, så vil man finde noget, der klør før eller siden. Måske en lille prikken i huden. Og pludselig bliver det det, man fokuserer på. Det samme sker med vores følelser. Jo mere vi leder efter tegn på stress eller nedtrykthed, jo mere fylder de.
Stressparadokset
Forskning viser faktisk, at måden vi forstår og forholder os til stress på, kan forværre den. Et studie fra Stanford University med 400 ansatte i en stresset finansinstitution midt under finanskrisen viste, at dem, der fik præsenteret positive aspekter ved stress – fx at kroppen forbereder sig på at performe – oplevede mindre stress, sov bedre og havde færre fysiske symptomer end dem, der blev mødt med de klassiske negative budskaber.
Med andre ord: Frygten for stress kan være værre end stressen selv.
Det kaldes "stressparadokset". Jo mere vi fokuserer på, at stress er farligt, og jo mere vi holder øje med det, jo mere stresset bliver vi. Og det gør os faktisk mindre modstandsdygtige.
Så hvad skal vi gøre i stedet?
Det handler ikke om at ignorere sine følelser. Det handler om at finde en balance. Vi skal kunne mærke efter – men uden at gøre det konstant. En af de mest simple og effektive måder at gøre det på, er med det, vi kalder "Føler-øvelsen".
Giv slip på stressen med "Føler-øvelsen"
Næste gang du mærker en svær følelse, så øv dig i at anerkend at den er der uden at gøre yderligere. Det kan lyde paradoksalt, men det virker. Start med at sige: "Føler [indsæt følelsen]" – fx: "Føler stress", "Føler vrede", "Føler ked af det". Herefter gør du ikke andet, end blot at være med følelsen. Bare accepter at den er der.
Formålet her er ikke at bekæmpe følelsen, men at acceptere at den er der. Studier viser, at når vi sætter ord på vores følelser, falder intensiteten ofte. Og det bliver nemmere at lade den være, indtil den slipper sit greb af sig selv. Med den her teknik vil du opleve at blive bedre og bedre til at håndtere de intense følelser og paradoksalt nok vil du opleve, at de bliver mindre intense, fordi du ikke bekæmper dem.
Brug Tænketiden til at mærke efter
Men skal jeg så aldrig mærke efter mere? Jo, det kan være rigtig fint at mærke efter, hvordan man har det, og evt. lave justerringer i sit liv hvis man fx oplever at være for stresset i længere tid. Men det er helt normalt at opleve intense følelser som stress af og til – Endda flere gange om ugen.
En måde man kan mærke efter uden at overgøre det er i sin Tænketid, som er et fast dagligt tidsrum, hvor man kan forholde sig til sine tanker og følelser. Tænketid giver plads til bekymringer, refleksioner eller at mærke efter, hvordan man har det. Men fordi det er et afgrænset tidsrum, så overgør vi det ikke. Så Tænketiden hjælper os med at begrænse hvor meget tid, vi bruger på tankerne og følelserne.
Denne artikel bygger på et afsnit fra HjerneRO-podcasten, hvor vi dykker ned i udfordringen i at mærke for meget efter. Hvis du vil høre mere, kan du klikke dig ind på afsnittet her: "Mærker du for meget efter?"
