Når det altid er de andres skyld: Sådan undgår du blaming-kultur på arbejdspladsen

(Blogindlægget er baseret på vores podcast afsnit med samme titel. Lyt til afsnittet her)

Vi kender det allesammen. Et projekt går i vasken, en vigtig opgave bliver ikke løst, eller et møde ender i total forvirring – og det første, der sker, er, at fingrene bliver peget i alle retninger:

“Det er IT-systemets skyld” 
“Det er produktionsafdelings skyld!” 
“Hvis bare Hanne kom til tiden, var det her ikke sket!”

Det er blaming-kultur i sin essens – og det er gift for både samarbejdet, trivslen og resultaterne på arbejdspladsen. I dette blogindlæg ser vi på:

✅ Hvorfor blaming-kultur opstår
✅ Hvilke konsekvenser det har, og vigtigst af alt:
✅ Hvad du og dit team kan gøre for at slippe ud af den onde spiral.

🚨 Hvad er blaming-kultur egentlig?

Blaming-kultur handler om at fralægge sig ansvar ved at pege fingre ad andre, når noget går galt. I stedet for at fokusere på løsninger, bruger vi energien på at placere skyld. Og det er ikke bare irriterende – det skaber splid, frustration og dårlig stemning på arbejdspladsen.

Der er seks klassiske typer af blaming:

1. Teknologibebrejderen – “Jeg kan jo ikke gøre noget, når IT-systemet hele tiden går ned.”
2. Leder- og medarbejderbebrejderen – “Ledelsen er inkompetent” vs. “Medarbejderne klager hele tiden.”
3. Afdelingsbebrejderen – “Salg leverer ikke, fordi marketing ikke giver gode leads.”
4. Kunde- og leverandørbebrejderen – “Kunden ved aldrig, hvad de vil have.”
5. Tidsbebrejderen – “Hvis vi bare havde flere ressourcer, ville det lykkes.”
6. Kollega-bebrejderen – “Jeg kunne have gjort det bedre, hvis Maria havde afleveret til tiden.”

Kender du det? Det gør de fleste af os – og det er helt normalt at have de her tanker fra tid til anden. Men hvis det bliver et mønster, begynder problemerne for alvor at vokse.

🧠 Hvorfor opstår blaming-kultur?

Vi bebrejder ikke andre for sjov – der er som regel en psykologisk forklaring bag. Her er de tre typiske grunde til, at blaming-kultur opstår:

1. Psykologisk utryghed

Når vi ikke føler os trygge på arbejdet, er det svært at indrømme fejl. Hvis man er bange for at blive udskammet eller straffet, er det fristende at skubbe ansvaret væk fra sig selv – og over på andre.

Psykologisk utryghed opstår ofte i miljøer, hvor fejl bliver mødt med sanktioner eller kritik i stedet for opbakning. Hvis du har oplevet at blive hængt ud på et møde eller har set en kollega blive udskammet for en fejl, er det klart, at du vil gøre alt for at undgå, at det samme sker for dig. Det skaber en kultur, hvor det er sikrere at pege fingre end at tage ansvar.

2. Frygt for at miste status

Vi mennesker vil gerne fremstå kompetente og succesfulde – især over for kollegaer og chefer. Hvis noget går galt, beskytter vi vores ego ved at lægge skylden over på andre.

Frygten for at miste status kan også handle om at bevare sin plads i gruppen. Hvis du for eksempel er ny på arbejdspladsen eller i en ny rolle, er det fristende at undgå at tage ansvar for fejl, fordi du er bange for at fremstå inkompetent.

3. Behov for at undgå ubehag

Det føles ubehageligt at indrømme fejl og tage ansvar. Derfor er det lettere at finde en syndebuk og slippe for at mærke den dårlige følelse.

Det kan være svært at være i følelsen af utilstrækkelighed, skuffelse eller frustration. Men hvis du undgår ubehaget ved at pege fingre, løser du ikke problemet – du skubber det bare videre.

💥 Konsekvenser af blaming-kultur

Blaming-kultur kan være direkte ødelæggende for både individet og teamet.

🔸 For individet:

• Mindre trivsel – det er stressende at arbejde i et miljø, hvor man hele tiden frygter at få skylden.
• Forvrænget selvbillede – hvis du aldrig tager ansvar for fejl, lærer du ikke af dem og udvikler dig ikke.
• Stress – det er opslidende konstant at være på vagt over for, hvornår man bliver kastet under bussen.

🔹 For teamet:

• Dårligt samarbejde – hvis folk kæmper mod hinanden i stedet for at arbejde sammen, bliver resultaterne derefter.
• Mangel på læring – hvis ingen tør indrømme fejl, lærer teamet ikke af dem.
• Lav performance – når alle peger fingre, er der ingen, der fokuserer på løsninger.

✅ Hvad kan du selv gøre?

At stoppe blaming-kultur starter med dig selv. Her er tre konkrete skridt:

1. Træn dig selv i at udskyde reaktionen

Når du mærker lysten til at bebrejde andre, så stop op. Træk vejret. Skriv dine tanker ned – hvad skete der egentlig? Hvordan har du det?

2. Tal direkte med personen

Hvis du har et problem med en kollega, så tag det direkte med personen – ikke bag deres ryg. Start samtalen med noget ala:

“Jeg synes, det her er lidt svært at sige, men jeg vil gerne tage det med dig, så vi undgår misforståelser.”

3. Tag ansvar for din del af problemet

Måske har du også selv en rolle i det, der gik galt. Spørg dig selv: Hvad kunne jeg have gjort anderledes?

👥 Hvad kan teamet gøre sammen?

🚀 1. Aftal fælles regler for kommunikation

Sæt jer sammen og lav en simpel aftale: Vi taler til hinanden – ikke om hinanden. Hvis nogen har et problem med en kollega, skal det tages direkte med personen – ikke over frokostbordet eller til lederen.

🚀 2. Skab et trygt rum for feedback

Hvis folk er bange for at blive udstillet, skaber det en kultur af frygt og blaming. Sørg for, at det er trygt at indrømme fejl – og at feedback gives konstruktivt.

🚀 3. Fokusér på løsninger – ikke skyld

Hvis noget går galt, så spørg:

➡️ Hvad kan vi lære af det?

➡️ Hvad kan vi gøre anderledes næste gang?

➡️ Hvordan kan vi hjælpe hinanden?

Det handler om ansvar – ikke skyld

Blaming-kultur ødelægger arbejdsglæde, samarbejde og resultater. Men ved at stoppe op, reflektere og tage ansvar, kan du og dit team skabe en kultur, hvor fejl bliver set som læring – og hvor I sammen finder løsninger i stedet for syndebukke.

Så næste gang du mærker trangen til at pege fingre – prøv at tage en dyb indånding og spørg: Hvad kan jeg selv gøre ved det her?