Når bekymringerne smitter – og hvad du kan gøre ved det

Forestil dig det her: Du skal til en relativt simpel operation. Ikke noget alvorligt, siger lægen. En rutinesag. Men alligevel… du er en lille smule nervøs. Din kæreste er også lidt spændt. Og så ringer I til et familiemedlem for at fortælle det. I håber på ro. Men det, I får, er bekymringer:

“Hvad nu hvis det går galt?”
“Har I overvejet, at narkose faktisk godt kan være farligt?”
“Har I fået en second opinion?”

Og bum – så er det, der før var en mindre nervøsitet, blevet til et decideret tankemylder. Fordi uro smitter. Ikke kun fysisk, men følelsesmæssigt. Og det gælder ikke kun i familien – det gælder i høj grad også på arbejdspladsen.

Når vi gør hinanden mere urolige

I et afsnit af Hjernero-podcasten fortæller vi netop om, hvordan denne bekymringssmitte kan vise sig. Vi kalder det Busy Snapping, og det betyder, at man deler frustrationer og bekymringer med hinanden – uden at det er løsningsorienteret.

Det lyder måske uskyldigt, men det har store konsekvenser. For når én person udtrykker frustrationer, brok eller bekymringer i teamet, så aktiverer det noget i os andre. Hjernen reagerer med sine spejlneuroner. De hjælper os med at forstå og afkode hinandens følelser – men de gør os også sårbare over for hinandens følelser som stress og ængstelighed.

Så når én kollega siger:
“Det hele sejler, jeg når ikke en skid, og vores samarbejdspartner har dummet sig igen…”
…så kan det hurtigt få flere til at føle sig mere pressede, end de var i forvejen – ikke mindre.

Det handler ikke om at tie stille – men om hvordan vi taler

Det betyder ikke, at vi aldrig må dele frustrationer. Tværtimod. Vi skal tale om det, der ikke fungerer. Men måden, vi gør det på, er afgørende. I podcasten giver vi fire typiske tegn på Busy Snapping, som du kan holde øje med:

1. Man taler negativt om, hvor travlt man har – uden en plan.
2. Man bekymrer sig om ting, man ikke kan kontrollere – og deler det igen og igen.
3. Man brokker sig – uden at fokusere på løsningen.
4. Man snærer af hinanden – små stikpiller, spydige kommentarer eller tydelig irritation.

Vi gør det selvfølgelig allesammen fra tid til anden, men når vi gør det i overdreven grad svækker det teamet.

En lille operation – og store erkendelser

Historien i begyndelsen er ikke bare en illustration. Det er en ægte oplevelse, som jeg (Martin) delte i podcasten. Jeg skulle i narkose i forbindelse med min sygdom, og selvom operationen var relativt ukompliceret, så gjorde visse menneskers måde at reagere på, at vores egne bekymringer voksede.

Vi fandt ud af, at vi kunne dele situationen med to slags mennesker:

• Dem, der smittede os med bekymring: “Hvad nu hvis det går galt?”
• Og dem, vi kunne låne ro af: “Det lyder da meget rutinepræget – hvordan har du det med det?”

Det gjorde en kæmpe forskel. Og det samme gælder på arbejdspladsen: Nogle smitter med uro – andre med ro.

Et konkret redskab: Refleksionsmødet

Hvis vi gerne vil skabe et psykologisk velfungerende team – altså et team, der kan tale om svære ting uden at sprede dårlig energi – så har vi brug for rammer, der hjælper os med at være løsningsorienteret fremfor at Busy Snappe.

Derfor vil jeg invitere dig til at prøve et refleksionsmøde. Det er et simpelt redskab, som kan bruges til at skabe en konstruktiv snak om de bekymringer, frustrationer og udfordringer, som teamet oplever.

Sådan holder I et frustrationsmøde:

1. Vælg en tovholder, som styrer mødet.
2. Bordet rundt: Alle får mulighed for at dele én ting, der frustrerer eller bekymrer dem. Det kan både være arbejdsmæssigt og privat.
3. Tovholderen skriver ned, hvad der nævnes med mindre det er privat.
4. Udvælg 1-2 emner, I vil handle på. Brainstorm sammen: Hvad kan vi gøre?
5. Udpeg ansvarlige, som følger op.
6. Start næste møde med opfølgning på, hvad der er sket siden sidst.

Et frustrationsmøde gør to ting:

• Det minimerer dårlig energi i hverdagen, fordi vi nu alle ved, at vi har afsat tid til at tale om det på et senere tidspunkt.
• Det skaber fremdrift, fordi frustrationerne bliver til løsninger.

Ro smitter også

Vi kan smitte hinanden med bekymring – men vi kan også smitte hinanden med ro. Det kræver, at vi tør tale åbent om det, der fylder. Men også at vi gør det på en måde, hvor vi hjælper – ikke hælder bensin på bålet.

Så næste gang du mærker, at noget frustrerer dig: Vent et øjeblik. Sæt ord på følelsen. Overvej, om det er nu det skal italesættes – eller det skal med på frustrationsmødet.

For det handler ikke om, at vi aldrig må være frustrerede. Det handler om, hvordan vi er det – sammen.

Hvis du vil lytte til hele podcastafsnittet, som denne artikel er baseret på, så kan du klikke videre til det her: 4 tegn på at din arbejdsplads ikke er psykologisk velfungerende