Er du stresset – Eller har du bare travlt?

“Jeg er så stresset!”

Jonas var egentlig på vej i møde, men kom i tanke om, at han lige skulle nå, at printe nogle papirer de skulle bruge.

Jonas tænkte: “Det tager to minutter.”

Men printeren havde andre planer.

Først ville den ikke finde netværket. Så løb den tør for papir. Og da Jonas endelig fik gang i den, satte den streger hen over hele siden.

“Årh mand, jeg bliver helt stresset!” mumlede han for sig selv og rev et nyt papir ud af bakken.

En kollega kiggede op fra sin skærm: “Hvad sker der?”
“Det er bare printeren – jeg er fuldstændig stresset lige nu.”

Han fik det løst og skyndte sig ind i mødet.

Men kroppen var i alarmberedskab. Pulsen var høj, tankerne myldrede. Og pludselig begyndte han at tænke: “Hvis jeg bliver sådan her bare over en printer – så må jeg virkelig være stresset…”

Resten af dagen gik lidt i sort. Småting føltes som store ting. Kollegaens spørgsmål lød som kritik. Den ekstra opgave fra chefen som en trussel.

Men var han stresset? Eller var bare helt almindelig frustration over en printer, der ikke virkede og som skabte et tidspres?

Der er gået inflation i ordet stress.

Vi bruger det i flæng. Næsten som en standardkommentar, når vi har meget om ørerne. Det er blevet en slags badge of honour – en måde at signalere, at vi har gang i meget. At vi er vigtige. At vi er på. Og det er et problem. Faktisk to:

1. Det risikerer at negligere dem, der virkelig er ramt af stress – dem, der ikke bare har travlt, men er slået ud af spillet.
2. Og endnu mere tankevækkende – noget tyder på, at jo mere vi taler om stress, jo mere frygter vi det. Og jo dårligere bliver vi til at håndtere det, når det opstår.

Men der er forskel på at være stresset og at have travlt – og det er en vigtig en. Ikke bare sprogligt, men også i forhold til, hvordan vores krop reagerer på stresset perioder.

Når det at tale om stress faktisk gør os mere stressede / Når vi taler om stress, gør det os mere stresset

Det lyder måske mærkeligt. Men her er et paradoks: Aldrig har vi talt så meget om stress – og aldrig har så mange følt sig stressede.

Det kaldes “prevalence inflation hypothesis” – en ny teori, der peger på, at når vi får mere viden om mentale udfordringer, bliver vi også mere tilbøjelige til at tolke almindelige livsudfordringer som problemer. Det er altså ikke fordi, der nødvendigvis er flere problemer – men fordi vi blevet bedre til at være opmærksomme på alt, der kan minde om tegn på udfordringer – Fx symptomer på stress.

På den ene side er det godt. Det betyder, at vi opdager ting, vi før ignorerede. Vi anerkender mistrivsel. Vi tør tale om det, der gør ondt. Ting, der før blev tiet ihjel, får nu opmærksomhed.

Men bagsiden er, at vi nogle gange kommer til at overfortolke. Helt almindelig nervøsitet bliver til angst. En travl uge bliver til stress. Og jo mere vi fokuserer på symptomerne, jo mere vokser de.

Når vi konstant mærker efter – som i hele tiden – så risikerer vi at forstærke det, vi mærker. Et lille ubehag bliver til noget stort. En bekymring bliver til en overbevisning. Og vi begynder at tilpasse vores liv efter det.

Det kan føre til, at vi undgår ting, vi før kunne klare. At vi dropper sociale aftaler, arbejdsopgaver, oplevelser. Fordi vi mærker noget, vi tolker som tegn på, at vi ikke kan klare det. Og så får vi faktisk bekræftet, at vi ikke kan.

Det er psykologisering af helt almindelige menneskelige følelser. Og det kan gøre det sværere at være menneske – ikke lettere.

Stress bliver farligt, når vi tror det er farligt

Hvad nu hvis stress faktisk ikke er din fjende, men i stedet noget der hjælper dig til at præstere?

Det er det banebrydende budskab fra den verdenkendte psykolog og forsker Kelly McGonigal. Hun blev kendt for sin TED Talk, hvor hun vender hele forståelsen af stress på hovedet. En TED Talk der er en af de mest sete igennem tiden.

Her fortæller hun bl.a. om et stort studie, der havde til formål at undersøge om stress er farligt. I studiet fulgte man over 30.000 mennesker i otte år. Forkerne spurgte deltagerne om:

1. Hvor meget stress har du oplevet det sidste år?
2. Tror du, at stress er skadeligt for dit helbred?

Resultaterne var opsigtsvækkende. Ja, de der oplevede meget stress havde en øget risiko for at dø – men kun hvis de også troede, at stress var farligt.

Dem, der oplevede meget stress, men ikke frygtede det – de havde faktisk den laveste dødelighed i hele undersøgelsen. Lavere end dem med lavt stressniveau.

Det peger på en vigtig pointe: Det er ikke kun stressen i sig selv, men vores opfattelse af den, der har betydning.

Grunden til det er, at når vi ændrer vores forståelse af stress, ændrer vi også vores krops respons. I stedet for at fortolke hjertet, der banker hurtigere, som et faresignal, kan vi begynde at se det som kroppen, der gør os klar til at præstere. Som noget naturligt, der skal hjælpe os. Ikke en trussel.

Det er det, man kalder en stress-is-enhancing mindset. Og det ændrer alt. Pludselig kan stress føles som energi. Som drivkraft. Som en påmindelse om, at det her – det betyder noget.

Det betyder ikke, at vi skal ignorere kroppens signaler eller romantisere overbelastning. Men det betyder, at vi ikke behøver gå i panik, hver gang vi mærker stress. Det kan være et tegn på, at vi skal justere kursen – ikke at vi er ved at gå i stykker.

Vi har set det igen og igen i vores eget arbejde med stress. Bl.a. hos Anders, der fik nyt job, gik ned med stress, kom til psykolog og fik at vide, han skulle “mærke efter”. Det gjorde ham kun mere bekymret. For symptomerne voksede. Han følte sig mere stresset. Det kulminerede, da lægen ikke mente han kunne holde til en tur til New York med familien.

Men da han begyndte at mærke mindre efter og ikke frygte stress så meget, så ændrede tingene sig. I dag har han respekt for intense perioder, men han frygter dem ikke.

Og det gælder ikke kun individuelt. Vi har set det i teams, hvor ledelsen indfører en “mærk-efter kultur”, hvor de ansatte konstant skal monitorerer deres stressniveau med farverne grøn, gul, rød. Men det giver bagslag, fordi frygten og fokus på stress vokser. Deres sprog skaber stress.

Det samme gælder, når vi siger: “Jeg har angst” i stedet for “Jeg er nervøs” – så vokser angsten. Når vi siger: “Jeg er stresset” i stedet for “Jeg har travlt”, kan det gøre det samme.

Det er en gammeldags forståelse: At vi skal have det “helt rigtige” inden i, før vi kan noget. Men i dag ved vi, at vi kan handle på trods af ubehag. Og når vi gør det, falder ubehaget ofte.

Bottom line: Jo mere vi frygter stress – jo mere stresser det os. Jo mere vi omfavner det – jo stærkere bliver vi.

3 ting du kan gøre for at gøre stress til din ven

Hvis du gerne vil ændre dit forhold til stress – og begynde at se det som noget, der faktisk kan hjælpe dig i stedet for at lamme dig – så er her tre enkle skridt, du kan tage allerede i dag.
Det kræver ikke, at du mediterer på en bjergtop eller ændrer hele dit liv. Bare at du begynder at se på stress med lidt nye øjne.

1. Tænk over dine overbevisninger om stress. Hvis du tror, at al stress er farligt, vil kroppen reagere derefter. Mind dig selv om, at stress også er kroppens måde at hjælpe dig på. Den prøver ikke at ødelægge dig – den prøver at hjælpe dig.
2. Accepter, at stressfølelser gerne må være der. I stedet for at bekæmpe stressfølelserne, så øv dig i acceptere dem, mens de står på.
3. Mærk efter i din tænketid. For ikke at mærke for meget efter, men heller ikke helt stoppe med at forholde dig til, om du er for stresset, så beslut dig for at gøre det max én gang dagligt. Det kan gøres i din tænketid, men husk at zoom ud vurder det over en periode og ikke en enkelt dag. Herefter er det vigtigt at ændre på de ting, du har kontrol over, hvis du føler, at tingene er for meget for tiden.

Hvis du vil gå mere i dybden med emnet her, så kan du lytte til podcastafsnittet:

Er du stresset – Eller har du bare travlt?