Busy Snapping
Forestil dig, at du har en af de der sjældne, virkelig gode dage på arbejdet. Du er foran på to-do-listen, marketing har kage med, og stemningen er let og fyldt med grin. Kollegaerne smiler, I joker over frokosten, og du har følelsen af, at dagen nærmest flyver af sted. Alt spiller. Men pludselig vælter han ind ad døren: Jørgen fra økonomi. Hans skjorte er krøllet, håret stritter, og stemningen ændrer sig på et splitsekund, som om nogen har slukket for solen. Jørn taler højt og insisterende om alt det, I ikke når, om hvor travlt der er, og hvor skidt tingene fungerer. Og før du ved af det, begynder du selv at føle dig mere anspændt. Din gode dag er blevet forstyrret.
Lyder det bekendt?
Det er nemlig ikke bare noget, du bilder dig ind. Vi mennesker bliver i høj grad påvirket af hinandens energi og stemninger. Det er faktisk en biologisk mekanisme. Vores hjerner er udstyret med noget, der kaldes spejlneuroner. De aktiveres, når vi ser andre mennesker udtrykke følelser, og de gør, at vi automatisk afspejler og forstår andres emotionelle tilstande. Så når Jørn er stresset, frustreret eller bekymret, så begynder din hjerne også at tune ind på de følelser. Du “spejler” ham. Det er derfor, at én persons dårlige energi kan sprede sig som ringe i vandet gennem et helt team.
Og det gælder ikke kun på arbejdspladsen. Det sker også til familiemiddagen, i parforholdet og i vennegruppen. Mennesker smitter hinanden med deres indre tilstande – både de opløftende og de nedslående.
Jørgen og Carsten: To sider af samme spektrum
For at gøre det lettere at forstå og tale om, bruger vi i vores arbejde to fiktive karakterer: Jørgen fra Økonomi og Carsten fra HR. Jørgen er indbegrebet af det, vi kalder Busy Snapping – han larmer, stresser og spreder frustration omkring sig. Carsten er hans diametrale modsætning. Han udstråler ro og overskud, selv når bølgerne går højt. Han bevarer HjerneRO’en, og han smitter også – men positivt.
Det vigtige at forstå her er, at det ikke handler om, at man enten er en Jørgen eller en Carsten. Vi har alle sammen begge dele i os. Det er et spektrum, og vi pendler frem og tilbage mellem dem. Det afgørende spørgsmål er derfor ikke om du er Jørgen nogle gange – men hvor ofte, og hvor meget plads du giver den side af dig selv. Og det samme gælder i forhold til, hvor opmærksom du er på, hvordan andres energi påvirker dig.
Tre klassiske Jørgen-adfærdsformer
Hvis du gerne vil opdage, hvornår Jørgen bor i dig, så er her tre klassiske adfærdsformer, der afslører ham:
- Ukonstruktiv brok – Det sker, når vi brokker os over travlhed, systemer, opgaver eller kollegaer, uden egentlig at forsøge at ændre noget. Det er, når vi dyrker problemerne i stedet for at løse dem. Det kan fx lyde som: “Der er ALT for mange opgaver for tiden” eller “Det er som om, intet fungerer i det her projekt”.
- Hård tone – Det er, når vi – ofte ubevidst – snerrer, bider eller virker kort for hovedet. Det kan være et hurtigt “ikke lige nu!” eller et tungt suk, når nogen stiller et spørgsmål. Det er små reaktioner, som signalerer, at du er overbelastet – og som let skaber dårlig stemning omkring dig.
- Ukonstruktiv bekymringsdeling – Det sker, når vi deler vores bekymringer om ting, vi ikke kan kontrollere – som organisationsændringer, beslutninger fra ledelsen eller fremtidige problemer – uden at forsøge at finde løsninger. Det skaber uro i flokken og kan blæse problemer op, så de fylder mere, end de burde.
Disse mønstre er almindelige. Vi falder i dem, når vi er trætte, pressede eller mentalt fyldt op. Og det er netop derfor, det er så vigtigt, at vi træner os i at opdage dem – både hos os selv og i vores omgivelser.
Et lille, men kraftfuldt redskab
Så hvad kan vi gøre for ikke at lade os smitte – og for ikke selv at smitte andre? Det hele starter med et lille mellemrum. Et mentalt åndehul. Et citat fra psykiateren og forfatteren Viktor Frankl lyder:
“Between every stimulus and response, there is a space. In that space is our power to choose our response. In our response lies our growth and our freedom.”
Oversat: Mellem det, der sker, og vores reaktion, er der et rum. Og i det rum ligger vores frihed og mulighed for at vælge.
Med andre ord har vi altså selv et valg om, hvordan vi vil reagerer på udefrakommende ting.
Næste gang du mærker, at nogen trækker stemningen ned – stop op. Brug rummet. Giv dig selv to sekunder til at trække vejret. Og stil dig selv spørgsmålet: Vil jeg hoppe med på den her spiral – eller vil jeg gøre noget andet?
Du kan vælge at:
- Flytte fokus væk fra personen og lad være med at reagere på deres stemning med det samme.
- Spørge den anden, om der er noget, du kan hjælpe med. Husk ingen spreder dårlig energi med vilje, der ligger ofte noget bag.
Og hvis det er dig selv, der er i gang med at blive en Jørgen – Så gør en af disse ting:
- Øv dig i at slippe de tanker der presser dig mentalt.
- Sæt tid af til at løse det der fylder. Handling skaber fremdrift.
- Fortæl teamet hvad der ligger bag. “Jeg føler mig lidt presset, fordi jeg har lidt meget om ørerne” – Det forstår alle, og måske endda de kan hjælpe dig.
Vil du dykke endnu mere ned i emnet, høre hele fortællingen om Jørgen og Carsten, og få konkrete refleksionsøvelser og råd til både teams og privatliv? Så kan du finde hele snakken i podcastafsnittet: “Sådan beskytter du dig selv imod andres dårlige energi“.
