I Mindcamp har vi udviklet et utraditionelt stresskursus, der kan hjælpe dig eller dine medarbejdere med at håndtere stressen og få mere overskud i hverdag.

HjerneRO – et utraditionelt stresskursus

De fleste stresskurser fortæller dig, at du skal stressreducere og flygte fra alt, der stresser dig. Men det er langt fra altid det bedste middel mod stress, og mange oplever derfor, at stresssymptomerne vender tilbage.

HjerneRO er et utraditionelt stresskursus, fordi det ikke handler om at undgå stress. Det handler i stedet om at slippe dine bekymringer. Det er nemlig ofte bekymringerne, der er den bagvedliggende årsag til, at du udvikler stress. Læs med her og lær hvordan du slipper stressen på 4 uger.

Kursus i stresshåndtering hos Mindcamp

De fleste stresskurser fortæller dig, at du skal mærke efter og undgå alt, der stresser dig. Denne forældede tankegang hænger sammen med, at vi tidligere troede, at psyken var som en rygsæk, hvor alle udfordringerne hobede sig op. Vi troede derfor, at vi skulle “tømme rygsækken” ved at tale om eller på anden måde bearbejde livets stress. Nu ved vi, at psyken i virkeligheden, er som en mental si, der selv kan bearbejde den stress, du møder, hvis bare du giver den ro til det. Se denne video, hvor vores psykolog, Mads, fortæller hvorfor din hjerne er som en si.

Når bekymringerne stresser hjernen

Bekymringer gør det umuligt for sien at tømme sig selv. Det skyldes, at hjernen ikke kan kende forskel på, om det du tænker på er virkeligt eller fantasi. Det er derfor, du kan få et shock, når du ser en gyserfilm, selvom du ikke er i fare. Det er også derfor, at jobsøgende er blandt de mest stressede i vores samfund. Jobsøgende bliver ikke udsat for højt arbejdspres, men de bekymrer sig naturligvis meget, om de får et job.

Det er desuden ikke en god idé at bede en stressramt om at mærke efter, da det giver anledning til flere bekymringer om egne stresssymptomer. Hvis du konstant bekymrer dig om dine symptomer, stresser du hjernen endnu mere, og det eneste du får ud af det er flere stresssymptomer. Det er en ond spiral, som mange stressramte bliver fanget i, og det gør det svært at komme ovenpå og håndtere livets stress. Men når du lærer at slippe bekymringerne, giver du hjernen plads til at bearbejde stressen, så du kan komme ovenpå igen. Derfor handler vores stresskursus om at skrue ned for dine bekymringer.

Når bekymringer ikke er årsagen til, at du har stress

Bekymringer er ikke altid årsagen til stress. Det gælder eksempelvis for mennesker, der arbejder for meget, hvilket vi oftest ser hos iværksættere, der arbejder 60+ timer i ugen. Men hvis dine arbejdstimer ligger indenfor normalområdet, er det sandsynligvis bekymringer, der er årsagen. For nogle kan det være en provokerende ny tankegang, men prøv at spørge dig selv om hvor stresset du ville være, hvis du ikke bekymrede dig overhovedet? Og hvor lang tid du bruger på at bekymre dig dagligt?

Prøv dette

Prøv at bedømme dit stressniveau lige nu fra 0-10. Hvad er det? 2? 3? Prøv så at sætte et stopur til 10 minutter. I de 10 minutter skal du bekymre dig om noget ubehageligt. F.eks. om du nogensinde bliver fri for stress, eller om en du elsker kommer til skade. Prøv derefter at bedømme dit stressniveau igen. Hvad er det nu? 3? 4? 5? Prøv så at forestille dig hvad der ville ske, hvis du brugte flere timer dagligt på at bekymre dig om dine symptomer, om dine arbejdsopgaver eller alle de ting der kan gå galt. Bekymringer er en overset årsag til stress.

De 4 tankemønstre der stresser din hjerne

Jo mere du bekymrer dig, jo mere stresset er du, og som psykologer ved vi, at det især er disse 4 bekymringstyper, der stresser din hjerne:

1. Spåkonen

Spåkonen “spår” om alle de forfærdelige ting, den tror sker i fremtiden, selvom det langt fra er sikkert. Eksempler kunne være:

”Hvad nu hvis jeg får stress igen?”
”Hvad nu hvis jeg aldrig kommer ovenpå igen?
“Er det et stresssymptom? Nu får jeg sikkert tilbagefald”

2. Tankelæseren

Tankelæseren tror den ved, hvad andre tænker, selvom de ikke har sagt det. Eksempler kunne være:

”Min chef synes sikkert, at jeg er dum”
”Hvad tænker hun om, at jeg er stresset?”
”Hun synes sikkert ikke, at mit arbejde er godt nok”

3. Den indre kritiker

Den indre kritiker dømmer hele tiden, alt dét du gør. Eksempler kunne være:

”Jeg er så dum”
“Jeg lærer det aldrig”
”Det kunne jeg heller ikke finde ud af”

4. Problemknuseren

Problemknuseren grubler konstant over alt det, der foregår i dit liv – lige fra dine problemer, udfordringer til beslutninger, du skal tage. Eksempler kunne være:

”Burde jeg få et andet arbejde?”
”Har jeg valgt den forkerte karriere?”
”Skal jeg fortælle min chef, at jeg føler mig stresset?”

Kan du genkende tankemønstrene hos dig selv? Hvad nu hvis de er den bagvedliggende årsag til, at du føler dig stresset?

En vej ud af stressen med HjerneRO

Hvor lang tid bruger du på at bekymre dig dagligt? Bekymringer om du kan nå alle dine opgaver, om du laver en stor fejl, eller om dine stresssymptomer blusser op og vælter dig omkuld. Hvis svaret er mere end 30 minutter, kan bekymringerne være årsagen til, at du føler dig stresset. Når det er vores tanker, der stresser os, så kan det hjælpe at arbejde med at mindske, hvor meget tid vi bruger på at dyrke dem. Netop det dykker vores psykologer Mads og Martin ned i, i HjerneRO podcasten. Vores ønske er over tid at lære dig, at få ro i hovedet, så du kan blive fri for stressen.