Log indKøb adgang nu

Harvard Universitet: 43% foretrækker smerte fremfor deres egne tanker

Hvorfor foretrækker 43% smerte frem for at være alene med deres tanker? Få svaret her hvor vi ser nærmere på Harvards banebrydende studie. Harvard Universitet: 43% foretrækker smerte fremfor deres egne tanker “What is...
19. marts 2021
4 minutters læsetid
43% foretrækker smerte
Indholdsfortegnelse

Hvorfor foretrækker 43% smerte frem for at være alene med deres tanker? Få svaret her hvor vi ser nærmere på Harvards banebrydende studie.

Harvard Universitet: 43% foretrækker smerte fremfor deres egne tanker

What is striking is that simply being alone with their thoughts was apparently so aversive that it drove many participants to self-administer an electric shock that they had earlier said they would pay to avoid” – psykologerne bag Harvard studiet

Et studie fra Harvard universitet har konstateret, at 43%  bogstaveligtalt hellere vil give sig selv stød, end at være alene med deres egne tanker.

Deltagerene i studiet blev bedt om at sidde alene i et rum uden noget som helst at give sig til i op til 15 minutter. Det eneste de kunne gøre var, at tænke eller påføre sig selv smerte med et elektrisk stød.

Det interessante var, at knap halvdelen af alle deltagerne gav sig selv stød mindst én gang, selvom de forud for studiet havde sagt, at de ville betale for at slippe for stødet.

Konklusionen: De ville bogstaveligtalt hellere påføre sig selv smerte, end at være alene med deres tanker.

Når vores tanker skaber stress

Der ingen grænser er for, hvor meget dine egne tanker kan stresse dig, hvis bare du give dem lov til det. Dine tanker er nemlig ofte den bagvedliggende årsag til, at du føler dig:

  • Udmattet
  • Fraværende
  • Tom for energi

Studiet er et godt eksempel på, at det er de færreste der har lært at håndtere egne tanker. Den gode nyhed er imidlertid, at man  sagtens kan lære at håndtere sine egne tanker bedre, sådan at de netop ikke får lov at fylde så meget at man er villig til at give sig selv stød bare for at slippe for dem.

Når tankerne tager overhånd

Hjernen producerer tusindvis af tanker hver eneste dag. Nogle af disse tanker er positive, mens andre er negative. Dette er helt normalt, og tankerne i sig selv er ikke noget problem.

Grunden til, at de fleste ikke bryder sig om at være alene med deres egne tanker, er fordi tankerne for lov til at udvikle sig til grublerier, spekulationer og bekymringer.

Alle mennesker har konstant noget de bekymrer sig om. Noget der fylder i deres liv lige nu. Det kunne være en eksamen, et møde, en præsentation, sygdom, travlhed, økonomi eller andet. Alle disse ting er en normal del af dét at være et menneske.

Problemet opstår først, når vi begynder at dyrke disse tanker/bekymringer. Det sker, når en enkelt tanker trigger os til at tænke endnu mere. Når det sker, vil de helt naturligt begynde at stresse os mere end livet i forvejen gør.

Tanker skaber stress

Hvis jeg bad dig om at bedømme dit eget stressniveau lige nu, hvad ville det så være?

2?
3?
4?

Hvad så hvis jeg bad dig om at bekymre dig intensivt i 10 minutter, om noget der fylder i dit liv lige nu, uanset hvad det måtte være. Ville dit stressniveau så ændre sig efterfølgende?

Det ville højst sandsynligt stige et trin eller to.

Forestil dig så hvad der sker, når man bruger flere timer om dagen på at gruble, spekulere og bekymre sig. Så er det ganske enkelt umuligt ikke at føle sig stresset – uanset hvor meget mindfulness du dyrker.

Lær at slippe tankerne

Den gode nyhed er, at du kan lære at bruge mindre tid på at gruble –  og den frihed der følger med er mildest talt fantastisk.

I denne video giver vores psykolog, Martin, dig et simpelt redskab til hvordan du kan lære at bruge mindre tid på at gruble, så du får mere energi og overskud i hverdagen.

Ingen er født som en “overtænker”

Unødvendige bekymringer, grublerier og overtænkning er et stort problem for mange mennesker. Det er ofte den bagvedliggende årsag til, at de ikke trives i dagligdagen eller føler sig tomme for energi.

Det er heldigvis en myte, at nogle mennesker bare er født som den “bekymrende type”. Der er i stedet blot tale om en række uskyldige “dårlige vaner”. Vi har lært at bekymre os, og hænge fast i tankerne i stedet for at slippe dem. Det betyder også, at du kan lære at slippe bekymringerne, så din hjerne kan få en pause. Det er dét vores HjerneRO forløb handler om.

HjerneRO er udviklet af psykologer og varer kun 4 uger. Forløbet giver dig alt den viden, og alle de redskaber du har brug for, for at slippe bekymringerne og få overskuddet tilbage. Du kan se de 5 første videoer af forløbet nedenfor, og bliv klogere på om det er noget for dig.