Mental sundhed
Forestil dig det her: En virksomhed har kronisk travlt. Opgaver vælter ind, stemningen er hektisk – og alligevel begynder der at opstå en negativ tone i teamet. “Vi har alt for travlt,” siger de. “Vi kan ikke følge med.” Det begynder at snige sig ind i kaffepauserne, i mødelokalerne, og pludselig hænger det over kontoret som en tung sky.
Lederen forsøger at tage fat. Han prøver at opmuntre: “Det går jo godt! Vi vokser!” Men det hjælper ikke. Stemningen er stadig trykket.
Et halvt år senere sker der noget interessant. Travlheden er forsvundet. Lavsæsonen har ramt. Og nu er historien en anden: “Vi har ikke travlt nok. Kommer der overhovedet opgaver ind igen? Går det den forkerte vej?” Samme team. Ny fortælling. Men den samme underliggende uro.
Hvorfor er vi aldrig helt tilfredse?
Historien fra virksomheden viser noget meget menneskeligt: Vores tendens til at forklare vores stress med det, der sker udenfor os – og overse det, der sker inden i os.
Når vi forsøger at finde årsagen til stress, peger vi ofte på arbejdsbyrden. “Jeg har for meget om ørerne.” Men måske handler det i virkeligheden om noget andet. Måske handler det om, at vi har for meget mellem ørerne.
Tankerne. Spekulationerne. Bekymringerne. Hvad nu hvis jeg ikke kan følge med? Hvad nu hvis jeg mister mit job? Hvad tænker de andre? De her indre fortællinger kan skabe mindst lige så meget uro som en fuld kalender.
Busy Snapping: Et skjult symptom
En af de tydeligste måder, det her mentale pres viser sig på, kalder vi for busy snapping. Det er, når vi – ofte helt ubevidst – spreder negativ energi til vores omgivelser. Det kan være små stikpiller, suk ved kaffemaskinen, rulle med øjnene, eller brok over opgaverne.
Men det er vigtigt at forstå, at Busy snapping ikke er ond vilje. Det er et symptom. Et tegn på, at der er noget indeni, der presser. En overfyldt indre kop, der skvulper over.
Et konkret eksempel er Søren, en medarbejder, der konstant talte om, hvor travlt der var. Hans kolleger blev frustrerede. Men da vi gravede lidt dybere, viste det sig, at Søren i virkeligheden var bekymret for, om han kunne følge med – og om han var god nok. Hans travlheds-fortælling var en slags forsvarsmekanisme. For hvis han ikke nåede det hele, kunne han sige: “Jeg sagde jo, vi havde for travlt.”
Når vi forstår, hvad der ligger under overfladen, så går vi fra at dømme – til at relatere. Og det skaber ikke bare bedre relationer, men også et bedre arbejdsmiljø.
Du kan ikke løse psykologiske problemer med logiske løsninger
Mange ledere forsøger at fjerne stress ved at skrue på opgaverne. Og det giver mening – til en vis grænse. For hvis presset kommer indefra, så nytter det ikke at fjerne opgaver.
Det er derfor vigtigt at skelne: Har du for mange opgaver? Eller har du for mange tanker om opgaverne?
Hvis du har ryddet ud i kalenderen og to-do listen, men stadig føler dig presset – så er det måske ikke mængden, men tankerne, der trykker.
Reflektionsspørgsmål du kan stille dig selv
Hvis du føler dig presset, så prøv at stille dig selv de her spørgsmål:
- Har jeg for meget om ørerne – eller imellem ørerne?
- Bruger jeg logiske løsninger til at løse et psykologisk problem?
Hvis du kommer frem til, at det faktisk er psykologisk pres, der fylder, så spørg videre:
- Hvad er det, der sætter tankerne i gang?
- Hvad ligger under overfladen?
At reflektere over disse spørgsmål kan være første skridt mod at få mere ro i hovedet – også selvom ydre omstændigheder ikke ændrer sig.
Denne artikel bygger på et afsnit fra HjerneRO-podcasten, hvor vi dykker ned i netop dette paradoks: Hvordan vi både kan blive pressede af at have for meget – og af at have for lidt. Hvis du vil høre mere, kan du klikke dig ind på afsnittet her: “Har du for meget om ørerne eller mellem ørerne?“
