Hvad er metakognitiv terapi, hvordan foregår det, og hvad kan det behandle? Bliv klogere på metakognitiv terapi, dens oprindelse og anvendelse lige her hos Mindcamp.

Hvad er metakognitiv terapi?

Metakognitiv terapi er en ny og moderne tilgang til at behandle psykiske lidelser. Særligt de tre almene lidelser angst, stress og depression har vist sig at gøre gavn af denne tilgang. Metakognitiv terapi er altså en måde nogle psykologer arbejder ud fra. Når psykologer arbejder ud fra denne metode, så er deres fokus på, hvordan vi reagerer på vores tanker. I modsætning til traditionelle psykologiske metoder, der forsøger at ændre hvad vi tænker på. I metakognitiv terapi er det altså ikke vigtigt, om du tænker på, om du er god nok, eller hvad morgendagen bringer. Det handler i stedet om, hvordan du reagerer på disse tanker.

Metakognitiv terapi lærer dig derfor, at give mindre opmærksomhed til de tanker, der giver dig negative følelser. Helt simpelt ved at lære dig ikke at brygge videre på tanker. For eksempel tanken: “Er jeg mon god nok, som jeg er?”. Når du brygger videre på, så er den nemlig at følelserne forstærkes, og du får det værre med dig selv.

Hvorfor fokuserer metakognitiv terapi ikke på indholdet af tankerne?

Traditionelt set har psykologien tillagt indholdet af vores tanker stor betydning for vores mentale trivsel. I den metakognitive tilgang flytte fokus derimod over på, hvad vi gør med tankerne. Derfor er den metakognitive tilgang ikke interesseret i, hvad vi tænker på. Altså hvad tankerne konkret indeholder.

I stedet handler det om, hvordan vi reagerer på tankerne. Hvis vi for eksempel fokuserer overdrevent på tanken “Er jeg overhovedet god nok?“. Så er det nærmest umuligt at opretholde ens mentale velvære. Ikke fordi tanken opstår. Det er nemlig ikke problemet. Det bliver først et problem for vores mentale trivsel, når vi dyrker tanken. Det resulterer nemlig i flere bekymringstanker, som:

“Jeg kan heller aldrig finde ud af noget”

“I går lavede jeg også en stor fejl på arbejdet igen, igen”

“Det er derfor folk ikke gider mig”

“Jeg er også altid så socialt akavet”

Eksemplet her er blot et af mange, på tanker vi kan brygge videre på. Uanset hvilke tanker vi bekymrer os om eller overtænker, så giver det os de negative følelser, der i sidste ende kan lede til stress, angst og depression.

Færre bekymringer gør isbjørnen mindre

Lad mig give dig et eksempel på, hvorfor indeholdet af tanken er ufarligt. Tænk på en isbjørn. Den tanke giver færre følelser end tanken om, at du ikke er god nok. Men begge er blot tanker. Prøv nu at tænke videre på isbjørnen. Hvordan ser den ud? Hvor befinder den sig? Hvad gør den? Jo, mere du holder fast i tanken om isbjørnen. Jo, mere vil den fylde i dine tanker. Og selvom tanken om isbjørnen ikke giver dig negative følelser. Så fylder den mere. På samme måde kommer dine bekymringer til at fylde mere, hvis du dyrker dem i længere tid. Og det er det, der skaber psykisk mistrivsel.

Hvor stammer metakognitiv terapi fra?

Metakognitiv terapi er en relativ ny moderne og anderledes tilgang til at hjælpe mennesker, der er ramt af stress, angst og depression. Metoden er udviklet af den anerkendte psykologiprofessor Adrian Wells, der har foretaget den banebrydende forskning, der danner fundamentet for den metakognitive tilgang. Forskningen har vist sig særligt effektiv overfor de almene psykiske lidelser som stress, angst og depression. I flere studier har over 80% fået deres mentale trivsel tilbage og kommet godt videre efter et metakognitivt terapiforløb. Det sker ovenikøbet efter relativt få terapisessions. Ofte kun 5-7 sessions men det varierer naturligvis fra person til person. Så selvom tilgangen er relativ ny i den psykologiske tradition, så er den grundigt gennemtestet og har stærk evidens bag sig. Hvilket også er grunden til at den vinder hurtig indpas rundtomkring.

Hvad kan metakognitiv terapi behandle?

Metakognitiv terapi er særligt effekt til at behandle stress, angst og depression. Særligt hvis ens største udfordring er, at man overtænker tingene, bekymrer sig eller på anden vis har tankemylder. Det er netop det, der kendetegner disse almene psykiske lidelser, som mange danskere lider af fra tid til anden. De er nemlig ofte styret af vores tanker. Selvom vi måske ikke ved første øjekast, kan se det. Det betyder ikke, at der ikke er ydre omstændigheder, som presser eller udfordrer os. Det er der hos alle. Nogen mere end andre. Men når vi lader tankerne føje brænde til bålet så og sige. Altså når vi bekymrer os og dyrker tankerne, der giver os angste, stresset og depressive følelser. Ja, så bliver vi over tid også angste, stresset og depressive.

Hvordan foregår metakognitiv terapi?

Når man deltager i metakognitiv terapi, så foregår det enten som ene-terapi eller gruppeterapi. Mange steder udføres det som gruppeforløb, fordi metoden ikke handler om at udfolde ens individuelle tanker, følelser og oplevelser. Det handler i stedet om at lære teorien bag, og hvordan man lader vær med at dyrke sine bekymringer. Netop her oplever nogen, at metakognitiv terapi kan have sine begrænsninger. Metakognitiv terapi er nemlig stærk på den teoretiske del, men mange kan føle sig efterladt uden nok konkrete redskaber – Andet end viden om, at det giver mening at slippe bekymringerne. Dette flytter mange, men det er dog ikke altid nok. Det kan skabe en følelse af frustration, og af at være anderledes, fordi den teknik der hjælper andre, ikke hjælper en selv. Men det handler ofte om, at der bliver lagt for meget vægt på teorien og mindre vægt på konkrete redskaber, der kan hjælpe en i hverdagen.

Er HjerneRO metakognitiv terapi?

Et spørgsmål jeg ofte modtager er: “Jamen, er HjerneRO ikke bare metakognitiv terapi?“

I virkeligheden er svaret både ja og nej. I Mindcamp er vi ikke begrænset af metoder, men af om vores deltagere får effekt og oplever at få mere mentalt overskud i hverdagen. Det er det, der tæller. Men HjerneRO forløbet startede med en stærk inspiration af den metakognitive tilgang, fordi den har vist så stor effekt sammenlignet med traditionelle tilgange. Hvor man tidligere så, at den bedste psykologiske metode havde 50% chance for at gøre folk raske, er vi nu helt oppe på 80%. Det er markant, og satte startskuddet til at vi med den tilgang kunne hjælpe endnu flere mennesker. Men vi oplevede også hurtigt, at mange mennesker savnede konkrete redskaber til at komme i mål med metodens tilgang. Her har vi taget os den metodiske frihed, at bruge vores faglighed og erfaring til at udvikle konkrete og effektive HjerneRO øvelser, der kan understøtte tilgangen. Samtidig ser vi gang på gang, at metakognitiv terapi udbredes ved at snakke i fagtermer. Det oplever vi som en stor unødvendighed og overkomplicering, der skaber forvirring. Derfor er HjerneRO udviklet til dit hverdagssprog, så det er forståeligt og let anvendeligt. Du kan få et indtryk af vores tilgang til HjerneRO og se vores 5 første videoer af forløbet lige herunder.