Log ind
Prøv gratis

Hvad er bekymringer?

Bekymringer opstår, når vores tanker om fremtiden gør os angste, nervøse, forurolige eller på anden måde giver dig ubehag. 

Bekymringer får os til at tænke: 

“Hvad nu hvis jeg bliver rød i hovedet, når jeg skal holde tale?”

“Hvad nu hvis jeg dumper min eksamen?”

“Mon min partner går fra mig?”

“Hvad nu hvis mit barn bliver syg?”

Hvorfor bekymrer vi os?

Mennesker har en fantastisk evne til mentalt at forestille sig fremtidige scenarier.

At tænke ud i fremtiden betyder, at vi kan forudse og dermed løse udfordringer og potentielle problemer. Bekymringer gør os dermed i stand til at undgå ubehagelige situationer.

Rent evolutionært har det været et smart trick, som har gjort os i stand til at overleve længere på savannen.

Hvor mange bekymringer bliver til noget?

Siden livet på savannen har vores livsomstændigheder dog ændret sig markant. I dag er der potentielle farer, som vi kan bekymre os om alle vegne. Sure chefer, eksaminer, møder, deadlines etc.

Det giver os mulighed for at tænke over alt muligt, men overordnet set kan vi opdele bekymringerne i to kategorier.

  1. Bekymringer der omhandler reelle ting, du ved kommer til at ske.

    Det kunne være mødet du skal til i morgen, eller en konflikt du ved du skal tage med din partner senere.
  2. Bekymringerne der omhandler hypotetiske scenarier, der måske kommer til at ske.

    Det kunne være tanken om at køre galt, blive fyret eller om dine nærmeste bliver syge.

Når bekymringerne tager overhånd

Har du nogensinde spurgt dig selv:

“Hvor mange af mine bekymringer bliver til noget?”

Hvis du oplever, at mange af dine tanker ikke bliver til noget alligevel, så har dine bekymringer taget overhånd. 

Er dine bekymringer produktive eller uproduktive?

Udfordringen med bekymringer er, at der er en hårfin grænse mellem om de er produktive eller uproduktive. De produktive er dem der rent faktisk løser fremtidige problemer, mens de er uproduktive ikke gør andet end at suge overskuddet ud af dig.

Min erfaring som psykolog er at de fleste, der bekymre sig meget, har meget produktive bekymringer.

Når vores tanker er produktive, får de os til at føle os trygge og velforberedte, fordi vi har løst en udfordring i fremtiden. De uproduktive tanker efterlader os desværre kun med endnu mere ængstelse, frygt og ubehag.

Hvordan stopper man bekymringer?

Dét eneste der hjælper på lang sigt er, at lære at dyrke dem mindre. Du vander heller ikke ukrudtet i din have, vel? 

På samme måde skal vi heller ikke ‘vande’ vores bekymringer, hvis vi gerne vil have færre af dem.  

Udfordringen er, at dine bekymringer både kan være produktive og uproduktive, så hvordan tackler du bekymringerne når nogle (få!) hjælper dig med at undgå problemer? 

Sådan slipper du bekymringer:

Måden du håndterer dette dilemma på, er ved at indføre et dagligt bekymringsvindue.

Et bekymringsvindue er et dagligt tidsrum, hvor du kan bekymre dig om alt mellem himmel og jord. 

Resten af dagen skal du så træne dig selv i at give slip på dine bekymringer. Her er øvelse nøgleordet, fordi det tager tid at vende sig af med at bekymre sig konstant.

Det kan være en fordel også at indføre en bekymringsjournal

Det er ikke en god idé at forsøge at rationalisere, og tale sig selv til fornuft. Det vil nemlig ofte resulterer i endnu flere tanker, endnu flere spørgsmål og ultimativt endnu flere bekymringer. Det er langt mere effektivt at lære at slippe tankerne, inden de når at udvikle sig til mere.

Spilleregler for bekymringsvinduet

Et bekymringsvindue en simpel og effektiv strategi, når du vil slippe dine bekymringer. 

MEN selvom det er et simpelt redskab, bør du følge nogle få spilleregler:

  1. Sørg for at du max bruger 30 minutter dagligt på bekymringsvinduet. Du må gerne bruge mindre tid, men det er vigtigt, at du har en øvre grænse, og her er 30 minutter rigeligt.
  2. Have et fast dagligt tidspunkt. Når du skal indføre en ny vane, som denne er det en stor fordel at opbygge en rutine med et fast tidspunkt. Det vil gøre den nye vane genkendelig for din hjerne, og derved gøre det nemmere at opbygge vanen.
  3. Lad vær med at forsøge at huske eller at skrive dine bekymringer ned. Hvis du gør det, svarer det til at dyrke dine bekymringer, og dermed forsvinder den positive effekt af bekymringsvinduet. De vigtigste bekymringer skal alligevel nok dukke op i bekymringervinduet. 

Husk, at det er vores tanker der skaber vores følelser. Når det for alvor går op for dig, begynder du helt automatisk at tage dem lidt mindre seriøst.

Vil du gerne have flere gratis tips og tricks til at slippe bekymringerne?
Så er du meget velkommen til at følge vores instagram, eller tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Hvad er tankemylder?

Tankemylder opstår, når en enkelt uskyldig tanke får lov til at udvikle sig til flere tanker.

Eksempelvis kan en lille uskyldig tanke såsom “fik jeg nu tjekket min mail?” pludselig eskalere til:

“Hvad nu hvis jeg ikke fik sendt den mail?”
“Hvad tænker mine kollegaer så?”
“Får det konsekvenser for mit arbejde?”
“Bliver jeg så fyret?”
“Hvad vil min partner så tænke?”

Triggertanker

Tanker der udvikler sig til tankemylder kaldes også for triggertanker, fordi tanken “trigger” en ubehagelig følelse inde i dig. Det er denne følelse, som får dig til at dykke yderligere ned i tanken. Det kan hurtigt blive en skrue uden ende, og pludselig kan man føle at man bruger mere tid på at tænke, end man gør på at leve.

Hvad skyldes tankemylder?

Der er en stærk sammenhæng mellem hjerneaktivitet og tankemylder. Groft sagt kan man sige, at høj hjerneaktivitet i bestemte områder ofte er dét, der skaber tankemylder.

Nedenunder ser du to hjernescanninger, som er foretaget på 2 forskellige personer.

 

Høj hjerneaktivitet giver tankemylder

 

Disse scanninger måler aktiviteten i hjernen, og de røde/orange områder indikerer at området er meget aktivt. De blå områder symboliserer den gennemsnitlige hjerneaktivitet.

Når hjernen er overaktiv, som det ses til venstre, vil det helt naturligt resultere i mere tankemylder. Det område som pilen peger på (anterior cingulate gyrus), er især associeret med tankemylder, herunder oplevelsen af at tankerne sidder fast.

Er tankemylder farligt?

Tankemylder er som udgangspunkt ikke farligt. Det er ganske normalt at opleve tankemylder, når man eksempelvis gennemgår en stresset periode.

Tankemylder bliver først et problem, når man begynder at miste kontrollen over sine tanker, og ikke længere føler at man selv bestemmer hvilke tanker man vil dyrke, og hvilke man vil give slip på. Det resulterer ofte i at du:

Hvordan stopper man tankemylder?

Meditation (desværre kun en midlertidig løsning)

Det kunne være fristende at tro, at den eneste løsning på tankemylder er at berolige hjernen. Det giver da også give god mening, da høj hjerneaktivitet jo er stærkt associeret med tankemylder. 

Mange mennesker bruger derfor også meget tid på at meditere, dyrke mindfulness eller lignende i håb om at berolige deres travle hjerner. Der er da heller ingen tvivl om, at disse metoder virker, og er fantastiske til at skabe ro i hjernen.

Udfordringen bliver ikke desto mindre, at disse metoder ofte kun giver midlertidige resultater.

Mange oplever eksempelvis, at de opnår den ro de søger lige når de mediterer, men at tankemylderet kommer igen så snart de er færdige med at meditere. Det er en udfordring, fordi man ikke altid har muligheden for at sætte sig ned og meditere.

At tænke positivt (desværre kun en midlertidig løsning)

Det har i rigtigt mange år været populært at bede folk om at “tænke positivt”. Så når tankemylderet opstår, skal man tænke på noget andet og mere “positivt” i stedet. Desværre er dette også kun en uholdbar og midlertidig strategi.

Når man beder et menneske der har tankemylder om at tænke positivt, svarer det til at bekæmpe ild med ild. For dét man jo i realiteten beder dette menneske om, er at bekæmpe tanker med… flere tanker.

Men er det en særlig god idé at bede et menneske der i forvejen tænker meget om at tænke endnu mere? Nej, selvfølgelig ikke.

Det vil derfor ofte også kun lede til midlertidige resultater og endnu mere frustration.

Den eneste (langtidsholdbare) løsning

Hjernen er designet til at gå op og ned i aktivitet efter behov. Når du eksempelvis møder stress på din vej, vil hjernen arbejde lidt hårdere end normalt for netop at hjælpe dig med at overkomme den situation, du befinder dig i (hvilket er en fordel).

Hjernen kan desuden sagtens selv finde tilbage til sit udgangspunkt og sænke aktiviteten igen - det behøver den ikke din hjælp til. Det skyldes, at den konstant søger dét der kaldes for equilibrium (ligevægt). Hjernen er nemlig ikke interesseret i at holde dig oppe i det røde felt konstant, og forsøger derfor helt automatisk at sænke aktiviteten igen, når der ikke længere er behov for den øgede aktivitet.

Det eneste der kan få din hjerne til at blive ved med at være i det røde felt, er dine egne tanker. Eller sagt med andre ord: tankemylder (særligt bekymrende tanker). Dette skyldes, at hjernen ikke kan kende forskel på, om dét du tænker på er virkelighed eller bare noget der foregår oppe i dit hoved.

Du kan altså med andre ord sidde hjemme i din sofa og samtidigt sætte gang i en stressrepons der er fuldt ud ligeså virkelig (biologisk set), som hvis dét du tænkte på rent faktisk foregik i virkeligheden. Det er nemlig vores tanker der skaber vores følelser.

Det betyder også, at den eneste langtidsholdbare løsning er, at lære at tænke mindre. Så simpelt er det.

Når du lærer at tænke mindre, vil din hjerne helt automatisk få lov til at selvregulere og bearbejde dagens (naturlige) stress - det behøver den slet ikke din hjælp til. Det eneste du skal gøre er, at give den lov til det - ved at give slip på tankemylderet.

Når du lærer at tænke mindre, vil det derfor også helt naturligt resultere i at du:

Alle kan lære, at tænke mindre. Alle. Det kræver kun to ting:

1. Du lære at blive opmærksom på, når du tænker.
2. Du lære at give slip på tankerne, inden de udvikler sig til overtænkning.

Du kan naturligvis ikke styre hvilke tanker der opstår i dit hoved, men du kan styre hvilke du dvæler ved, og hvilke du giver slip på.

I denne video giver vores psykolog, Mads, dig et konkret og lavpraktisk redskab til hvordan du kan begynde at lære at tænke mindre - allerede idag.

God fornøjelse 🙂

"Kan du gøre mit liv mindre stresset?"

Det spurgte en (yderst) succesfuld direktør mig om med håbefulde øjne...

Stress havde i de seneste år fyldt ekstremt meget i hans liv.  

Mit svar virkede umiddelbart ret demotiverende:

“Nej.”

Mit første møde med direkøren

Direktøren kom til mig, fordi han over de sidste par år var gået ned med stress 3 gange...

3 gange..!

Han fortalte mig, at hans problem var, at der hele tiden var så meget pres på hans skuldre. Pres fra hans 30 medarbejdere, pres fra Corona, pres fra familie... Pres fra alt muligt faktisk.

Han mente, at det var alt denne pres, der var den primære årsag til, at han var stresset.

Han mente med andre ord, at det var hans omstændigheder der var årsagen til, at han:

  1. Altid følte sig tom for energi
  2. Ikke havde overskud til familien
  3. Ikke kunne være nærværende 

Direktøren havde prøvet ALT

Direktøren fortalte mig, at han havde prøvet ALT

Han havde prøvet stresskurser...
Han havde prøvet mindfulness..
Han havde prøvet coaching...

Fælles for alle disse metoder var, at de virkede. Heldigvis!

Problemet var bare, at de ikke virkede godt nok. Faktisk gav det ham kun resultater på kort sigt...

Direktørens mønster

I løbet af de sidste par år, havde direktørens liv set således ud:

  1. Han blev stresset.
  2. Han holdte fri fra arbejde i en periode, og dyrkede masser af mindfulness.
  3. Han fik det godt igen, og tog tilbage til arbejde.
  4. Han blev stesset igen.

Derefter startede det hele forfra igen...

Direktøren var (meget) skeptisk

Direktøren var tæt på at give op. Han var på nippet til bare at acceptere, at han nok bare var "sådan en der ikke kunne håndtere stress"...

Derfor er der da heller ikke noget at sige til, at han var ekstremt skeptisk overfor at arbejde sammen med mig.

Han havde jo ligesom prøvet alt.. (troede han i hvertfald)

Den eneste grund til at han kontaktede mig, var fordi at hans ven, som også driver virksomhed, havde arbejdet sammen med mig og fået gode resultater.

Derfor valgte han at kontakte mig, og fortælle mig sin historie.

Det var også i den samtale han spurgte mig, om jeg nu også var sikker på, at min metode var så meget bedre end alle andres, og om den mon ville gøre hans liv mindre stresset.

Han blev derfor også ret tavs, da jeg bare svarede "nej..."

Forløbet med direktøren

Lang historie kort, så blev direktøren og jeg enige om at arbejde sammen.

Han startede derfor også straks med at fortælle mig om alle de ting der fyldte i hans liv, og alle de ting der var sket i hans barndom...

Jeg stoppede ham dog ret hurtigt, og sagde at jeg ikke var interesseret i alle disse ting, og at han ikke ville få særligt meget ud af at fortælle mig om dem.

I stedet spurgte jeg ham om hvor meget tid han brugte på at tænke på alle disse ting.

Hans svar:

"KONSTANT"

Han lavde praktisk talt ikke andet end at gruble, spekulere og bekymre sig... Grublerier over hvad hans medarbejdere tænkte om dit og dat, om hvordan Corona ville påvirke hans forretning, om økonomien 6 måneder frem osv.

Direktørens åbenbaring

Han grublede med andre ord rigtigt meget. 

Jeg fortalte ham derfor, at hjernen er indrettet sådan, at den ikke kan kende forskel på, om man rent faktisk befinder sig i en stresset situation, eller om man kun tænker på den..

Det betyder helt konkret, at man kan sidde hjemme i sofaen og se film mens man igangsætter en stressrepons alene ved hjælp af sine tanker..  Hjernen tror ganske enkelt, at man er stresset.

Jo, mere jeg fortalte ham om det, jo mere kunne jeg se hans skuldre sænke sig

Det gik op for direktøren, at han var i kontrol. Han havde i så lang tid gået rundt og følt sig som et offer...

Han var jo offer for alt den stress omkring ham... Det var jo stressens skyld!!!  

Men pludselig gik det op for ham, at det var hans egne tanker der var problemet - eller mere specifikt hvor lang tid han brugte på at gruble...

Det gav pludselig en følelse af kontrol. Det fyldte ham med styrke og motivation. For første gang følte han, at han kunne gøre noget.

Direktørens nye liv

Der er INTET der har ændret sig i direktørens liv.

Men ALT er anderledes:

  1. Han er ikke gået ned med stress en eneste gang siden.
  2. Han har overskud til familien, er nærværende med sine børn og yderst produktiv på sit arbejde, fordi hans tanker ikke længere forstyrrer ham.
  3. Det er også blevet markant nemmere for ham at tage gode beslutninger, alene fordi han ikke længere vender og drejer alle mulige (u)tænkelige scenarier i sit hoved.


Men vigtigst af alt... Så er han nu glad hver eneste dag. Alene fordi han ikke længere konstant bliver stresset af alle sine tanker, spekulationer og evige grublerier..

Mit løfte til direktøren

Selvom direktøren godt kunne mærke, at hans liv nu var anderledes, gemte der sig stadig en frygt ind i ham..

Det er en frygt som rigtigt mange der har haft stress har.

Nemlig frygten om, at få det igen..

Derfor besluttede jeg mig for at give direktøren et løfte. Jeg sagde til ham, at jeg godt ville love ham, at han aldrig mere udviklede stress, hvis bare han lod være med at gruble..

Derfor får man stress

Der findes kun to måder at få stress på.

  1. Konstant belastning
  2. Konstant vedligehold af overstået belastning

Den første, konstant belastning, er den mest sjældne af dem. Det sker hvis man bliver ved og ved med at belaste sin hjerne, og aldrig rigtigt giver den en pause. Denne type ser vi især hos iværksættere, konsulenter eller lignende der arbejder 80+ timer i ugen, uden at få pauser nok. Så er det ikke så mærkeligt, at hjernen bliver overbelastet. Det svarer faktisk til at tage ned i det lokale fitnesscenter 8 timer om dagen hver eneste dag - det går ikke i længden, fordi kroppen selvfølgelig skal have en pause. Det samme er gældende for hjernen.

Den anden, konstant vedligehold af overstået belastning, er den jeg som psykolog oftest er stødt på. Det sker, når man ikke formår at holde fri mentalt. Det vil sige, at man konstant grubler, spekulere og bekymre sig om sine omstændigheder. Det er altså tankerne der er den egentlig årsag til, at man udvikler stress - ganske enkelt fordi at man vedligeholder stressen ved at gruble. Hjernen kan nemlig ikke kende forskel på, om man befinder sig i en stresset situation eller kun tænker på en stresset situation. Begge dele vil udløse en stressrespons.

Løsningen på stress

Det betyder også, at løsningen på stress (heldigvis) er relativt simpel.

Hvis man falder under den første kategori, kontant belastning, bliver løsningen at belaste sig selv mindre.

Hvis man falder i den anden kategori, konstant vedligehold af overstået belastning, bliver løsningen at lære at tænke mindre, så man kan koble mentalt af.  Man skal med andre ord lære at give slip på alle sine spekulationer, grublerier og bekymringer om sine omstændigheder.

I denne video giver vores psykolog, Mads dig et simpelt redskab til at lære at slippe dine tanker, så du kan koble mentalt fra.

Tænk mindre, opnå mere

Forestil dig, at du har brugt de sidste mange år af dit liv på at bygge en kæmpe mur lige udenfor dit hjem..

Endelig er du færdig…

Men så opdager du pludselig, at muren skygger for din udsigt, og derfor gerne vil af med den igen…

I den fysiske verden tager det lang tid at rive sådan en mur ned igen… Det bliver sikkert også ret hårdt.

Heldigvis er det langt fra sådan det fungerer i den mentale verden.

Så hvis du har brugt de sidste mange år på at bygge en mental mur, som skygger for dit udsyn, og holder dig tilbage i livet...

Så kan jeg med glæde fortælle dig, at hver eneste mursten i din mentale mur udelukkende er lavet af tanker… Et formløst, vægtløst stof, der kun findes fordi du tænker dem, og har troet på dem så længe..

Når det for alvor går op for dig, så siger det PUF - og så er din mentale mur revet ned på et splitsekund.

Faktisk indser du, at den ikke engang er revet ned..

For den har aldrig været virkelig.

Mange mennesker har deres helt eget transportable fængsel, som de konstant bringer med sig i deres hoved - uanset hvor de befinder sig. Det var sådan et fængsel direktøren slæbte rundt på.

Men i det øjeblik de indser, at tremmerne kun er lavet af tanker opdager de, at de allerede ér frie.

Der er kun et fængsel, når du tænker der er et.

Du kan ikke blive fri - du ér allerede fri.

Det absolut eneste du skal lære, for at blive fri af dit eget mentale fængsel er at tænke mindre. Dét vi kalder for HjerneRO.

Når du lærer det, vil du opdage at dine tanker bare er tanker.

Når du opdager det, vil de ikke længere holde dig tilbage.

Det vil frigive energi, ro og nærvær. Alt dét du har brug for, for at leve det liv du drømmer om at leve.

Vil du lære at tænke mindre? Så du kan leve mere?

Så tilmeld dig vores gratis nyhedsmail nedenfor, hvor vi løbende sender dig redskaber, viden og reflekterende indhold som vil hjælpe dig med at tænke mindre, så du kan opnå mere.

Hvad er bekymringer?

Bekymringer er i bund og grund bare tanker. Forskellen på bekymringer og andre tanker er, at vores bekymringer ofte giver anledning til ubehag. De skaber med andre ord ubehagelige følelser i kroppen.

Der er desuden en stærk sammenhæng mellem hjerneaktivitet og mængden af bekymrende tanker. Særligt området der kaldes Amygdala er associeret med bekymringer. Det vil sige, at når der er høj aktivitet i Amygdala, følger bekymringerne ofte med.

Hvor mange bekymringer bliver til noget?

99% af vores bekymringer sker ikke i virkeligheden. Men selvom vi egentlig godt ved det, kan det bare være svært at sige det til os selv, lige når bekymringerne opstår.

Vores bekymringer er ofte blot et resultat af en triggertanke, som får lov til at udvikle sig til flere bekymrende tanker. Eksempler på triggertanker kunne være:

”Hvad nu HVIS jeg bliver fyret..”

”Hvad nu HVIS jeg bliver syg..

Disse tanker kaldes for triggertanker fordi de "trigger" (sætter gang i) en hel kaskade af flere tanker. Triggertanken føles nemlig ofte virkelig, lige når den opstår og skaber desuden også en midlertidig følelse af ubehag i kroppen. Denne ubehag giver os lyst til at reagere på den, og analysere på den i stedet for blot at lade den passere frit. Problemet med det er, at vi så aktivt vedligeholder bekymringerne i stedet for at give slip på dem.

Hvordan takler jeg mine bekymringer?

Èn af de strategier der virkelig kan hjælpe dig med at takle dine bekymringer, er at føre en bekymringsjournal. Dvs et fast tidspunkt hver dag, hvor du giver dig selv lov til at bekymre dig om alt mellem himmel og jord, og sågar skrive alle disse bekymringer ned på et stykke papir.

Det virker måske en smule mærkeligt sådan at skulle skrive sine bekymringer ned på den måde. Det er jo trods alt bekymringerne, som vi prøver at slippe af med…

Men det giver faktisk rigtig god mening, når man tænker over det.

Tit er det nemlig sådan, at når vi siger vores bekymringer højt, så mister de deres troværdighed. Du har måske prøvet at bekymre dig om et eller andet, som virker meget sandsynligt oppe i dit hoved, men i det øjeblik du fortæller din partner eller en ven om det, så kan du selv høre, at det faktisk ikke lyder super sandsynligt alligevel..

En bekymringsjournal virker faktisk lidt på samme måde.

Sådan stopper du bekymringerne

Det du helt lavpraktisk skal gøre er:

1. Bestem dig for et fast dagligt tidspunkt, hvor du vil føre bekymringsjournal (fx hver dag kl 17)

2. Skriv alle dine bekymringer ned på et stykke papir.

3. Afgræns det dog til max 10 minutter (fx hver dag fra kl 17-17.10)

I de 10 minutter giver du så dig selv lov til at skrive alle de bekymringer ned du måtte have i dit liv. Både de store og de små – få dem alle sammen ned på papir.

Et eksempel kunne være:

”Jeg bekymrer mig om, hvad mine kollegaer tænker om mig”
”Det skaber en frygt for, at jeg bliver fyret”
”Hvis jeg bliver fyret, tjener jeg ingen penge”
”Hvis jeg ikke tjener penge, kan jeg ikke forsørge mine børn”
”Hvis jeg ikke kan forsørge min børn, er jeg en dårlig mor/far”
”Hvis jeg er en dårlig mor/far, får mine børn en dårlig opvækst..”

Og sådan bliver du ved. Skriv alle dine bekymringer ned, uanset hvad de måtte være.

Når de 10 minutter er gået, så smider du papiret ud og vender tilbage til virkeligheden igen. Gem ikke papiret til en anden god gang.

Hvis du oplever, at dine bekymringer har taget overhånd, og du har brug for at berolige dig selv, kan det desuden hjælpe at tage kontrol over din vejrtrækning. I denne video giver vores psykolog, Mads dig en simpel øvelse der vil hjælpe dig med at berolige dig selv, når du har behov for det.  Det kan eksempelvis være behjælpeligt, når du skal afslutte din bekymringsjournal.

Derfor virker en bekymringsjournal

1) Den synliggør, at 99% af dine bekymringer aldrig kommer til at ske.

Når du får dine bekymringer ned på et stykke papir, går det pludselig op for dig at mange af dem er ret usandsynlige. Præcis ligesom når du fortæller en ven om dem. Det vil gøre det nemmere at slippe bekymringerne på sigt.

2) Den hjælper dig med at afgrænse, hvor lang tid du bruger på at bekymre dig

Bekymringer i sig selv er ikke spor farlige. De bliver kun et problem, når de fylder for meget i din hverdag, og forhindrer dig i at leve det liv du ønsker.

Når du ved, at du hver dag har et fast tidspunkt, hvor du fører bekymringsjournal i 10 minutter, bliver det pludselig markant lettere for dig at slippe dine bekymringer i hverdagen. Du ved jo netop, at du har indlagt tid til at bekymre dig senere på dagen.

Vil du have flere gratis tips og tricks?

Så tilmeld dig vores (gratis) nyhedsbrev, hvor vi én gang i ugen sender dig vores bedste strategier til at slippe dagligdagens bekymringer.

(mere…)

Vrede, frustration, skuffelse..
Er blot nogle af de følelser du oplever stort set dagligt.

De kommer og går, og relatere sig ofte til specifikke oplevelser såsom et møde med din leder, en samtale med en ven eller en middag med din partner.

"Emotionelle tiggers" er alle de ting der sætter gang i en følelsesmæssig respons hos dig, uanset hvilket humør du er i.

Det er dem der kan få dig til at gå fra at være glad til pludseligt at være sur..

Emotionelle triggers er med andre ord den lille ubetydelige gnist, som sætter gang i en kæmpe skovbrand. 

Netop derfor er det en god idé at blive opmærksom på egne emotionelle triggers. For når vi lærer at blive opmærksomme på de ting der trigger os, så kan vi nå at forhindre at en lille gnist for lov til at udvikle sig til en decideret skovbrand.

Med andre ord:
Når du kender dine emotionelle triggers, får du meget mere kontrol over dine følelser og dermed også dine tanker.

SÅDAN GØR DU

Alle har emotionelle triggers, selvom de ofte ikke er ens hos os alle. En trigger kan eksempelvis være et minde, et tale emne, et ord eller sågar en handling du selv laver.  Blandt de hyppigste kan nævnes:

STEP 1 : Bliv opmærksom

Det første du skal gøre, for at finde dine triggers er, at blive opmærksomhvornår du har en følelsesmæssig reaktion. Her kan det være en fordel at blive opmærksom fysiske tegn såsom:

Disse fysiske tegn hjælper dig nemlig med at opdage hvornår du har fået besøg af en emotionel trigger.

STEP 2: Træd et skridt tilbage

Når du opdager ovenstående tegn, så stop og reflekter over hvad der lige er sket samt den følelsesmæssige respons, som situationen aktiverede.

Et eksempel kunne være, at du lige har brugt en hel formiddag på at gøre rent i hjemmet, og nu sidder og venter i spænding på, at din partner skal komme hjem og sige, at du har været dygtig. Men partneren siger intet - han/hun ser det ikke engang…

Læs også:
Sådan slipper du dine bekymringer (uden at gå til psykolog)

Lige dér bliver du så skuffet over, at alt dit hårde arbejde slet ikke bliver belønnet. Du kan mærke at hjertet slår hurtigere, og at du virkelig får lyst til at sige “Har du virkelig ikke lagt mærke til at jeg har gjort rent?!” “Du siger da hele tiden, at jeg skal gøre mere rent, og når jeg endelig gør er du ligeglad!”.

Men i stedet for at hidse dig op, så træder du lige et skridt tilbage og lægger mærke til, hvad det var ,der satte gang i denne reaktion.

STEP 3: Spol tilbage

Nogle gange er det ikke muligt for os at være rationelle, og træde tilbage lige i det øjeblik der tændes en gnist.

Men fortvivl ej!

Det du i stedet kan gøre er, at spole tilbage rent mentalt (når du er faldet til ro igen). Analyser situationen, og bliv nysgerrig på hvad der fik dig til at reagere.

Og så pludselig går det op for dig, at AHA - det var følelsen af SKUFFELSE, der var min emotionelle trigger.

Så kan du nemlig (næste gang du føler skuffelse), sige mentalt til dig selv at du lige nu føler dig skuffet, og blot acceptere følelsen UDEN at reagere på den.

Man kan nemlig sagtens lære blot at observere sine følelser, acceptere dem og lade være med at reagere på dem. Så forsvinder de nemlig af sig selv igen, og man slipper for at gøre ting man fortryder efterfølgende.

Alt det og meget mere lærer du i vores HjerneRO forløb, som du kan prøve gratis lige her.

Hvad er mental styrke?

Mental styrke er det der gør dig i stand til at håndtere livets udfordringer.

Når man træner sin krop bliver man fysisk stærk.
Når man træner sin hjerne blive man mentalt stærk.

Men modsat hvad mange tror, så er mental styrke ikke kun vigtigt for soldater og elitesportsudøvere. Mental styrke handler nemlig om at være i stand til at kontrollere sine tanker.

Det er en vigtig livskompetence, for når man tænker over det, er vores tanker noget af det eneste vi reelt set kan kontrollere i dette liv.

Vi kan ikke kontrollere om vores børn kommer til skade, om der er travlt på arbejdet,  eller om vi bliver syge en dag..

Det eneste vi kan kontrollere, når alt kommer til alt, er hvilke tanker vi dvæler ved, og hvilke vi giver slip på. Når vi lærer denne egenskab, lærer vi også at håndtere livets udfordringer på godt og ondt.

Hvis man konstant går og dyrker alle de ting der ikke fungerer i ens liv, så stresser man sig selv endnu mere.

Mental styrke er derfor evnen til at acceptere livets omstændigheder, ved netop ikke at dyrke negative tanker, grublerier og bekymringer mere end højst nødvendigt.

Derfor er mental styrke vigtigt for alle.

Mental styrke og hjernens frygtcenter (Amygdala)

Amygdala bliver ofte kaldt for "hjernens frygtcenter" - og det er egentligt meget passende. Amygdala er nemlig særligt aktivt, når du føler dig bange, vred eller bekymret.

Når aktiviteten i Amygdala er høj, oplever du negative tanker som:

"Jeg bliver helt sikkert FYRET"

"Hvad mente hun egentlig med det??"

"Jeg burde være en bedre mor/far"

"Det kommer ALDRIG til at gå godt"

Høj Amygdala aktivitet = flere negative tanker

Det betyder også, at Amygdala spiller en væsentlig rolle, når det kommer til mental styrke. En "rolig" Amygdala gør det nemlig lettere for dig, at være i kontrol over dine tanker.

Den gode nyhed er imidlertid også, at du sagtens kan lære at sænke aktiviteten i Amygdala.

Her er et eksempel:



På scanningen til venstre ser du en person som har relativt høj aktivitet i Amygdala (det orange i billedet). Personen bliver her scannet, mens han får vist billeder, der er designet til at stresse ham (emotionelt indhold). Det reagerer Amygdala på, og skaber naturligvis mentalt ubehag hos personen (lidt som når man ser en gyserfilm).

På scanningen til højre ser man imidlertid den samme person igen, kun 8 uger efter. Her bliver personen igen udsat for ubehagelige billeder, hvor hans Amygdala naturligvis igen reagerer. Dog fremgår det tydeligt, at Amygdala ikke reagere nær så kraftigt denne gang, og har dermed heller ikke ligeså mange ubehagelige tanker.

Hvorfor reagerer Amygdala mindre denne gang?

Fordi personen har lavet mentaltræning imellemtiden.
Det var nemlig dét forsøget her handlede om. Nemlig at se om var muligt at træne sin hjerne til at reagere mindre på stress.

Resultatet var, som du kan se, entydigt. Det er nemlig muligt, at træne sin hjerne, og lære at kontrollere sine tanker.

Det eneste det kræver er den rette viden og de rette redskaber.

Sådan bliver du mentalt stærk

Vi har udviklet et (gratis) nyhedsbrev til dig, der gerne vil have mere kontrol over tankerne, og ultimativt blive mentalt stærkere så livets omstændigheder ikke føles lige så tunge.

Tilmeld dig via linket nedenunder, så sender vi dig gratis viden og redskaber én gang i ugen.

Din hjerne producerer helt automatisk TUSINDVIS af tanker hver eneste dag.

Disse tanker er naturligvis både positive og negative. Begge dele er egentligt helt okay..

Udfordringen er bare, at de negative ofte får mere opmærksomhed end de positive.

Fx kan en lille uskyldig tanke såsom “hvad mente hun med det?” eskalere til...

“Kan hun ikke lide mig?” 

“Siger hun til hendes kollegaer at jeg er træls?” 

“Bliver jeg så fyret?” 

"Hvad skal vi så leve af?"

Med andre ord:

Små uskyldige tanker kan eskalere til overtænkning, overanalysering og bekymringer som stresser os helt vildt.

Den største stressmyte (begå ikke denne fejl)

Som psykolog møder jeg rigtigt mange som tror, at det er vores omstændigheder der giver os stress.

En sur chef, stramme deadlines, skilsmisser etc.. 

De tror, at hvis de bare slapper af eller arbejder lidt mindre, så forsvinder stressen.

Men hvorfor er det så, at jobsøgende er nogle af dem der får aller mest stress? 

Det er selvfølgelig fordi, at det ikke er vores omstændigheder der giver os stress.

Det er ganske vist sandt, at vores omstændigheder selvfølgelig godt kan udløse en naturlig stressrespons i det øjeblik, vi føler os pressede.

Og heldigvis for det da - den skal jo netop hjælpe os med at overkomme situationen. 

Stress er faktisk lidt af en superkraft, når man tænker over det. Tak til modernatur for den 🙂

Men den helt gode nyhed er, at dine hjerne faktisk tilpasser sig til den stress du oplever i dit liv, så du netop kan blive stærkere i fremtiden.

Præcis ligesom at vi også stresser vores muskler i fitnesscenteret, så de kan blive stærkere i fremtiden.

På samme måde bliver vores hjerne/psyke også stærkere af at blive stresset engang i mellem. 

Derfor er det også meget vigtigt at forstå, at man IKKE konstant skal forsøge at "stressreducere",eller undgå det mindste der kan "stresse" en. Man gør simpelthen sig selv en kæmpe bjørnetjeneste.

Fordi hvad sker der med en muskel man ikke bruger?

Den bliver svag.

Læs også:

Sådan får du kontrol over dine tanker og bliver mentalt stærk

Sådan er det også med sindet.

Dét der i virkeligheden skaber stress på LANG sigt er vores egne tanker..

Når vi overtænker, grubler og bekymrer os OM vores omstændigheder.

Når vi tager den sure chef med os hjem (rent mentalt).

Vi tænker på den sure chef eller den stramme deadline når vi spiser, går i bad, leger med vores børn osv...

Og det er dét der skaber stress på lang sigt. Ikke selve omstændighederne.

Fordi når vi grubler, spekulerer og bekymrer os om alle vores omstændigheder, så tror hjernen at vi rent faktisk befinder os i en stresset situation, og så får den jo netop ikke slappet af.

Hjernen er nemlig så smart indrettet, at den selv kan håndtere og tilpasse sig til en stresset hverdag hvis bare man giver den lov - præcis ligesom en muskel også kan.

Men man giver den ikke lov, hvis man konstant går og overtænker, grubler, spekulerer og bekymrer sig - fordi så vedligeholder man jo netop stressen i stedet for at lade hjernen bearbejde den så man kan blive stærkere.

Dét man skal lære er i stedet at tage kontrol over sine tanker, så man SELV bestemmer hvilke tanker man vil dyrke og hvilke man vil lade passere.

Når man lærer dét, opnår man nemlig sand HjerneRO.

Hvad vil du helst?

1) Have stød
2) Være alene med dine egne tanker?

Hvis du er som næsten halvdelen af populationen, så foretrækker du stødet fremfor tankerne..

Et studie fra Harvard universitet har nemlig vist, at 43% hellere vil have stød, end at være alene med deres egne tanker?

Læs lige det igen…

43% vil bogstaveligtalt hellere opleve smerte, end at være alene med deres egne tanker.

Hvorfor?

Det fortæller psykolog, Martin Kastrup meget mere om i nedenstående video.
Du lærer også hvad du selv kan gøre, for at blive bedre til at håndtere egne tanker.

Læs også:
Sådan fjerner du stress (uden at lave mindfulness)

 

Hvad er negative tanker?

Din hjerne producerer tusindvis af tanker hver eneste dag.
Nogle af tankerne er positive, mens andre er negative. Begge dele er helt normalt, og helt okay.

Dog sker der nogle gange det, at de negative tanker får mere opmærksomhed end de positive gør, hvilket giver os en tendens til at bruge mere tid på de negative. Det er naturligvis lidt af en udfordring, da vores tanker skaber vores følelser. Når vi tænker på noget positivt, føler vi os glade, og når vi tænker på noget negativt føler vi os triste.

Automatiske negative tanker

Inden for psykologiens verden findes der et begreb der kaldes for automatiske negative tanker.

Disse er tanker som opstår automatisk, og som er negative i deres natur (deraf navnet). Negative tanker i sig selv er ikke et problem - alle har negative tanker. Negative tanker bliver først et problem, når vi begynder at dyrke dem mere end hvad godt er.  Så begynder de nemlig at koste både energi og overskud.

Spåkonen

Én af de helt klassiske typer af automatiske negative tanker kalder vi for "spåkonen".

Spåkonen har det nemlig med at “spå” om fremtiden. Hun tror med andre ord, at hun ved hvad der sker i fremtiden, selvom der sjældent er noget faktuelt grundlagt at basere det på. Det giver typisk anledning til mange unødige bekymringer om fremtiden.

Eksempler på spåkone tanker kunne være:

"Jeg bliver sikkert fyret"
"Jeg får sikkert ALDRIG det job"
"Jeg kommer sikker til at begå en fejl"
 "Hvad nu hvis jeg bliver syg en dag?"
"Hvad nu hvis vi kører galt?"

Spåkonen skaber altså en masse scenarier i vores hoved, som skaber unødvendigt meget stress og suger energien ud af os. Dette på trods af at 99% af alle de scenarier som spåkonen forudser, alligevel ikke sker i fremtiden.

Tankelæseren.

En anden klassisk type af automatiske negative tanker kalder vi for "tankelæseren".

Tankelæseren tror nemlig den ved hvad andre tænker - også selvom de ikke har sagt, hvad de rent faktisk tænker. Det giver ofte anledning til en masse overtænkning og spekulationer om hvad andre mon tænker om dig. Desværre tror tankelæseren sjældent at det dé andre tænker om dig, er særligt positivt.

Eksempler kunne være:

"Min chef synes sikkert jeg er DUM"
"Han er helt sikkert sur på mig"
"Hun kan ikke lide mig".

Alle disse tanker kan være yderst invaliderende og forstyrrende i din hverdag. De koster ekstremt meget energi, hvilket går udover både din produktivitet og mentale overskud. Samtidigt kan de i mange tilfælde påvirke dine relationer negativt.

Sådan skal du IKKE bekæmpe negative tanker

Én ting er sikkert: dine tanker lyver.
Vores tanker er nemlig ikke fakta. De føles ganske vist faktuelle fordi de skaber nogle meget overbevisende følelser inde i dig. Men når alt kommer til alt er tanker bare tanker, ikke andet. Man skal derfor ikke tage dem alt for seriøst.

Hvis man googler negative tanker, vil man hurtigt få smidt i hovedet, at man skal tænke sig ud af dem. Man skal forsøge at tænke "positivt", "logisk" og "rationelt".

Man skal med andre ord bekæmpe tanker med... tanker.

Det er eksempelvis meget populært at "stille spørgsmålstegn" ved sine tanker. Det kunne disse 2 spørgsmål være eksempler på:

1)Hvordan kan jeg med 100% sikkerhed vide, at tanken er sand?

Vores tanker lyver ofte for os, og der er sjældent belæg for, at de er rent faktisk er sande. Derfor giver det da også intuitivt god mening at forsøge at be- eller afkræfte tanken ved hjælp af ovenstående spørgsmål.

Problemet med dette spørgsmål er bare, at man vedligeholder og dyrker tanken endnu længere tid i stedet for at give slip på den. Samtidigt kan det være meget energikrævende at bruge endnu mere tid på at tænke og spekulere over, om tanken nu også er sand eller ej.

2) Hvordan har jeg det, når jeg får denne tanke?

På overfladen giver dette spørgsmål også rigtig god mening, da det det måske vil synliggøre behovet for at "arbejde" med tankerne. Hvis det synliggøres, at tanken skaber ubehag, kan det måske endda give fornyet motivation til at "bekæmpe" dem.

Problemet med dette spørgsmål er, at det svarer til at sige at der findes forkerte følelser. Selvfølgelig fordi at det er vores (negative) tanker der skaber vores (negative) følelser. Men der findes ikke forkerte følelser - præcis ligesom der heller ikke findes forkerte farver. Heller ikke selvom vi måske bedre kan lide blå end gul.

Selvfølgelig vil en negativ tanke skabe en negativ følelse lige når den opstår. Det er normalt - præcis ligesom at en positiv tanke skaber positive følelser. Men det gør altså ikke positive tanker mere rigtige. Samtidigt lærer man sig selv konstant at kæmpe mod de negative tanker/følelser, og det resulterer ofte i, at man bliver bange for sin egne følelser, og derfor vil forsøge at undgå alt der giver det mindste ubehag. Det er en uholdbar løsning.

Sådan slipper du negative tanker (den langtidsholdbare løsning)

Den eneste langtidsholdbare løsning er:

  1. At acceptere de (midlertidige) følelser som negative tanker bringer med sig
  2. At give slip på de negative tanker, inden de når at udvikle sig til mere

Negative tanker er nemlig ganske normalt - og i øvrigt også ganske ufarligt. Alle har dem engang i mellem. Derfor skal man ikke forsøge at bekæmpe dem, men i stedet acceptere at de er en normal del at et meningsfuldt liv.

Når en negativ tanke opstår, skal man derfor acceptere alle de følelser som den bringer med sig, velvidende at disse følelser forsvinder igen, hvis man bare lader dem være. Man kan sagtens lære at sidde med en ubehagelig følelse i kroppen uden at reagere på den. Det betyder ikke at man skal dyrke følelsen, men i stedet bare lade den være.

Negative tanker bliver først et problem, når vi begynder at dyrke dem i længere tid. Derfor er det også en vigtig komptence at lære at give slip på tankerne, når de opstår i stedet for at reagere på dem, eller analysere på dem.

Lær at slippe negative tanker

Det eneste det kræver, er de rette redskaber.

Netop derfor har vi udviklet et (gratis) nyhedsbrev for dig, der gerne vil lære at blive fri for negative tanker i hverdagen. Ikke ved at bekæmpe dem, men i stedet ved at lære at give slip på dem inden du begynder at dyrke dem eller analysere på dem.

Tilmeld dig via linket nedenunder, så sender vi dig gratis viden og redskaber én gang i ugen.

phonecrosschevron-down linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram