Når vi har HjerneKAOS, har vi alt for meget uro i hovedet. Vi (over)tænker med andre ord alt for meget.
Det er en udfordring fordi den nyeste forskning har gjort det klart, at det ikke er vores omstændigheder der er årsagen til, at vi udvikler stress. Det er i stedet alt dét der foregår inde i os – uro’en i vores hoved.
Jo mere vi grubler, spekulerer, overtænker og bekymrer os jo højere er sandsynligheden for, at vi brænder ud eller i værste fald udvikler stress. Det sker fordi hjernen bruger utroligt meget energi på alt denne tænkning.
Det er især disse 4 tankemønstre som dræner dig for energi, og som i værste fald kan lede til stress hvis de står på for længe. Derfor er det vigtigt at lære dem at kende, og ultimativt give slip på dem så du også kan få HjerneRO.
1. Tankelæseren
Den første type kalder vi for tankelæseren. Den tror nemlig den ved hvad andre tænker, selvom de ikke har sagt det. Eksempler kunne være:
“Min chef synes sikkert jeg er dum..”
“Hvad vil de ikke tænke, hvis jeg skifter job?
“Han synes sikkert ikke mit arbejde er godt nok”
Hvis du hele tiden lader dig påvirke af hvad andre måske tænker, lever du ikke længere dit liv på dine egne præmisser. Alt for mange mennesker tør ikke følge deres drømme, eller gøre de ting de egentligt gerne vil, fordi de bekymrer sig for meget om, hvad andre tænker. Det føles utroligt stressende, fordi du konstant går på kompromis med dig selv, og konstant er opmærksom på hvad andre mon tænker om dig eller de ting du gør.
2. Spåkonen
Den anden type kalder vi “spåkonen”. Den tror nemlig den ved hvad der sker i fremtiden, selvom der ikke er noget faktuelt at basere det på. Eksempler kunne være:
“Hvad nu hvis min partner er utro?”
“Hvad nu hvis jeg bliver syg?”
“Jeg bliver sikkert fyret?”
Hvis du tænker for meget over hvad der mon kommer til at ske i fremtiden, lever du dit liv i frygt og bekymring. Dit alarmberedskab vil stige, og du vil hele tiden være på vagt eller forsøge at overforberede dig på alle mulig ting, lige fra et møde til sygdom, social samværd eller fyringer. Sådanne tanker er utroligt invaliderende, og derfor er det meget vigtigt at lære at give slip på dem.
3. Den indre kritiker
Den tredje type type kalder vi for “den indre kritiker”. Den kritiserer dig nemlig hele tiden, og dømmer alt dét du gør. Eksempler kunne være:
“Jeg er så fed”
“Det kunne jeg så heller ikke finde ud af”
“Jeg er så dum”
Hvis du lytter for meget til din indre kritiker, er det bare et spørgsmål om tid før dit selvværd tager skade, og dit humør styrtdykker. Den lille stemme fortæller dig nemlig hele tiden, at du ikke gør det godt nok eller ikke rækker til. Det resulterer i følelsen af utilstrækkelighed, fordi kritikeren fortæller dig at du aldrig kan finde ud af noget, og at du ikke er god nok. Denne form for tænkning kan ofte også lede til præstationsangst
4. Problemknuseren
Den fjerde type kalder vi for “problemknuseren”. Den vil nemlig hele tiden gruble over alt det der foregår i dit liv – lige fra dine problemer, udfordringer til beslutninger du skal tage. Den er overbevist om, at problemer altid skal løses med mere tænkning. Eksempler kunne være:
“Har jeg valgt det forkerte job? Burde jeg skifte
karriere?”
“Skal jeg gå fra min partner eller blive??”
“Er det godt at købe hus nu..? Og hvilke materialer skal
jeg vælge??”
Problemknuseren overtænker konstant alt mellem himmel og jord – selvfølgelig fordi den tror den løser problemer. Desværre skaber alt denne overtænkning ofte bare flere spørgsmål, som resulterer i total handlingslammelse, hvor du bliver overvældet og ude af stand til at tage beslutninger. Bevidst tænkning kræver desuden ekstremt meget energi, og din hjerne bliver derfor mere og mere træt. Jo mere du grubler, jo mere udbrændt bliver du, og jo højere er sandsynligheden for, at du udvikler stress.
Give slip på grublerierne med HjerneRO podcasten
For mange bekymringer stjæler dit overskud. Du har aldrig ro i hovedet og er ikke længere den kollega, ven eller forælder, du gerne vil være. Det kan føles som om, at du lever i et lille mørkt rum, fyldt med frustrationer, bekymringer og negativitet uden udvej. Men når du slipper bekymringerne, letter tågen fra dit hoved og du vil føle en ro og en glæde indeni, som du ikke har følt længe. Du får energien tilbage og giver slip på stressen – ét skridt ad gangen.
I HjerneRO podcasten dykker vores psykologer Mads og Martin løbende ned i emner relateret til HjerneRO, og her vil du over tid lærer, hvordan du får ro i hovedet, så du kan styrke din mentale sundhed.