Disse 4 strategier gør overtænkning meget værre

Overtænkning er invaliderende

Overtænkning og bekymringer skaber hurtigt en lang række intense og ubehagelige følelser. Disse følelser kan sætte sig som en konstant trykken for brystet, og livet kan derfor hurtigt udelukkende komme til at handle om at få ubehaget til at forsvinde.

Tankerne bliver hurtigt invaliderende, fordi de tærer på energiniveauet og ødelægger livskvaliteten. Man ender ganske enkelt med at bruge mere tid på at tænke and man gør på at leve sit ene liv. Til sidst udvikler man dét vi kalder for HjerneKAOS.

4 strategier der udelukkende gør tingene værre

Alle mennesker udvikler deres egne strategier til at håndtere deres tanker på, så de kan stresse dem mindst muligt. Disse strategier bliver typisk udviklet i vores barndom, bl.a som følge af hvordan vi ser vores forældre håndtere deres tanker.

Formålet med strategierne er naturligvis at fjerne eller minimere det ubehag som vores tanker kan give os. Men selvom disse strategier er udviklet i den bedste mening, og har til formål at hjælpe os, så kan de ofte gøre tingene værre end de er. Faktisk kan de ofte skabe endnu flere tanker.

Her er 4 strategier, som udelukkende gør tingene værre.

Strategi nr 1: Håndtere tanker ved at distrahere sig selv

Vores tanker skaber vores følelser.

Når vi tænker bekymrende tanker, føler vi os ængstelige. Når vi tænker stressende tanker, føler vi os stressede. Når vi tænker vrede tanker, føler vi os vrede. Vores tanker er altså dét brændstof som både skaber og holder liv i vores følelser. 

Netop fordi at vores tanker skaber ubehag, forsøger rigtigt mange mennesker konstant at undertrykke deres tanker eller distrahere sig selv fra dem. Dette gøres typisk ved at: 

• Gøre rent
• Løbe en tur
• Se film
• Lave havearbejde
  
• Afkalke kaffemaskinen for 37 gang

Fælles for alle disse afledningsstrategier er, at de virker. Desværre virker de kun meget kortvarigt, og ubehaget kommer tilbage så snart filmen er ovre, eller man er færdig med at gøre rent. Dette skyldes, at man udelukkende er i stand til at give slip på tankerne, når man distrahere sig selv. Det er derfor ikke en hensigtsmæssig måde at håndtere sine tanker på.

Det svarer til at forsøge at holde en badebold under vand. Så snart du giver slip, hopper den op af vandet igen, og så kan du ellers begynde forfra.

Du ved at du distrahere dig selv, hvis du kan svare ja til følgende spørgsmål:

“Er formålet med aktiviteten at dulme ubehaget?” Hvis svaret til dette spørgsmål er ja, så benytter du en distraheringsstrategi.

Strategi nr 2: Håndtere tanker ved at tænke rationelt/positivt

De fleste mennesker ved godt, at det er deres egne tanker der gør livet surt for dem. Derfor forsøger mange også at håndtere deres tanker, ved at forsøge at ændre på dem.

Det kunne være ved at tænke flere “rationelle” eller “positive” tanker såsom:

”Hvad er det værste der kan ske?”

”Det er jo usandsynligt at det sker” 

”Så slemt er det heller ikke”

“Se det fra den lyse side!”

Udfordringen med denne strategi er, at det svarer til at bekæmpe ild med ild, og den gør dermed kun tingene værre. Når du bekæmper tanker med flere tanker, giver det blot anledning til endnu flere ting du kan gruble eller bekymre dig om.

Overtænkning ér overtænkning uanset om den er analyserende, positiv, rationaliserende eller noget helt fjerde. Denne strategi vil derfor udelukkende gøre tingene værre for dig.

Strategi nr 3: Håndtere tanker ved hjælp af mindfulness

Vores tanker kan skabe et voldsomt følelsesmæssigt ubehag inde i os. Det giver en følelse af uro, som mange helt naturligt vil forsøge at fjerne.

Rigtigt mange vælger derfor at dulme ubehaget ved hjælp af mindfulness, meditation, vejrtrækningsøvelser, yoga eller lignende i håb om, at det vil berolige deres højaktive hjerner.

Denne strategi kan virke enormt fristende for mange – naturligvis fordi at den virker. Desværre virker den kun på kort sigt. Når meditationen er overstået, vil tankerne endnu engang opstå og man vil begynde at mærke det følelsesmæssige ubehag igen.

Problemet med denne strategi er, at livet hurtigt udelukkende kan komme til at handle om at lede efter ro. Man føler, at det eneste tidspunkt man kan have rart, er når man sidder med lukkede øjne og slapper af. Men hvis livet ikke handler om andet end at søge ro, går det hårdt udover ens livskvalitet.

OBS: Mindfulness har absolut et væld af fordele, og det kan bestemt være en god idé at dyrke mindfulness på daglig basis på lige fod med at dyrke motion. Men hvis det primære formål med mindfulness bliver at fjerne ubehaget, kan det hurtigt blive en skrue uden ende, hvor du kun kan finde ro, når du sidder i skrædderstilling.

Strategi nr 4: Håndtere tanker ved at flygte fra ubehaget 

Denne strategi er blandt de mest populære strategier.

Når man døjer med bekymringer, overtænkning og tankemylder begynder man lynhurtigt at lægge mærke til, hvad det ér, der sætter gang i alle disse tanker. Man begynder derfor konstant at gå og lede efter ting der potentielt kan “trigge” én og skabe ubehagelige følelser i forsøget at undgå sådanne situationer.

Selvom det rent intuitivt giver god mening at undgå alle de ting der skaber ubehag, så gør man desværre sig selv en kæmpe bjørnetjeneste.

Problemet med denne strategi er, at man lader sig styre af sine tanker. Livet kommer hurtigt til at handle om, at ”passe så meget på sig selv”, at man går glip af fantastiske livsoplevelser med sin familie, venner og kollegaer.

Det er ødelæggende for ens livskvalitet, og man bliver totalt drænet for energi fordi man hele tiden er på vagt. Samtidigt lærer man hjernen, at det er en god idé konstant at undgå alle de ting der kan skabe ubehag, og så begynder den automatisk at lede efter endnu flere ting, der potentielt kan skabe ubehag. Det er en skrue uden ende der kun bliver værre og værre, og ens komfortzone bliver mindre og mindre. 

Slip tankerne og få livskvaliteten tilbage

Vi bruger alle ovenstående strategier engang i mellem, og de bliver først et problem når de begynder at tage overhånd. Når vi begynder at blive afhængige af dem. Det er også væsentligt at pointere, at alle disse strategier altid er er udviklet i en god mening. Der er ganske enkelt ingen mennesker der udvikler uhensigtsmæssige strategier med vilje.

Den gode nyhed er imidlertid, at der findes en strategi der fungerer markant bedre, og som er langt mere langtidsholdbar. Denne strategi er ganske enkelt, at lære at tænke mindre.

Alle vores bekymringer og overtænkning bliver aktiveret af én triggertanke. En triggertanke er den tanke der sætter gang i ubehaget og de bekymringer som ofte følger efter. Dét man derfor skal lære er, at ignorere sine triggertanker i stedet for at reagere på dem.

• Man skal ikke forsøge at fjerne dem.
• Man skal ikke forsøge at bekæmpe dem ved at tænke positivt.
• Man skal ikke forsøge at dulme ubehaget ved at lave vejrtrækningsøvelser
• Man skal ikke forsøge at undgå alt der kan skabe ubehag eller flere triggertanker. 

Vi har absolut ingen kontrol over hvilke (trigger)tanker der opstår. Men dét vi har kontrol over er, hvilke tanker vi vælger at dyrke/reagere på, og hvilke vi vælger at lade passere. Hvis vi undgår at bearbejde tankerne, vil ubehaget ikke vare særligt længe, fordi der ikke er nogle tanker til at holde de ubehagelige følelser ved lige.

Når vi lærer at tænke mindre, vil vi derfor helt automatisk få den indre ro vi søger – også når vi ikke mediterer.

Få ro i hovedet med HjerneRO podcasten

For mange bekymringer stjæler dit overskud. Du har aldrig ro i hovedet og er ikke længere den kollega, ven eller forælder, du gerne vil være. Det kan føles som om, at du lever i et lille mørkt rum, fyldt med frustrationer, bekymringer og negativitet uden udvej. Men når du slipper bekymringerne, letter tågen fra dit hoved og du vil føle en ro og en glæde indeni, som du ikke har følt længe. Du får energien tilbage og giver slip på stressen – ét skridt ad gangen.

I HjerneRO podcasten dykker vores psykologer Mads og Martin løbende ned i emner relateret til HjerneRO, og her vil du over tid lærer, hvordan du får ro i hovedet, så du kan styrke din mentale sundhed.