Medarbejdere siger op, trivselsundersøgelsen sejler, omsætningsmålene halter. Der er brok fra kollegaerne og topledelsen er ikke tilfreds.
Som leder kan man lynhurtigt føle at man konstant bliver bombarderet med andres negative holdninger, og belastninger fra omgivelserne som man hele tiden skal tage stilling til.
Det er svært ikke at lade sig påvirke af andres sure miner, og kravene fra topledelsen bliver bare større og større, alt imens medarbejderne også stiller flere og flere krav.
Nogle ledere må give op, mens andre kan håndtere presset
Alle disse krav får rigtigt mange ledere til at føle sig udbrændte, trætte, ængstelige og i værste fald udvikler de stress.
Der er utroligt meget pres på lederens skuldre, og til sidst bliver de så pressede, at det begynder at smitte af på deres team, hvilket resulterer i dårligere resultater, endnu mere brok, og endnu mere pres. En ond spiral, der først slutter når lederen giver op eller bliver erstattet af en anden.
Men selvom alle ledere arbejder under et enormt pres, er det langt fra alle der bliver udbrændte. Nogle kan tilsyneladende sagtens håndtere presset, og ligefrem trives i det, mens andre må give op. Hvorfor?
Er nogle ledere bare stærke, mens andre er svage?
Kan nogle bare håndtere ekstremt meget stress, og dermed lettere stige i graderne?
Nej.
Den usande årsag til at ledere går ned med stress
I gamle dage troede man, at det udelukkende var de ting, der foregik omkring os der var årsagen til, at man udviklede stress. Det var medarbejdernes brok, topledelsens krav, urimelige deadlines der fik skylden for at lederen gik ned med stress. Nogle kunne håndtere det, mens andre ikke kunne.
I dag ved vi heldigvis bedre.
Den nyeste forskning har vist, at det ikke udelukkende er de ting, der foregår omkring os, der skaber stress. Det er langt oftere vores bekymringer om vores omstændigheder, der skaber stress – og det er her problemet opstår for de fleste ledere.
Den bekymrede leder må give op, imens den HjerneRolige leder stortrives
Hjernen har svært ved at se forskel på, om det du tænker på foregår i virkeligheden eller ej. Det betyder, at hvis du konstant grubler, spekulerer og bekymrer dig over dine medarbejderes brok, krav til dig, deadlines, eller ting der trykker i privaten, så tror hjernen at du befinder dig i den situation du tænker på lige nu.
Og hvad gør hjernen så?
Den sætter gang i en stressrespons, fordi den vil hjælpe dig med at håndtere den situation den tror du står i. Problemet er bare at du så tvinger din hjerne til konstant at være på overarbejde, og så er det bare et spørgsmål om tid før du udvikler stress.
Giv slip på bekymringerne, så din hjerne kan restituere
Det betyder altså, at den helt store årsag til at nogle ledere trives i det store pres mens andre ikke gør, er, at de formår at give slip på alle deres arbejdsrelaterede bekymringer. Det resulterer nemlig i, at deres hjerner kan få en (velfortjent) pause.
De ledere der udvikler stress er altså ikke svage, og de kan sagtens lære også at håndtere det store pres – de mangler bare de rette redskaber.
Hvis du gerne vil lære at håndtere det pres som følger med, når man er leder (eller menneske generelt), så skal du grundlæggende kun lære to ting:
- Opdage, når du bekymrer dig
- Give slip på bekymringen
Hvis du lærer at mestre disse to ting, vil du blive markant mere modstandsdygtig overfor stress, pres, brok og livets udfordringer generelt. Altsammen fordi din hjerne får lov til at slappe mere af, så dine batterier kan blive genopladet.
Bekymringer er “bare” en dårlig vane
Nu bekymrer dig måske om, at du da ikke bare kan lære at give slip på bekymringerne. Men det kan du. Så stop med at bekymre dig – det stresser din hjerne!
Bekymringer er nemlig ikke automatiske. Bekymringer er bevidst tænkning. Typisk har vi lært at bekymre os, ved at iagttage rollemodeller gøre det samme – eksempelvis vores forældre.
Vi har set hvordan de har forsøgt at “løse” deres udfordringer, ved at bekymre sig om dem – og så lærte vi at gøre det samme.
Det betyder heldigvis også, at det eneste du skal er, at aflære nogle uheldige vaner. Du har ganske enkelt bare for vane at bekymre dig. Men man kan heldigvis sagtens ændre på de dårlige vaner – også de mentale af dem.
Få HjerneRO og undgå dette evige stress mønster
I Mindcamp ser vi alt for ofte, at ledere havner i dette yderst frustrerende mønstre:
- De bliver stressede
- De holder fri i en periode, og dyrker masser af mindfulness
- De får det godt igen, og vender tilbage til arbejde
- De bliver stressede igen.
Derefter starter det hele forfra igen. Med andre ord: de symptombehandler, i stedet for at gøre noget ved rodproblemet, som er deres bekymringer. Det resulterer i, at de konstant får tilbagefald.
Ovenstående er et forfærdeligt mønster at havne i, og det kan stå på i flere år hvor man konstant svæver mellem at have det skidt og have det nogenlunde.
Vi har gang på gang set, hvordan ledere sagtens kan slippe fri af ovenstående uendeligheds mønster – alene ved at lære at give slip på grublerierne. Når de gør det, resulterer det i at de:
- Ikke går ned med stress, selvom der er store krav.
- Har overskud til familien, er nærværende og yderst produktiv på deres arbejde.
- Lettere kan tage gode beslutninger, fordi de ikke længere vender og drejer alle mulige (u)tænkelige scenarier i deres hoved.
De går med andre ord fra mistrivsel til trivsel – uden at ændre på deres omstændigheder. Det eneste de har ændret på, er deres uheldige bekymringsvaner.
Få ro i hovedet med HjerneRO podcasten
For mange bekymringer stjæler dit overskud. Du har aldrig ro i hovedet og er ikke længere den kollega, ven eller forælder, du gerne vil være. Det kan føles som om, at du lever i et lille mørkt rum, fyldt med frustrationer, bekymringer og negativitet uden udvej. Men når du slipper bekymringerne, letter tågen fra dit hoved og du vil føle en ro og en glæde indeni, som du ikke har følt længe. Du får energien tilbage og giver slip på stressen – ét skridt ad gangen.
I HjerneRO podcasten dykker vores psykologer Mads og Martin løbende ned i emner relateret til HjerneRO, og her vil du over tid lærer, hvordan du får ro i hovedet, så du kan styrke din mentale sundhed.