I dokumentaren “Mændene der plyndrede Europa” spørger journalisten en af svindlerne, hvorfor han tømte samtlige statskasser. Hans svar: ”Grådighed æder sindet.”

Man skulle tro, svindlerne fik nok efter de første par milliarder. Men mere vil have mere, så de blev ved. Selvom historien er ekstrem, vidner den om, hvor svært det er at være taknemmelig for det, vi har – også selvom vi har meget. Det er trist, fordi utaknemmelighed er associeret med misundelse, utilfredshed og utilstrækkelighed. Modsat er taknemmelighed – selv for små ting – associeret med robusthed, livstilfredshed og trivsel.

Derfor skal vi dykke ned i:

1. Hvorfor det er så svært at være taknemmelig for det, man har.
2. Hvad forskningen siger om taknemmelighed.
3. Hvordan man lever et taknemmeligt liv.

Hvorfor er det så svært at være taknemmelig?

Hvornår har du sidst været taknemmelig for din vaskemaskine? Det tror jeg aldrig, jeg har været. Jeg ved bare, at der var et tidspunkt, hvor jeg begyndte at vaske mit eget tøj, og så stoppede det aldrig igen.

Selvom de færreste er taknemmelige for deres vaskemaskine, er der god grund til at være det. I bogen ”Factfulness” skriver den svenske læge, Hans Rosling, om hvordan vaskemaskinen frigør mennesker til at fokusere på ting, der bidrager til økonomisk velstand. Uden vaskemaskinen er der simpelthen ikke tid til uddannelse, arbejde, leg eller andre ting, der fremmer vores livskvalitet.

Det er ikke kun vaskemaskinen, vi bør være taknemmelige for. Engang skulle vi kæmpe for at få mad på bordet. Nu har vi så meget mad, at ét af vores største problemer er overvægt. Men selvom vi aldrig har været rigere eller mere privilegerede, end vi er nu, tager jeg sommetider stadig mig selv i at blive halvfornærmet over, at den avocado jeg lige har købt, er dårlig. Eller som Louis C.K. siger i et legendarisk YouTube-klip: ”Everything is amazing and nobody is happy.”

Men hvorfor er vi så utaknemmelige på trods af alt det, vi har?

Den hedoniske trædemøller

Den hedoniske trædemølle beskriver, at vi lynhurtigt vender tilbage til vores ”lykkeniveau”, på trods af store positive begivenheder. Hvis du fx får en lønstigning, stiger din glæde kortvarigt, hvorefter den vender tilbage til status quo. Biologisk taler man om homøostase – ideen om, at kroppen (og psyken) finder tilbage til sin ligevægt. Når du er glad, er det bare et spørgsmål om tid, før du ikke er glad længere. Når du er sur, er det bare et spørgsmål om tid, før du ikke er sur længere etc.

Teorien om den hedoniske trædemølle siger desuden, at dine forventninger også stiger i takt med, at du tjener flere penge, hvilket netop gør det svært at holde fast i glæden ved den nye løn, den nye bil, det nye hus [indsæt selv flere]. Med andre ord: selvom vores liv rent objektivt bliver bedre, stiger vores forventninger, hvilket gør det svært at holde fast i taknemmeligheden for det, vi har. Måske er det derfor, de færreste af os er taknemmelige for vaskemaskinen, selvom der er god grund til at være det.

Det paradoksale er, at de fleste ønsker mere, fordi de tror, det giver dem glæde. Men i virkeligheden sker det modsatte ofte. Forventningerne stiger, alt imens afstanden mellem virkeligheden og dine forventninger bliver større. Eller som forfatteren Morgan Housel skriver: ”Happiness is the gap between expectations and reality.” Husk dét næste gang, du tænker ”Når bare jeg får [indsæt], bliver jeg glad.”

Hvad siger forskningen om taknemmelighed?

Mennesker har længe vidst, at taknemmelighed har stor effekt. Marcus Aurelius skriver fx ”When you arise in the morning think of what a privilege it is to be alive, to think, to enjoy, to love.” Friedrich Nietzsche skriver om Amor Fati, der indebærer at elske ens skæbne, uanset hvad den indebærer. En accept (måske endda kærlighed) til livets op- og nedture.

Forskningen konkluderer også, at taknemmelighed har stor effekt. Det styrker psykologisk robusthed, så vi bedre kan håndtere livets stress, og øger desuden trivsel og livstilfredshed. Modsat ser det ud til, at utaknemmelighed er associeret med negative følelser som misundelse, utilfredshed og utilstrækkelighed. På arbejdspladsen kaldes utaknemmelighed ”brok”, hvilket indebærer en negativ holdning og fokus på, hvad der mangler i stedet for at værdsætte de gode ting. Også her er forskningen klar: mere stress, lavere produktivitet og dårligt samarbejde.

Selvom taknemmelighed lyder magisk, har det begrænsninger. Det ser fx ikke ud til, at taknemmelighed kan kurere psykiske lidelser. Derfor bør man ikke sige ”husk at være taknemmelig” til en, der fx kæmper med depression.

Sådan lever du et taknemmeligt liv

Der er to nemme måder at komme i gang på: den klassiske og Mads’ favorit.

Den klassiske

Tænk på én ting, du er taknemmelig for, hver gang du børster tænder. Du kan også vælge et andet tidspunkt, men sørg for, at der er et tidspunkt, for ellers sker det ikke. Præcis ligesom du heller ikke begynder at løbetræne, hvis der ikke er en plan. Faktisk er det at planlægge – hvor banalt det end lyder – noget af det mest effektive, når det kommer til at ændre adfærd.

Vores favorit

Afslut din dag med at spørge dig selv, hvad dagens bedste øjeblik var. Min forlovede og jeg stiller hinanden det spørgsmål hver aften, og det er fantastisk af to årsager:

1. Man bliver opmærksom på dagens mange små glæder.
2. Man får øjnene op for positive øjeblikke i løbet af dagen, fordi man ved, at spørgsmålet kommer senere. ”Gad vide om det her er dagens gladeste øjeblik”, tænker man.

Du bestemmer selv, hvilken du vælger. Men nedenstående skema gør det lettere at komme i gang. Det tager udgangspunkt i den klassiske metode, men du kan sagtens bruge favoritmetoden i stedet.

Start med at planlægge hvornår du ønsker at være taknemmelig øverst i skemaet. Skriv derefter én ting ned du er taknemmelig for om dagen og sæt kryds, når du har gjort det. Hæng eventuelt skemaet op et sted du ofte ser det – fx ved spejlet på badeværelset.

God fornøjelse.