Bekymringer
Hvad er negative tanker?
Din hjerne producerer tusindvis af tanker hver eneste dag.
Nogle af tankerne er positive, mens andre er negative. Begge dele er helt normalt, og helt okay.
Dog sker der nogle gange det, at de negative tanker får mere opmærksomhed end de positive gør, hvilket giver os en tendens til at bruge mere tid på de negative. Det kan føles som lidt af en udfordring, fordi vores tanker skaber vores følelser. Når vi tænker på noget positivt, føler vi os glade, og når vi tænker på noget negativt føler vi os triste.
Automatiske negative tanker
Inden for psykologien findes der et begreb som kaldes “automatiske negative tanker”.
Disse er tanker som opstår automatisk, og som er negative i deres natur. Negative tanker i sig selv er ikke et problem – alle har negative tanker. Negative tanker bliver først et problem, når vi begynder at dyrke dem mere end hvad godt er. Så begynder de nemlig at koste både energi og overskud.
Spåkonen
Én af de helt klassiske typer af automatiske negative tanker kalder vi for “spåkonen”.
Spåkonen har det nemlig med at “spå” om fremtiden. Hun tror med andre ord, at hun ved hvad der sker i fremtiden, selvom der sjældent er noget faktuelt grundlagt at basere det på. Det giver typisk anledning til mange unødige bekymringer om fremtiden.
Eksempler på spåkone tanker kunne være:
“Jeg bliver sikkert fyret”
“Jeg får sikkert aldrig det job”
“Jeg kommer sikker til at begå en fejl”
“Hvad nu hvis jeg bliver syg en dag?”
“Hvad nu hvis vi kører galt?”
Spåkonen skaber altså en masse scenarier i vores hoved, som skaber unødvendigt meget stress og suger energien ud af os. Dette på trods af at 99% af alle de scenarier som spåkonen forudser, alligevel ikke sker i fremtiden.
Tankelæseren
En anden klassisk type af automatiske negative tanker kalder vi for “tankelæseren“.
Tankelæseren tror nemlig den ved hvad andre tænker – også selvom de ikke har sagt, hvad de rent faktisk tænker. Det giver ofte anledning til en masse overtænkning og spekulationer om hvad andre mon tænker om dig. Desværre tror tankelæseren sjældent at dét de andre tænker om dig, er særligt positivt.
Eksempler kunne være:
“Min chef synes sikkert jeg er DUM”
“Han er helt sikkert sur på mig”
“Hun kan ikke lide mig”.
Alle disse tanker kan være yderst invaliderende og forstyrrende i din hverdag. De koster ekstremt meget energi, hvilket går udover både din produktivitet og mentale overskud. De kan i værste fald resultere i det vi kalder for HjerneKAOS.
I Mindcamp har vi defineret i alt 9 automatiske negative tanker – du kan læse om flere af dem her.
Sådan skal du IKKE bekæmpe negative tanker
Én ting er sikkert: dine tanker lyver.
Vores tanker er nemlig ikke fakta. De føles ganske vist faktuelle fordi de skaber nogle meget overbevisende følelser inde i dig. Men når alt kommer til alt er tanker bare tanker, ikke andet. Man skal derfor ikke tage dem alt for seriøst.
Hvis man googler negative tanker, vil man hurtigt få smidt i hovedet, at man skal tænke sig ud af dem. Man skal forsøge at tænke “positivt”, “logisk” og “rationelt”.
Man skal med andre ord bekæmpe tanker med… tanker.
Det er eksempelvis meget populært at “stille spørgsmålstegn” ved sine tanker. Eksempler kunne være:
1) Hvordan kan jeg med 100% sikkerhed vide, at tanken er sand?
Vores tanker lyver ofte for os, og der er sjældent belæg for, at de er rent faktisk er sande. Derfor giver det da også intuitivt god mening at forsøge at be- eller afkræfte tanken ved hjælp af ovenstående spørgsmål.
Problemet med dette spørgsmål er bare, at man vedligeholder og dyrker tanken endnu længere tid i stedet for at give slip på den. Samtidigt kan det være meget energikrævende at bruge endnu mere tid på at tænke og spekulere over, om tanken nu også er sand eller ej.
2) Hvordan har jeg det, når jeg får denne tanke?
På overfladen giver dette spørgsmål også rigtig god mening, da det det måske vil synliggøre behovet for at “arbejde” med tankerne. Hvis det synliggøres, at tanken skaber ubehag, kan det måske endda give fornyet motivation til at “bekæmpe” dem.
Problemet med dette spørgsmål er, at det svarer til at sige at der findes forkerte følelser. Selvfølgelig fordi at det er vores (negative) tanker der skaber vores (negative) følelser. Men der findes ikke forkerte følelser – præcis ligesom der heller ikke findes forkerte farver. Heller ikke selvom vi måske bedre kan lide blå end gul.
Selvfølgelig vil en negativ tanke skabe en negativ følelse lige når den opstår. Det er normalt – præcis ligesom at en positiv tanke skaber positive følelser. Men det gør altså ikke positive tanker mere rigtige. Samtidigt lærer man sig selv konstant at kæmpe mod de negative tanker/følelser, og det resulterer ofte i, at man bliver bange for sin egne følelser, og derfor vil forsøge at undgå alt der giver det mindste ubehag. Det er en uholdbar løsning.
Sådan slipper du negative tanker
Den eneste langtidsholdbare løsning er:
- At acceptere de (midlertidige) følelser som negative tanker bringer med sig
- At give slip på de negative tanker, inden de når at udvikle sig til mere
Negative tanker er ganske normalt – og i øvrigt også ganske ufarligt. Alle har dem engang i mellem. Derfor skal man ikke forsøge at bekæmpe dem, men i stedet acceptere at de er en normal del at et meningsfuldt liv.
Når en negativ tanke opstår, skal man derfor acceptere alle de følelser som den bringer med sig, velvidende at disse følelser forsvinder igen, hvis man bare lader dem være. Man kan sagtens lære at sidde med en ubehagelig følelse i kroppen udenat reagere på den. Det betyder ikke at man skal dyrke følelsen, men i stedet bare lade den være.
Negative tanker bliver først et problem, når vi begynder at dyrke dem i længere tid. Derfor er det også en vigtig komptence at lære at give slip på tankerne, når de opstår i stedet for at reagere på dem, eller analysere på dem.
Få ro i hovedet med HjerneRO podcasten
For mange bekymringer stjæler dit overskud. Du har aldrig ro i hovedet og er ikke længere den kollega, ven eller forælder, du gerne vil være. Det kan føles som om, at du lever i et lille mørkt rum, fyldt med frustrationer, bekymringer og negativitet uden udvej. Men når du slipper bekymringerne, letter tågen fra dit hoved og du vil føle en ro og en glæde indeni, som du ikke har følt længe. Du får energien tilbage og giver slip på stressen – ét skridt ad gangen.
I HjerneRO podcasten dykker vores psykologer Mads og Martin løbende ned i emner relateret til HjerneRO, og her vil du over tid lærer, hvordan du får ro i hovedet, så du kan styrke din mentale sundhed.
