Log ind
Prøv gratis
8. juli 2021

5 måder du kan bruge stress til at blive en stærkere udgave af dig selv

Stress. Det er en dårlig ting, ikke?

Når vi hører om stress, tænker vi straks på negative følelser og endda fysiske symptomer. Vi forbinder det med vanskelige situationer, spændinger og overarbejde. Vi kan også forbinde det med begrænsninger i vores virke. 

Faktisk kan bare det at læse ordet "stress" sende en angst gennem din krop, når du forestiller dig alle de dårlige ting, som stress kan gøre ved dig og dit liv.

Måske du lige nu sidder og mærker efter hvert eneste tegn på, at du er stresset. Det får dig måske til at tænke: “Jeg burde også passe bedre på mig selv

Jeg beklager, at jeg har igangsat denne følelse hos dig, men læs videre og jeg lover, at du får det bedre

For når du har læst denne artikel, vil stress ikke længere være en modstander, der skal undgås, men en dansepartner der skaber magi i samspil med dig. 

Det er tid til at opdatere vores forståelse af stress

I snart 100 år har vi haft en forkert forståelse af, at stress er farligt, og derfør skal undgås for enhver pris. Det er tid til en opdatering af vores forståelse: Stress er ikke farligt. 

Hvorfor er vi så endt med at have denne forskruede forståelse?

Ganske enkelt fordi forskningen indenfor området har været mangelfuld og fejlfortolket. Lad mig tage dig med på en rejse tilbage til stressens forfader. En mand ved navn Selye opfandt vores ‘moderne’ stressforståelse (Desværre er den stadig ‘moderne’ og dominerende selvom ny forskning modbeviser den). 

Selye foretog en stor mængde rotteforsøg, hvor han udsatte rotter for decideret tortur. Han sprøjtede eksempelvis olie ind under huden på rotterne, indtil de endte med at dø. Det  resulterede naturligvis i, at rotterne udviklede voldsomme symptomer på stress hele vejen op til deres død. Han konkluderede derfor, at det var “stress” der slog rotterne ihjel.

Problemet med denne forskning er imidlertid, at der ikke var tale om stress men decideret tortur. Man kan ganske enkelt ikke sammenligne denne ekstreme tortur med hverdagens stress. Desværre var det denne unuancerede forståelse, der dannede grundlag for nutidens forståelse af stress. 

I løbet af de sidste 10-20 år, har moderne forskning dog vendt op og ned på psykologiens forståelse af stress. Der konkluderes bl.a. at hvis man er overbevist om at stress er farligt, så er den det faktisk også. Men hvis man ikke er overbevist, så er den ikke. 

Se eventuelt denne TED talk hvor psykolog og PhD i sundhedspsykologi, Kelly McGonical netop gennemgår den forskning der siger, at dét vi tænker om stress spiller en kæmpe rolle.

Hvad er stress egentlig?

Stress opstår i to former. Den ene kommer, når vi udsættes for udfordrende situationer, hvor vi har brug for at sætte kroppen i et ekstra højt gear, så vi kan håndtere situationen. 

Du oplever det, når du skal gøre noget uvant, hvor du ikke vil tabe ansigt. At holde tale til din vens bryllup, en eksamen, en date eller et vigtigt møde med din chef.  

Alle disse situationer er udtryk for ydre omstændigheder, der kan sætte gang i en stressrespons i din krop. Det er denne stressrespons, der gør, at du er 10% bedre til din eksamen, og det er det spark i røven, der gør du lige opper dig lidt mere til den første date. 

Den anden form for stress er den, der bliver skabt alene fra dine tanker eller i samspil mellem dine tanker og ydre pres. 

Forestil dig at det er tirsdag aften, og du sidder i sofaen med din partner og Netflix kører med endnu et uendelig afsnit af den der “et-eller-andet-serie”, I er igang med at se. Alt imens du har gang i din helt egne indre dialog:  

"Ugen er startet hårdt. Det er kun tirsdag. Der er så meget, jeg skal nå. Fik jeg besvaret den mail der? Hvorfor tager min kollega Kim ikke mere ansvar? Jeg skal altid have 1000 bolde i luften på arbejdet, og ingen andre tager ansvar. Og gør jeg det overhovedet godt nok? På arbejdet? Derhjemme? Er jeg en god nok partner? En god nok forældre for mine børn?...."

Selvom du egentlig holder fri, og bare sidder på sofaen og ser Netflix - Kan du så undgå at føle dig stresset i denne situation? Når tankerne buldrer derudaf?

Nej, selvfølgelig ikke.
Og forestil dig så, at du samtidigt står i en situation, der er udfordrende for dig.   

Når man tænker på stress på denne måde, så fremstår det op ad bakke. Det virker nærmest umuligt, at komme til at bruge stress til din fordel. Men det ér muligt - og med nogle få simple ændringer, vil stress fremover gøre dig endnu stærkere. 

Så lad os se på hvordan, du bruger stress til din fordel. Her er 5 moderne måder, at gøre stress til din fordel. 

1. Lær dine triggertanker at kende

Triggertanker er specifikke tanker, der sætter gang i en negativ spiral af tanker, der stille men stædigt suger ressourcer ud af dig, indtil du vælter omkuld. Det er derfor altafgørende hvordan du håndtere disse tanker

Typisk har vi alle en række faste triggertanker. For mange er det netop tanken om at være stresset, der kan sætte gang i en kaskade af negative tanker. Hvis disse tanker får lov at suge sig fast, vil det paradoksalt nok resultere i endnu mere stress.  

Vores triggertanker kører ofte helt automatisk, og måske lægger vi slet ikke mærke til dem, før den negative tankestrøm har kørt os af sporet. Målet er derfor ikke at forsøge at fjerne triggertanker, men i stedet lære ikke at reagere på dem.

Derfor skal du øve dig i at lægge mærke til hvilke triggertanker, der sætter gang i dine bekymringer om stress. Når du ‘fanger’ en af dine triggertanker, så brug de næste to redskaber, til at give slip på tankestrømmen og dernæst til at invitere dit nye mindset velkommen i stedet.

2. Opbyg HjerneRO så bekymringer & triggertanker ikke slår dig ud af kurs

Når du fanger en af dine triggertanker eller blot opdager, at du bekymrer dig om stress, så handler det om at stoppe tankestrømmen, før du begynder at dyrke bekymringerne. Det er nemlig, når vi dyrker bekymringer om stress, at de vokser. 

Det er naturligvis ikke noget, man bare gør, og derfor får du her to tricks, der kan støtte dig i processen. 

For det første kan det hjælpe mentalt at sige “tænker”, når vi tager os selv i at bekymre os. Det markerer for hjernen at det blot er en tanke, og gør det samtidig nemmere at slippe tanken, fordi vi egentlig siger “Nu tænker jeg, lad mig vende tilbage til det, jeg var igang med”. 

Det andet trick er, at bruge det vi kalder bekymringstid. Sommetider kan det nemlig hjælpe at slippe bekymringen, hvis vi ved, at vi senere på dagen, kan tage bekymringen op igen. Prøv derfor at have et fast tidspunkt, hvor du kan bekymre dig i 10-30 minutter. 

Hvis ikke du har nogen bekymringer, når det er bekymringstid, så nyd det. Hvis du har bekymringer, så tillad dig selv at dyrke dem i lige så lang tid din bekymringstid varer og stop derefter.  

Med disse vaner opbygger du det vi kalder for HjerneRO - Kunsten at tænke mindre. Du kan læse mere om metoden, og få adgang til flere redskaber her

3. Udskift dit mindset: Omfavn stress og opbyg modstandsdygtighed

Hvis du opfatter stress som farligt, så ér det farligt. Opfatter du stress som styrkende, så ér det styrkende. Hvis du tænker: “Jeg har det ikke godt, når jeg er stresset” Så har du det ikke godt, når du er stresset. Derfor skal du lære dig selv at tænke: “Stress er godt, og det gør mig stærkere. Jeg er god til at være stresset”.

Når du skal ændre dit mindset, kommer det selvfølgelig ikke over natten. Du har brugt et helt liv på at tænke om stress på en bestemt måde, og skal nu til at tillære dig et nyt mindset. 

Når du skal tænke stress på en ny måde, er det i virkeligheden blot en ny vane, der skal opbygges. En tilvænning du skal igennem. Her er to trick, der kan gøre det nemmere for dig at opbygge et nyt mindset. 

Det ene trick er, at have et motto du kan sige til dig selv, når du føler dig stresset. Det kunne være: “Stress gør mig godt” eller “Jeg er god under stress”. Det er egentlig ligegyldigt, hvad dit motto er. Det handler blot om, at dit motto er styrkende og positivt. På den måde kan dit motto hjælpe dig med, at huske dit nye mindset omkring stress.

Det andet trick er at starte din dag med at sætte ord på dit nye mindset. Det minder om dit “stress-motto”, men ved at gøre det fast hver dag, får du det ind under huden i stedet for blot at få det ind sporadisk. Over tid kan du så vælge, om du vil fortsætte med at have et morgen indspark, eller du vil nøjes med at bruge det af og til. Det er helt op til dig.

Når det gælder ændring af dit mindset, kommer du dog ikke uden om tålmodighed. Det tager tid, men er det hele værd. 

4. Stop med at monitorere dit stressniveau.

Jeg kunne have givet dig et link til en stresstest. Det gør de fleste psykologer, der snakker om stress, men det har desværre en decideret negativ effekt på dit stressniveau. 

Hvis jeg for eksempel bad dig om, at holde øje med, om det kløede nogen steder på din krop hele dagen lang. Ville det så klø mere end normalt? Ja. Klør det lige nu? 

Det gør det hos mig, hvis jeg er opmærksom på det. Det samme gælder stress. Når vi hele tiden mærker efter om, vi er stressede eller forsøger at måle, hvor stressede vi er, så bliver vi mere stressede. Alle følelser vil pludselig begynde at fortælle dig,  at du er stresset.

Hvorfor? 

Fordi denne konstante form for monitorering i virkeligheden er et udtryk for en bekymring, som du ender med at dyrke. Der er i virkeligheden ikke nogen forskel på, om du tænker, "stress er farligt", eller du tænker, "jeg føler mig stresset lige nu". 

Begge tanker gør dig mere stresset. Mere forurolig. Derfor skal ikke monitorere dine symptomer på stress. Det er slet og ret hverken nødvendigt eller fordrende for dit helbred. 

5. Brug stressen til noget

Når du oplever at være stresset så husk at brug den. Pga. vores misforståede forståelse af stress, så er vi så forhippet på at reducere kroppens stressrespons i stedet for at udnytte vores krops øgede præstationsevne til at udrette fænomenale ting.  

Prøv fremover at slippe tanken om, at ville reducere stressen, når den opstår. Du er bygget til stressen. Stress er fra naturens side designet til at gøre os i stand til at håndtere selv de mest udfordrende situationer. Intet liv er fri for stress.

Men du skal huske at bruge den til at udrette noget. Til at tage ud på livets store togter. Til at bestige drømmenes tinder. Du er præcis ligeså stærk, som du tillader dig selv at være.

HjerneRO: Kunsten at tænke mindre

Stress er som udgangspunkt ikke spor farligt.

Det eneste tidspunkt stress bliver et problem, er når vi selv vedligeholder den. Selvom vores ydre omstændigheder selvfølgelig sagtens kan stresse os, så varer disse episoder sjældent særligt længe. En træls episode på arbejdet kan eksempelvis sætte gang i en stressrespons, men den vil helt naturligt forsvinde igen, når den er overstået.

Den eneste måde du kan vedligeholde stressresponsen på, er ved at blive ved og ved med at tænke over den stressende episode. Hjernen kan nemlig ikke kende forskel på, om dét du tænker på er virkelighed eller ej. Så hvis du konstant genafspiller stressende episoder i dit hoved, vil du vedligeholde stressen i stedet for at slippe den. Først da bliver stress et problem.

Det betyder også, at den absolut mest effektive form for stressforebyggelse og behandling er, at lære at tænke mindre. Når vi lærer det, kan hjernen nemlig få den ro den har brug for til at bearbejde livets stress i stedet for at vi vedligeholder den.

Modtag gratis redskaber der giver HjerneRO

Med vores gratis nyhedsbrev får du én gang i ugen tilsendt viden og redskaber, der lærer dig at tænke mindre. Redskaberne er udviklet af vores psykologer, og har allerede skabt store resultater for globale virksomheder såsom Securitas, MAN energy Solutions med flere. Det eneste du skal gøre, for at få adgang til disse redskaber er, at tilmelde dig nyhedsbrevet via knappen nedenunder.

Relaterede artikler

phonecrosschevron-down linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram