Tankemylder
Tankemylder opstår, når en enkelt uskyldig tanke får lov til at udvikle sig til flere tanker og overtænkning. Læs mere om, hvad tankemylder er, hvorfor man får tankemylder – og vigtigst: hvordan man stopper tankemylder.
Hvad er tankemylder?
Tankemylder opstår, når en enkelt uskyldig tanke får lov til at udvikle sig til flere tanker og uhensigtsmæssig overtænkning. Mange oplever tankemylder om natten, eller lige når de skal sove, og andre mærker det mest i løbet af dagen.
Eksempelvis kan en lille uskyldig tanke såsom “fik jeg nu tjekket min mail?” pludselig eskalere til:
“Hvad nu hvis jeg ikke fik sendt den mail?”
“Hvad tænker mine kollegaer så?”
“Får det konsekvenser for mit arbejde?”
“Bliver jeg så fyret?”
“Hvad vil min partner så tænke?”
Triggertanker
Tanker der udvikler sig til tankemylder kaldes også for triggertanker, fordi tanken “trigger” en ubehagelig følelse inde i dig. Det er denne følelse, som får dig til at dykke yderligere ned i tanken. Det kan hurtigt blive en skrue uden ende, og pludselig kan man føle at man bruger mere tid på at tænke, end man gør på at leve – og at ens tankemylder fører til stress. Derfor er det altafgørende at lære at håndtere disse tanker.
Hvad skyldes tankemylder?
Der er en stærk sammenhæng mellem hjerneaktivitet og tankemylder. Groft sagt kan man sige, at høj hjerneaktivitet i bestemte områder ofte er dét, der skaber tankemylder.
Nedenunder ser du to hjernescanninger, som er foretaget på 2 forskellige personer.
Disse scanninger måler aktiviteten i hjernen, og de røde/orange områder indikerer at området er meget aktivt. De blå områder symboliserer den gennemsnitlige hjerneaktivitet.
Når hjernen er overaktiv, som det ses til venstre, vil det helt naturligt resultere i mere tankemylder og overtænkning. Det område som pilen peger på (anterior cingulate gyrus), er især associeret med tankemylder, herunder oplevelsen af at tankerne sidder fast.
Er tankemylder farligt?
Tankemylder er som udgangspunkt ikke farligt. Det er ganske normalt at opleve tankemylder, når man eksempelvis gennemgår en stresset periode.
Tankemylder bliver først et problem, når man begynder at miste kontrollen over sine tanker, og ikke længere føler at man selv bestemmer hvilke tanker man vil dyrke, og hvilke man vil give slip på. Det resulterer ofte i at du:
- Føler dig stresset
- Føler dig tom for energi
- Føler dig fraværende
Hvordan stopper man tankemylder?
Meditation (desværre kun en midlertidig løsning)
Det kunne være fristende at tro, at den eneste løsning på tankemylder er at berolige hjernen. Det giver da også give god mening, da høj hjerneaktivitet jo er stærkt associeret med tankemylder.
Mange mennesker bruger derfor også meget tid på at meditere, dyrke mindfulness eller lignende i håb om at berolige deres travle hjerner og komme overtænkning til livs. Der er da heller ingen tvivl om, at disse metoder virker, og er fantastiske til at skabe ro i hjernen.
Udfordringen bliver ikke desto mindre, at disse metoder ofte kun giver midlertidige resultater.
Mange oplever eksempelvis, at de opnår den ro de søger lige når de mediterer, men at tankemylderet kommer igen så snart de er færdige med at meditere. Det er en udfordring, fordi man ikke altid har muligheden for at sætte sig ned og meditere.
At tænke positivt (desværre kun en midlertidig løsning)
Det har i rigtigt mange år været populært at bede folk om at “tænke positivt”. Så når tankemylderet opstår, skal man tænke på noget andet og mere “positivt” i stedet. Desværre er dette også kun en uholdbar og midlertidig strategi.
Når man beder et menneske der har tankemylder om at tænke positivt, svarer det til at bekæmpe ild med ild. For dét man jo i realiteten beder dette menneske om, er at bekæmpe tanker med… flere tanker.
Men er det en særlig god idé at bede et menneske der i forvejen tænker meget om at tænke endnu mere? Nej, selvfølgelig ikke.
Det vil derfor ofte også kun lede til midlertidige resultater og endnu mere frustration.
Den eneste (langtidsholdbare) løsning på tankemylder
Hjernen er designet til at gå op og ned i aktivitet efter behov. Når du eksempelvis møder stress på din vej, vil hjernen arbejde lidt hårdere end normalt for netop at hjælpe dig med at overkomme den situation, du befinder dig i (hvilket er en fordel).
Hjernen kan desuden sagtens selv finde tilbage til sit udgangspunkt og sænke aktiviteten igen – det behøver den ikke din hjælp til. Det skyldes, at den konstant søger dét der kaldes for equilibrium (ligevægt). Hjernen er nemlig ikke interesseret i at holde dig oppe i det røde felt konstant, og forsøger derfor helt automatisk at sænke aktiviteten igen, når der ikke længere er behov for den øgede aktivitet.
Det eneste der kan få din hjerne til at blive ved med at være i det røde felt, er dine egne tanker. Eller sagt med andre ord: tankemylder (særligt bekymrende tanker). Dette skyldes, at hjernen ikke kan kende forskel på, om dét du tænker på er virkelighed eller bare noget der foregår oppe i dit hoved.
Du kan altså med andre ord sidde hjemme i din sofa og samtidigt sætte gang i en stressrepons der er fuldt ud ligeså virkelig (biologisk set), som hvis dét du tænkte på rent faktisk foregik i virkeligheden. Det er nemlig vores tanker der skaber vores følelser.
Det betyder også, at den eneste langtidsholdbare løsning er, at lære at tænke mindre. Så simpelt er det.
Når du lærer at tænke mindre, vil din hjerne helt automatisk få lov til at selvregulere og bearbejde dagens (naturlige) stress – det behøver den slet ikke din hjælp til. Det eneste du skal gøre er, at give den lov til det – ved at give slip på tankemylderet.
Når du slipper tankemylderet, vil du:
- Få mere energi (fordi din hjerne får en tiltrængt pause)
- Føle dig mere nærværende (fordi du lever mere end du tænker)
- Føle dig mindre stresset (fordi din hjerne får lov til at slappe af)
Det kræver kun to ting:
1. Du lære at blive opmærksom på, når du (over)tænker.
2. Du lære at give slip på tankerne, inden de udvikler sig til overtænkning
Det er vigtigt at pointere, at du naturligvis ikke kan styre hvilke triggertanker der opstår i dit hoved, men du kan styre hvilke du dvæler ved, og hvilke du giver slip på.
Få ro i hovedet med HjerneRO podcasten
For mange bekymringer stjæler dit overskud. Du har aldrig ro i hovedet og er ikke længere den kollega, ven eller forælder, du gerne vil være. Det kan føles som om, at du lever i et lille mørkt rum, fyldt med frustrationer, bekymringer og negativitet uden udvej. Men når du slipper bekymringerne, letter tågen fra dit hoved og du vil føle en ro og en glæde indeni, som du ikke har følt længe. Du får energien tilbage og giver slip på stressen – ét skridt ad gangen.
I HjerneRO podcasten dykker vores psykologer Mads og Martin løbende ned i emner relateret til HjerneRO, og her vil du over tid lærer, hvordan du får ro i hovedet, så du kan styrke din mentale sundhed.
