Log ind
Prøv gratis
4. maj 2021

Sådan fjerner du stress (uden at lave mindfulness)

Din hjerne producerer helt automatisk TUSINDVIS af tanker hver eneste dag.

Disse tanker er naturligvis både positive og negative. Begge dele er egentligt helt okay..

Udfordringen er bare, at de negative ofte får mere opmærksomhed end de positive.

Fx kan en lille uskyldig tanke såsom “hvad mente hun med det?” eskalere til...

“Kan hun ikke lide mig?” 

“Siger hun til hendes kollegaer at jeg er træls?” 

“Bliver jeg så fyret?” 

"Hvad skal vi så leve af?"

Med andre ord:

Små uskyldige tanker kan eskalere til overtænkning, overanalysering og bekymringer som stresser os helt vildt.

Den største stressmyte (begå ikke denne fejl)

Som psykolog møder jeg rigtigt mange som tror, at det er vores omstændigheder der giver os stress.

En sur chef, stramme deadlines, skilsmisser etc.. 

De tror, at hvis de bare slapper af eller arbejder lidt mindre, så forsvinder stressen.

Men hvorfor er det så, at jobsøgende er nogle af dem der får aller mest stress? 

Det er selvfølgelig fordi, at det ikke er vores omstændigheder der giver os stress.

Det er ganske vist sandt, at vores omstændigheder selvfølgelig godt kan udløse en naturlig stressrespons i det øjeblik, vi føler os pressede.

Og heldigvis for det da - den skal jo netop hjælpe os med at overkomme situationen. 

Stress er faktisk lidt af en superkraft, når man tænker over det. Tak til modernatur for den 🙂

Men den helt gode nyhed er, at dine hjerne faktisk tilpasser sig til den stress du oplever i dit liv, så du netop kan blive stærkere i fremtiden.

Præcis ligesom at vi også stresser vores muskler i fitnesscenteret, så de kan blive stærkere i fremtiden.

På samme måde bliver vores hjerne/psyke også stærkere af at blive stresset engang i mellem. 

Derfor er det også meget vigtigt at forstå, at man IKKE konstant skal forsøge at "stressreducere",eller undgå det mindste der kan "stresse" en. Man gør simpelthen sig selv en kæmpe bjørnetjeneste.

Fordi hvad sker der med en muskel man ikke bruger?

Den bliver svag.

Læs også:

Sådan får du kontrol over dine tanker og bliver mentalt stærk

Sådan er det også med sindet.

Dét der i virkeligheden skaber stress på LANG sigt er vores egne tanker..

Når vi overtænker, grubler og bekymrer os OM vores omstændigheder.

Når vi tager den sure chef med os hjem (rent mentalt).

Vi tænker på den sure chef eller den stramme deadline når vi spiser, går i bad, leger med vores børn osv...

Og det er dét der skaber stress på lang sigt. Ikke selve omstændighederne.

Fordi når vi grubler, spekulerer og bekymrer os om alle vores omstændigheder, så tror hjernen at vi rent faktisk befinder os i en stresset situation, og så får den jo netop ikke slappet af.

Hjernen er nemlig så smart indrettet, at den selv kan håndtere og tilpasse sig til en stresset hverdag hvis bare man giver den lov - præcis ligesom en muskel også kan.

Men man giver den ikke lov, hvis man konstant går og overtænker, grubler, spekulerer og bekymrer sig - fordi så vedligeholder man jo netop stressen i stedet for at lade hjernen bearbejde den så man kan blive stærkere.

Dét man skal lære er i stedet at tage kontrol over sine tanker, så man SELV bestemmer hvilke tanker man vil dyrke og hvilke man vil lade passere.

Når man lærer dét, opnår man nemlig sand HjerneRO.

Relaterede artikler

phonecrosschevron-down linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram