Log ind
Prøv gratis
5. august 2021

Præstationsangst - Hvad skal jeg vide?

Svedige håndflader, sved under armen, rødmen, rystende hænder. Kender du følelsen?

Du er ikke alene. Mange af os får præstationsangst, når vi skal udføre noget vigtigt, hvor andre kan dømme vores præstation som god eller dårlig.

Præstationsangst er helt naturligt, og du kan lære at bruge den til din fordel. 

I artiklen her giver vores psykologer dig svarene på alt, du bør vide om præstationsangst - Også hvordan du slipper af med det på kun 4 uger

Hvad er præstationsangst? 

Præstationsangst er en grundlæggende frygt for at fejle i stedet for at præstere, som vi ønsker. Frygten kan opstå i sammenhæng med alle former for præstation. Det kan være i forbindelse med eksamen, jobinterview, når du skal holde tale, når du inviterer gæster over, når du som forældre føler dig vurderet af andre forældre eller bedsteforældre, i forbindelse med seksuel samvær med andre eller en hvilken som helst anden situation, hvor du ønsker at præstere godt.

Angsten for at fejle opstår når vi samtidig føler os bedømt. Når folk efter vores eksamen kan sige vi er dumme, når vi ikke fik jobbet, hvis vi holder en dårlig tale, hvis vi bliver dømt som dårlige forældre, eller hvis vi præsterer dårligt seksuelt.

Når du frygter at fejle, er det dine tanker, der overtager styringen. Du ender med at bruge en masse energi på, hvad andre mon tænker om dig, og du bliver bange for at fejle. Du kan bekymre dig om konsekvenserne af en dårlig præstation.

Hvad betyder det for resten af mit liv? Hvad betyder det for mit omdømme?

 

Symptomer på præstationsangst

At være centrum for alles opmærksomhed og have alles øjne på dig kan være stressende - særligt når dine tanker kredser om hvad andre tænker, og hvad der kan gå galt.

Din krop reagerer helt naturligt på denne situation på samme måde, som hvis du blev angrebet. Din krops "kamp-eller-flugt"-mekanisme starter, hvorfor symptomer på præstationsangst minder om symptomer, der opstår, når du er i reel fare.

Det er forskelligt hvordan vi reagerer hver især, men du oplever typisk flere af disse fysiske symptomer:

  • Hjertebanken
  • Høj puls og hurtig vejrtrækning
  • Sitren i kroppen eller rystende hænder
  • Svimmelhed
  • Dårlig mave
  • Kvalme
  • Øget svedproduktion
  • Søvnproblemer
  • Tør mund
  • Rødmen typisk i ansigtet og på halsen
  • Stemmepåvirkning

Udover disse fysiske symptomer bliver vi ofte også påvirket psykologisk på forskelligvis. Det er ofte et eller flere af disse symptomer, vi oplever:

  • Dårlig koncentration og hukommelse
  • Tankemylder i form af overdrevne bekymringer
  • Katastrofetanker
  • Selvbebrejdelser
  • Dårlig samvittighed
  • Magtesløshed
  • Irritabilitet
  • Frustration
  • Tristhed

Er præstationsangst farligt? 

Med alle disse ubehagelige følelser der opstår på grund af præstationsangsten, er det nærliggende at stille sig selv spørgsmålet:

Er det farligt for mig?

Det korte svar er nej.

Din krop er bygget til at præstere under pres.

Både det pres vi oplever udefra, men også det pres vi sætter på os selv i form af vores egne tanker. Oftes vil vi dog føle os ekstra trætte efter præstationen, fordi vi har brugt så meget ekstra energi på at levere vores bedste, at kroppen nu har brug for hvile.

Det er altså en normal efterreaktion, der ikke er farlig.

 

Hvad skyldes præstationsangst?  

Præstationsangst opstår alene, fordi vi frygter en negativ reaktion fra verden omkring os, hvis vi ikke lever op til vores egne standarder, eller de krav vi tror, verden har til os. Hvis du bekymrer dig, om du gør det godt nok, og frygter at livet går skævt, hvis ikke du gør, så opstår din præstationsangst helt naturligt.

Det handler derfor ikke, om hvad du skal præstere. Du kan i og for sig deltage i en OL-finale uden præstationsangst, hvis du ikke bekymrer dig, om hvordan det kommer til at gå. Hvorimod en tale til firmajulefrokosten kan give dig præstationsangst, fordi du frygter ikke at være sjov nok.

Typisk håndterer vi vores præstationsangst ved at overforberede os, indføre beskyttelsesadfærd eller helt at undgå situationen. De er alle tre dårlige løsninger, der kun styrker vores præstationsangst endnu mere. Lad os se på dem en for en.

 

Overforberedelse

Når vi forbedreder os inden den 'store' præstation, sker det i en god mening. Vi vil være forberedt på alt tænkeligt. Vi forbereder os på alle spørgsmål, der kan blive stillet. Men det er en dårlig strategi af flere årsager.

For det første er det meget krævende, at skulle forberede sig på alt tænkeligt. Det giver udover engeriforbruget anledning til en masse tankemylder.

Ønsker du at slippe af med tankemylderet? Hør vores psykologs trick til at slippe dine bekymringer

Hvad hvis de spørg om det der? Eller det der?

Det er en skrue uden ende. Det stopper aldrig, og kan du virkelig forudsige alt, hvad du vil komme ud for, når du skal præstere?

 

Dernæst er det endnu mere krævende, når du i situationen, skal huske på al din forberedelse.

Svarer jeg nu, som jeg planlagde? Gør jeg, som jeg forberedte?

Særligt udfordrende bliver det, når du midt i din præstation begynder at tænke på, hvordan du afviger fra din forberedelse eller opdager, der er, ting du ikke er forberedt på.

Sidst, men væsentligst af alt. Du signalerer til din hjerne, at nu skal den rigtig være på vagt. Nu sker der noget, der bliver farligt.

Du sender også et signal til dig selv om, at du ikke kan klare situationen, med mindre du forbereder dig i dagevis.

 

Hvad ville der ske, hvis du besluttede dig for, at du havde alt, der skulle til for at præstere?

Og at du selv, hvis der sker noget uforudset, eller du laver en fejl, kan håndtere det?

Hvad ville der ske, hvis du troede på dig selv?

Overforberedelse er en form for mistro til dig selv og dine evner.

 

Beskyttelsesadfærd

Tager du en anden trøje på, end du plejer, når du skal præstere? Måske en du ved man ikke kan se svedplamager på? Eller sætter du dig et sted i lokalet, du finder særligt sikker?

De fleste med præstationsangst benytter sig bevidst eller ubevidst af forskellige former for beskyttelsesadfærd. Bestemte ting vi gør alene, fordi vi føler, det beskytter os mod noget af ubehaget, vi måske vil opleve, hvis ikke vi kan håndtere situationen, som vi håber.

Beskyttelsesadfærd er smart, fordi det får os til at føle os mere sikre, men der er nogle problemer med det.

For det første lærer du aldrig dig selv, at du godt kan håndtere situationen uden at beskytte dig selv. Det betyder, at du aldrig giver dig selv chancen for at få succes.

For det andet bruger du enormt meget energi på at sikre din 'beskyttelse' hele tiden.

Hvem er i lokalet? Hvor i lokalet sidder jeg? Hvad er deres næste spørgsmål?

Tankerne flyver rundt og din hjerne og sanser kører i overgear.

Jo, mere du skruer ned for din beskyttelsesadfærd. Jo, flere kræfter vil du have til rent faktisk at præstere.

 

Undgåelse

Mange vælger også at håndtere deres præstationsangst ved at undgå præstationer.

Ingen tale til bryllup. Ingen ansøgning til drømmejobbet. Ingen kontakt til den søde person oppe i baren.

For hvad nu hvis det går galt? Hvis jeg selv melder mig ud af kampen taber jeg ikke ansigt.

Det kan føles rart og enormt lettende i øjeblikket, når vi kan slippe præstationsangsten for en stund ved at undgå situationen.

Men prøv og zoom ud engang. Se dit liv i det store perspektiv. Hvad mister vi, når vi undgår situationer, der ellers indeholder stor værdi for os?

Vi misser de store sejre. Vi misser udviklingen af os selv og vores kompetencer. Og vi misser ud på nogle store eventyr i vores liv. Og sommetider misser vores kære også noget, vi ikke tør alle den tale til brylluppet for eksempel.

 

Hvordan slipper jeg af med præstationsangst? 

Når du lider af præstationsangst, fokuserer du med dine tanker på alt, der kan gå galt. Det er en negativ spiral, hvor der blot opstår flere og flere bekymringer om, hvad der kan gå galt. 

Derfor handler det ikke om at ændre situationen eller at være dygtigere men derimod om at lære at skrue ned for dine bekymringer. 

Vi klader det HjerneRO – Kunsten at tænke mindre.

Det handler i alt sin enkelhed om at implementere få velvalgte redskaber i din hverdag, som vil hjælpe dig med at skrue ned for bekymringerne. 

Når du ikke dyrker dine bekymringer, så skruer du også ned for din præstationsangst. Når du har skruet ned for præstationsangsten, handler det dernæst om ikke at undgå, beskytte dig selv eller overforberede dig. For du skal i gang med at tilvænne din hjerne til, at du KAN præstere, og at selv når du fejler, så er det okay. 

 

Skal jeg til psykolog eller coach? 

Mange er i tvivl om, de skal starte et forløb hos en psykolog eller coach for at kunne slippe af med deres præstationsangst. 

Nogle afholder sig fra at søge hjælp i skam over at skulle gå til psykolog, mens andre bruger tusindvis af kroner på at gå til psykolog. Typisk mellem 8.000 og 15.000 kroner. Det er ofte med varierende succes, da det afhænger meget af hvilken psykolog, man får tid hos. Samtidig har de bedste psykologer ofte lang ventetid på op mod 1 år. 

For de fleste mennesker med præstationsangst er det unødvendigt at gå til psykolog for at få adgang til de rigtige redskaber. En moderne og lettilgængelig måde er i stedet at prøve Mindcamp’s online HjerneRO forløb

Forløbet er designet til at få styr på dine bekymringer. Her vil du modtage de bedste redskaber til at stoppe bekymringerne. Det er psykologer der underviser dig, og sikrer at du kommer i mål med at slippe din præstationsangst på 4 uger. 

Relaterede artikler

phonecrosschevron-down linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram