Se alle indlæg
Bekymringer

8 oversete bekymringstyper der stjæler din energi (sådan slipper du dem)

28. februar 2022
6 minutters læsetid
Bekymringer

Bekymringer er i sig selv ikke spor farlige, og alle bekymrer sig en gang imellem. Bekymringer bliver kun et problem, hvis man bruger flere timer på dem hver dag. Det kan resulterer i:

  • Hukommelsesproblemer
  • Koncentrationsbesvær
  • Hovedpine
  • Stresssymptomer
  • Træthed
  • Indre uro
  • Manglende overskud 

Ovenstående symptomer opstår fordi bekymringer kræver ekstremt meget energi, og de vil derfor helt naturligt stresse hjernen over tid.

Så hvis du kan genkende ovenstående symptomer, kan det være en god idé at stille dig selv dette spørgsmål:

“Hvor lang tid bruger jeg på at bekymre mig dagligt?”

Bekymringer kan imidlertid komme i mange snedige forklædninger, som kan gøre det svært at gennemskue, hvor lang tid man rent faktisk bruger på at bekymre sig.

Her er 8 oversete bekymringstyper, som for alvor kan stjæle din energi hvis ikke du er opmærksom på dem:

1. Overforberedelse

Hvor lang tid bruger du på at forberede dig til møder, præstationer, samtaler eller andre ting?
Forbereder du dig på, hvad andre måske vil sige til mødet? Hvad der måske vil ske på arbejdet?

Overforberedelse er et udtryk for, at man bekymrer sig om fremtiden. Hvad andre siger, hvad de spørger om, og hvad der mon vil ske. Derfor er overforberedelse det samme som at bekymre sig.

2. Overdreven planlægning

Hvor lang tid bruger du på at planlægge, hvad der skal ske i morgen, i weekenden, på arbejdet eller på ferien?
Hvor lang tid bruger du på at lægge planer for, hvad du skal, hvor du skal sidde og hvornår du skal det?
Hvordan reagerer du, når planerne ikke holder?

Det er fint at planlægge, men hvis man hele tiden har behov for at planlægge, er det ikke længere konstruktivt. Så er det i stedet bekymringsstyret.

3. Overdreven kontrol

Hvor lang tid bruger du på at læse korrektur på dine mails inden du sender dem?
Hvor lang tid bruger du på at sikre, at du nu også har forstået opgaven korrekt?
Hvor mange to-do lister har du, der skal sikre, at du nu husker det hele?

Det er fint at være på den sikre side, men når man konstant tjekker sig selv, sit arbejde og om man har husket det hele, er det et udtryk for bekymring.

4. Overdreven brug af Google

Hvor ofte Googler du, hvad der er galt med dig?
Dine stresssymptomer? Hvad du skal gøre ved dem?

Det er fint at Google for at søge inspiration, men overdreven brug af Google er 100% bekymringsstyret.

OBS: Når man bekymrer sig meget, vil det helt naturligt lede til stress symptomer, hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær. Det sker, fordi hjernen bruger ekstremt meget energi på at bekymre sig.

Desværre bliver disse (bekymrings)symptomer kun værre, når du Googler dem, for så sidder du tilbage med 50 ubehagelige svar på, hvad du måske fejler, hvilket bare giver endnu flere bekymringer, som giver endnu flere symptomer.

5. Undgåelse

Hvor ofte undgår du ting, du tror vil stresse dig?
Undgår du sport, aftaler, møder, arbejde eller noget helt femte?
Er du bange for, at din krop ikke kan holde til disse ting?

Det er naturligvis helt fint at holde pause og sige nej til ting efter en hård uge. Men hvis det bliver et mønster, er det et udtryk for, at du bekymrer dig for meget.

6. Afslapningsteknikker

Hvor ofte laver du vejrtrækningsøvelser eller meditation?
Flere gange om dagen?
Hver gang du mærker uroen komme?

Det er fint at dyrke meditation dagligt på lige fod med at dyrke motion, men hvis du gør det hver gang du mærker uro i din krop, er det et udtryk for, at du bekymrer dig så meget om dine egne symptomer, at det har taget overhånd.

Det er normalt at mærke uro i kroppen og have negative tanker flere gange dagligt, og derfor skal man ikke forsøge at bekæmpe det konstant. Det leder nemlig kun til flere bekymringer, som gør det hele værre.

7. Øget indre fokus

Hvor ofte har du fokus på dine egne følelser, og dine egne tanker?
Hvor tit tænker du over, hvordan dit humør egentligt er?
Hvor tit mærker du efter dine egne stresssymptomer?

Det er helt fint at være opmærksom på, om man har det godt og trives i sin dagligdag. Men hvis man konstant har fokus på sine følelser, er det et udtryk for, at man bekymrer sig meget om dem. Disse bekymringer er med til at booste den indre uro, hvilket gør det til en uendelighedsspiral.

8. Øget ydre fokus

Hvor ofte tjekker du, om der nu er kommet flere mails ind?
Hvor mange opgaver der mon er til dig i morgen?
Kigger du efter om din chef eller kollega ser lidt sur ud?
Om der mon sker forandringer i den nærmeste fremtid?

Det er fint at være på forkant, men hvis du hele tiden “holder øje” med potentielle “trusler” i form af flere opgaver, forandringer eller andres humør, så er det et udtryk for bekymringer. Disse bekymringer tvinger din hjerne til konstant at være i højt alarmberedskab, hvilket helt naturligt vil give stresssymptomer.

Se også denne video, hvor vores psykolog, Martin, giver dig et simpelt trick til at minimere bekymringer i hverdagen. 

Når bekymringer skaber HjerneKAOS

Når bekymringerne tager overhånd udvikler man til sidst dét vi kalder for HjerneKAOS.

HjerneKAOS opstår, når bekymringerne får lov til at bruge så meget energi, at de til sidst overbelaster hjernen, hvilket helt naturligt vil resultere i stresssymptomer såsom hovedpine, uro, koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer, træthed og manglende overskud.

Den gode nyhed er imidlertid, at bekymringer ikke opstår automatisk. Bekymringer er blot en vane. Og vaner kan man ændre på.

Slip bekymringerne og få overskuddet tilbage med HjerneRO podcasten

For mange bekymringer stjæler dit overskud. Du har aldrig ro i hovedet og er ikke længere den kollega, ven eller forælder, du gerne vil være. Det kan føles som om, at du lever i et lille mørkt rum, fyldt med frustrationer, bekymringer og negativitet uden udvej. Men når du slipper bekymringerne, letter tågen fra dit hoved og du vil føle en ro og en glæde indeni, som du ikke har følt længe. Du får energien tilbage og giver slip på stressen – ét skridt ad gangen.

I HjerneRO podcasten dykker vores psykologer Mads og Martin løbende ned i emner relateret til HjerneRO, og her vil du over tid lærer, hvordan du får ro i hovedet, så du kan styrke din mentale sundhed.

Del artiklen

Få en uforpligtende snak om HjerneRO

Mit navn er Peter, og jeg er Partner i Mindcamp. Udfyld formularen nedenfor, så ringer jeg til dig og hører lidt om jer og hvordan vi kan hjælpe.

Du kan også sende mig en mail på peter@mindcamp.dk.

Bliv kontaktet
Peter Hyldig
Partner & konsulent