Det modsatte af HjerneRO er HjerneKAOS.
Men vi har alle lidt HjerneKAOS engang i mellem, og det sker der egentligt ikke noget ved. Det vigtigste er, at du lærer hvornår du skal gøre noget ved det, og hvornår det bare er en almindelig del af livet.
Vores HjerneKAOS skala giver dig et overblik over hvornår HjerneKAOS ikke er et problem, og hvornår du bør gøre noget ved det.
Niveau 1 – Mildt HjerneKAOS
Når man har mildt HjerneKAOS føles det lidt som om, at der er en abe inde i din hjerne som springer rundt fra tanke til tanke. Der er aldrig rigtigt ro derinde.
På dette stadie reagerer du for hurtigt på dine tanker og følelser. Det resulterer typisk i at du:
- Griber din telefon, og scroller løs så snart der er et stille øjeblik. Du kan ikke lide at være alene med dine egne tanker.
- Laver overspringshandlinger, fordi aben springer rundt fra tanke til tanke og får dig til at lave noget andet i stedet.
- Ikke har energi til at dyrke motion eller spise sundt – din hjerne bruger nemlig alt for meget energi på at spekulere og overtænke.
De fleste af os kan genkende ovenstående – eksempelvis når der er ekstra travlt, eller når noget i vores miljø presser os. Det sker der som udgangspunkt ikke noget ved. Dog skal det helst forsvinde af sig selv igen indenfor en måned eller to, så man ikke risikerer at det udvikler sig til moderat HjerneKAOS.
Niveau 2 – Moderat HjerneKAOS
Når du har moderat HjerneKAOS begynder dine tanker så småt at hijacke dit liv, hvilket kan gå hårdt udover din livskvalitet. Tankerne begynder at fylde så meget, at du ikke har overskud til at være det menneske du egentligt gerne vil være.
På dette stadie vil du typisk:
- Overtænke alt mellem himmel og jord, ligefra noget du “burde” have gjort anderledes.. Noget du bekymrer dig om sker i fremtiden… At nogen synes dit arbejde ikke er godt nok… Hvad andre mon tænker om dig.
- Ikke have energi til at dyrke motion eller spise sundt – din hjerne bruger nemlig alt for meget energi på at spekulere og overtænke. Du tænker så meget, at dine batterier aldrig bliver ordentligt genopladet.
- Vågne midt om natten, og tænke så det knager, hvilket forstyrrer din søvn. Dagen efter er dit humør dårligt, og dit energiniveau lavt. Efter arbejde vil du ikke andet end at smide dig i sofaen.
På dette stadie har du efterhånden så meget uro i hovedet, at det begynder at dræne dig for energi og overskud.
Denne manglende energi gør dig markant lettere irriteret, og let overvældet af arbejde eller huslige pligter.
Din tro på egne evner, og egen værdi falder desuden, fordi du har en “indre kritiker” som sidder inde i din hjerne og dømmer alt hvad du gør.
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, er det meget vigtigt at reagere, så du undgår at havne på næste trin, som er svær HjerneKAOS.
Niveau 3 – Svær HjerneKAOS
Når man har svær HjerneKAOS, har tankerne typisk taget så meget overhånd, at man enten er sygemeldt med stress, eller i fare for at udvikle stress i den nærmeste fremtid.
Når man har svær HjerneKAOS døjer man typisk med alle de ting, der står beskrevet under moderat HjerneKAOS. Men nu har det stået på så længe, at man også har udviklet:
- Uro i kroppen, og en følelse af altid at være i højt alarmberedskab.
- Hovedpine, Hjertebanken og nogle gange mavesmerter
- Kronisk træthed, irritabilitet, lavt energiniveau og koncentrationsbesvær
Hvis du har oplevet ovenstående i en længere periode, er det meget vigtigt at du reagerer, og gør noget ved det med det samme. Hjernen har ikke godt af at befinde sig i dette stadie for længe.
Det er især disse 4 tankemønstre der skaber HjerneKAOS.
Få ro i hovedet med HjerneRO podcasten
For mange bekymringer stjæler dit overskud. Du har aldrig ro i hovedet og er ikke længere den kollega, ven eller forælder, du gerne vil være. Det kan føles som om, at du lever i et lille mørkt rum, fyldt med frustrationer, bekymringer og negativitet uden udvej. Men når du slipper bekymringerne, letter tågen fra dit hoved og du vil føle en ro og en glæde indeni, som du ikke har følt længe. Du får energien tilbage og giver slip på stressen – ét skridt ad gangen.
I HjerneRO podcasten dykker vores psykologer Mads og Martin løbende ned i emner relateret til HjerneRO, og her vil du over tid lærer, hvordan du får ro i hovedet, så du kan styrke din mentale sundhed.