I Mindcamp er vi eksperter i at hjælpe folk, der er ramt af stress. Her er vores guide til dig, der føler dig stresset og har brug for effektive redskaber til at håndtere det.

Hjælp til stress

Mange tror, at de kan overvinde stress, hvis de slapper nok af. Men selvom det er fint at holde pause fra jobbet, løser det ikke problemet, og mange oplever desværre, at symptomerne vender tilbage, når de igen møder virkelighedens stressfulde øjeblikke.

I denne artikel lærer du, hvad du skal gøre, hvis du er ramt af stress. Du får også 10 gode råd, hvis du føler dig stresset.

Hvad er det bedste middel mod stress?

Du har måske fået at vide, at du skal stressreducere og flygte fra alt, der stresser dig. Men det er langt fra altid det bedste middel mod stress. Strategien opstod, fordi vi tidligere troede, at psyken var som en rygsæk, hvor alle udfordringerne hobede sig op. Vi troede derfor, at vi skulle “tømme rygsækken” ved at tale om- eller bearbejde livets stress. Nu ved vi, at psyken i virkeligheden er som en mental si, der selv kan bearbejde den stress, du møder, hvis bare du giver den ro til det.

Slip bekymringerne og kom af med stress

Bekymringer gør det umuligt for sien at tømme sig selv. Det skyldes, at hjernen ikke kan kende forskel på, om det du tænker på, er virkeligt eller fantasi. Det er derfor, at du kan få et shock, når du ser en gyserfilm, selvom du ikke er i fare. Bekymringer er dermed en overset årsag til stress. Når du bekymrer dig, om du når i mål med dine arbejdsopgaver, om familiære udfordringer, om dine stresssymptomer eller andre ting — Så stresser du hjernen. Det er præcis derfor, at jobsøgende er blandt de mest stressede i vores samfund. Selvom de ikke bliver udsat for højt arbejdspres, bekymrer de sig meget, om de får job. Det bedste middel mod stress er derfor ofte at skrue ned for bekymringerne. Når du lærer det, giver du sien de bedste betingelser for at bearbejde livets stress og ultimativt skabe mere overskud.

Få hjælp til stress

Hvis du er hårdt ramt af stress, bør du kontakte din læge, som vil undersøge om, der er behov for en sygemelding. Men uanset om du er sygemeldt eller ej, vil det gavne dig at skrue ned for bekymringerne. Bekymringerne tvinger nemlig din hjerne til at være på overarbejde konstant, hvilket ofte giver stresssymptomer.

I nogle tilfælde er årsagen dog for mange arbejdstimer. Det ser vi primært hos iværksættere, der arbejder 60+ timer i ugen. Men for os der ikke arbejder så mange timer, er bekymringer ofte årsagen til, at vi er stressede. For mange er det en overraskende årsag, fordi vi undervurderer, hvor meget bekymringer stresser hjernen.

Dette hjælper ikke mod stress

Mange stressramte får at vide, at de skal mærke efter. De får at vide, at de skal overvåge kroppens signaler, for bedre at kunne undgå de ting der stresser dem. Problemet med det er, det giver anledning til flere bekymringer. Bekymringer om du er stresset, om du er ved at få tilbagefald, om du nogensinde får det godt igen. Alle bekymringerne stresser hjernen, og giver paradoksalt nok flere stresssymptomer. Stresssymptomerne bliver desuden værre, når du konstant overvåger din krop, og mange bliver derfor fanget i en ond spiral, hvor de bekymringerne forværre deres symptomer. Det svarer til konstant at holde øje med, om dit myggestik klør. Det du giver fokus vokser. Men hvis du flytter fokus væk fra dit myggestik, så får kroppen ro til at håndtere myggestikket. Det samme gælder dine stresssymptomer. Hvis fokus hele tiden er på følelsen af stress, så bliver dine stressymptomer værre. Hvis du dermed reducerer bekymringerne om stressen, så vil kroppen få ro til at håndtere stressen, og hjernen kan slappe af.

10 gode råd hvis du føler dig stresset

Her er 10 konkrete ting, du kan gøre, hvis du føler dig stresset.

Indfør et bekymringsvindue.

Et bekymringsvindue kan hjælpe dig med at skrue ned for bekymringerne, så din hjerne kan få lov at slappe af. Se denne video hvor vores psykolog, Martin, fortæller hvad du skal gøre.

Prioriter din søvn.

Mange stressramte oplever, at søvnen bliver påvirket. Det er et problem, da søvn er alfa omega for din hjerne. Få 3 tips til en bedre søvn her.

Skab klare forventninger og arbejdsopgaver

Uklare forventninger og arbejdsopgaver kan skabe store bekymringer, der stresser din hjerne. Tal derfor med din leder om hvilke forventninger der er til dig, samt hvilke arbejdsopgaver du har. Hvis du ikke føler du kan leve op til forventningerne, kan I tage en dialog om dette, hvilket kan gavne jer begge.

Hold pauser med Pomodoro metoden

Hvis du ikke holder pauser, får din hjerne ikke ro til at restituere. Pomodoro teknikken kan hjælpe dig med at holde pauser. Alt du skal gøre er at arbejde 25 minutter, hvorefter du holder 5 minutters pause. Sådan fortsætter du i 4 runder, hvorefter du tager en længere pause på 15-30 minutter. Det giver din hjerne de bedste betingelser for at præstere optimalt, uden at brænde ud.

Tal om dét der ikke fungerer

Det er vigtigt at tale om de ting, der ikke fungerer for dig, så du kan ændre på det. Ellers kan det lede til en masse bekymringer, som stresser din hjerne. Men husk, at det ikke er nok kun at tale om det, der ikke fungerer – der skal også handling på.

Reflekter over hvilke tankemønstre der stresser dig

Det er ofte de samme tankemønstre, der stresser dig. De kører ofte i ring, hvis du ikke bliver opmærksom på dem. Læs om de 4 tankemønstre der ofte skaber stress her.  

Mærk mindre efter

Mange stressramte udvikler en tendens til at mærke, om de er stressede. Problemet med det er, at det giver flere bekymringer, som forværrer symptomerne.

Google ikke dine stresssymptomer

Mange stressramte bekymrer sig så meget om deres symptomer, at de googler dem konstant. Problemet med det er, at det er bekymringsstyret, og derfor forværrer det symptomerne. Det er bedre at gå til læge, hvis du oplever udsædvanlige symptomer.

Bekæmp ikke uro i kroppen

Mange stressramte udvikler en tendens til at bekæmpe uro i kroppen med afslapningsteknikker. Problemet med det er, at det du giver fokus vokser. Når du prøver at fjerne uro, vil du kun få mere af den.

Træn din hjerne til at slippe bekymringerne

Mentaltræning kan hjælpe dig med at slippe de tanker, der sætter din hjerne på overarbejde. Se denne video, hvor vores psykolog, Mads, fortæller hvad du skal gøre.

Hvordan kan jeg hjælpe andre med stress?

Det bedste du kan gøre som pårørende, er at stoppe med at “med-bekymre” dig om livets små og store bump. Den stressramte kommer hurtigere i balance, hvis der bruges mindre tid på bekymring. Det eneste I får ud af at bekymre jer sammen er, at I begge bliver mere stressede. Det er langt bedre at forsøge at løse de bekymringer, den stressramte står overfor. I kan eksempelvis tage en ugentlig snak om jeres udfordringer, hvor I fokuserer på løsninger i stedet for kun at bekymre jer. Selv hvis I kommer frem til, at bekymringen ikke kan løses, er det stadig godt, fordi det er første skridt henimod at dyrke bekymringen mindre. Færre bekymringer giver mindre stress.

Få ro i hovedet med HjerneRO podcasten

For mange bekymringer stjæler dit overskud. Du har aldrig ro i hovedet og er ikke længere den kollega, ven eller forælder, du gerne vil være. Det kan føles som om, at du lever i et lille mørkt rum, fyldt med frustrationer, bekymringer og negativitet uden udvej. Men når du slipper bekymringerne, letter tågen fra dit hoved og du vil føle en ro og en glæde indeni, som du ikke har følt længe. Du får energien tilbage og giver slip på stressen – ét skridt ad gangen.

I HjerneRO podcasten dykker vores psykologer Mads og Martin løbende ned i emner relateret til HjerneRO, og her vil du over tid lærer, hvordan du får ro i hovedet, så du kan styrke din mentale sundhed.